Category Archives: Reklame

Den lille oase Madeira – sol, vin og vulkaner



Mange danske turister rejser hvert år til de Kanariske Øer og lægger formentlig slet ikke mærke til, at de er fløjet hen over Madeira kun 200 kilometer derfra. Og det er synd, for den lille portugisiske ø ud for Afrikas kyst er en sand oase for naturelskere, golfspillere, vinkendere og andre turister, der er på udkig efter en af de billige rejser syd for det kolde vintervejr.


Madeiras enorme grønne bjerge er ikke alene overrumplende smukke, de er også en af årsagerne til øens overraskende milde klima med gennemsnitstemperaturer på 22 grader om sommeren og 16 grader om vinteren. Luftfugtigheden er endda også moderat, hvilket er usædvanligt for et subtropisk klima, og den varme golfstrøm sørger for en behagelig badetemperatur på omkring 20 grader. Læg dertil den afslappede ømentalitet, så har du forklaringen på, hvorfor tusinder af pensionister har valgt at leve resten af deres liv på Madeira. De yngre turister på øen skal selvfølgelig se verdens næsthøjeste kystklippe Cabo Girao og bør heller ikke snyde sig selv for den imponerende botaniske have i Funchal. Desuden er de smukke levadastier og vulkankratere populære attraktioner for dem, der kan lide at vandre.

En anden populær attraktion er vin. Og få kan vel også sige Madeira uden at tænke på den. Der er mange historier om, hvordan den karakteristiske hedvin fra øgruppen omkring Madeira fik sin særlige smag. En af dem fortæller, hvordan man i 1500-tallet fragtede vinen over ækvator, hvorefter man opdagede, at det hjalp betydeligt på dens kvalitet. Man fortsatte derfor praksisen, hvilket har givet den tilnavnet ’vinho de roda’ – vin fra rundrejse. Det viste sig dog at være den langsomme opvarmning i lasten, der gav vinen dens særlige karakter, og dag i dag bruger man forskellige teknikker til opvarmning under modningsprocessen. Vinhøsten på Madeira går ikke stille af sig. Den fejres hvert år med adskillige festligheder fra august til oktober. Druerne håndplukkes og lægges i store kurve, hvorefter de køres til de store tønder (lokalt kaldet ’lagar’), hvor de presses af vinbøndernes bare fødder, en gammel, men stadig udbredt praksis. Og om aftenen drikkes tidligere høster i højt humør.

Madeira laves med fire forskellige slags druer, der giver vinen forskellige slags karakteristika. Flaskerne bør påføres med navnene efter disse druer. Serical med den lyse farve og meget tørre smag. Den mellemtørre verdelho med den gyldne farve. Bual, der er middelsød og mørk, og endelig malmsey, den oprindelige drue, der giver en sød vin med kastanjebrun farve. Dernæst kommer lagringen på fem, ti eller femten år, som kaldes reserva, special reserva og extra reserva. Madeiraen er især velegnet til ost og desserter og skal helst serveres i et lille, højt og tyndt glas ved cirka 15 grader som portvin.

Hos Expedia kan du se efter billige flybilletter! God tur!

(Indlægget er udgivet i samarbejde med Expedia.dk

Reklamer

Om barndomstraumer, parforhold og god chokolade…

For noget tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville skrive lidt (som jo så tit bliver til meget i mit tilfælde...) om Marabou Premium i et reklameindlæg og det ville jeg selvfølgelig gerne, for hvem elsker ikke chokolade? Ok, faktisk bilder min ene søn sig ind at han ikke kan lide chokolade. Man kan så undre sig over, at han lystigt skovler ind af Nutella og pålægschokolade, når han lige får lov at komme i nærheden af dette, men lad nu det ligge –  når barnet siger han ikke kan lide chokolade –  ja, så må det jo være rigtigt! Faktisk har jeg selv været ligesom ham, for i størstedelen af mine barndomsår levede jeg også lykkeligt ud fra den overbevisning, at jeg bestemt ikke kunne lide chokolade. Nu er sagen med chokolade – ligesom med så frygteligt meget andet i øvrigt – at der jo både findes okay chokolade (som da godt kan indtages i en snæver vending), god chokolade (som man byder andre), fantastisk chokolade (som man holder for sig selv!) og i den anden ende af skalaen – desværre også rigtig, rigtig dårlig chokolade… Som man faktisk bare bør holde sig helt fra, da det efter min mening er u-skønne brugte kalorier, man kunne have anvendt på bedre vis…
De fleste kender nok til det der med, at man tror, at man ikke kan lide et eller andet, hvor det måske snarere nogen gange handler om, at man ikke har fået det på ordentlig vis før. Altså kvali-vare tilberedt på en ordentlig måde af ordentlige råvarer…Det tror jeg faktisk er forklaringen på min barndoms/ungdoms aversion mod chokolade. Fx. kan det jo være lidt af en angstprovokerende oplevelse for et barn at blive budt på fyldte chokolader, for hvem har ikke prøvet den der med glad at bide i et stykke chokolade, som jo på overfladen ser rigtig lækker ud, men som i sit indre gemmer på noget ganske ubehageligt som virkelig bare ikke lige er skabt til ens smagsløg…Eller til menneskelige smagsløg i det hele taget… Eller at få tildelt i hobetal af de der tyske chokolade-julekalendere af velmenende familiemedlemmer, hvor det på en eller anden mystisk vis er lykkedes fabrikanterne at få den såkaldte chokolade til at smage af sæbe? Eller de mange, ligeledes velmente, pind-is, hvor nogen også af en eller anden uvis grund har tænkt, at det ikke behøver at være specielt god chokolade, for de fleste børn er jo sikkert så glade for at få en is, at de knapt lægger mærke til det. Og det gør deres forældre jo heller ikke, fordi de er travlt optagede med at nyde et øjebliks gylden stilhed, mens ungen har kæften fuld af (dårlig) is..
Og det er så derfor, at vi aldrig har fyldte chokolader i huset for ikke at sige dårlige is ( ingen is ER altså bedre end dårlig is!) og tyske chokoladekalendere for den sags skyld… 
Og sådan kan man jo martres igen og igen af disse – for mit vedkommende – ret dårlige chokolademinder, som dog efterhånden med årene er afløst af flere og bedre minder om chokoladens mange kvaliteter…Når jeg tænker på Marabou chokolade kommer jeg først og fremmest til at tænke på min kæreste, der snildt kan kværne sådan en mega plade med helnöt over et par dage. Han har åbent erklæret sig afhængig af Marabou chokolade og jeg skal godt nok være både heldig, hurtig og relativt insisterende, hvis der skal falde et stykke af til mig, på trods af at han ellers på enhver anden vis er det, man ville benævne som en relativt gavmild sjæl.  Og når jeg så allernådigst får tildelt et stykke, så er det sgu stykkerne uden nødder! Dvs. de stykker, som for ham er en slags 2. sortering, som han derfor ikke nødvendigvis behøver at nedlade sig til at spise. Resultatet af sådan en praksis har derfor været, at vi tit bliver nødt til at have hver chokolade. Så meget for fælleseje i et parforhold… Dvs. at vores chokolade-praksis kan sammenlignes med vores øvrige privat-økonomi. Der er dit, mit og så vores chokolade. Sidstnævnte – vores chokolade– er tit noget mørkt chokolade, da vi begge har sådan en lidt romantisk forestilling om at sidde med hver vores kaffe, helst fordybet i høj-vigtige samtaleemner, mens vi nipper til små stykker kvalitets-chokolade, der jo som bekendt på bedste vis komplementerer en god kop kaffe. At virkeligheden så tit er anderledes mindre civiliseret – som ovenstående chokoladekamp udkæmpet ved sofabordet foran fjerneren vidner om – lader vi så ligge fra nu af! 
Faktisk er mørk chokolade det jeg allerhelst vil spise af alle søde ting her i verden. Dels fordi de kloge siger at det kan være sundt og også fordi, at den intense smag i sig selv regulerer, at man ikke går over gevind (læs: kører en hel plade ind under Amalies verden..) Nu er dette jo en form for reklame og i dag er der jo nærmest ingen reklamer uden et eller andet, der får en til at tænke på sex (jo, måske de der ufatteligt usexede reklamer med Kirsten Lehfeldt og hvad de nu hedder…!) så det skal der selvfølgelig også være her. Også fordi chokolade jo er en af de mere sexede madvarer med et herligt syndigt islæt. Prøv fx. lige at lægge mærke til, hvordan man omtaler det. Man spiser jo ikke bare chokolade. Nej, man omtaler det tit som om at man synder en lille smule hver gang, idet det er noget, der er så godt, at det næsten burde være forbudt! Og de, der har set Lasse Hallström filmen “Chocolat” ved nok hvad jeg taler om, når jeg hentyder til det syndige ved chokolade og hvad det kan gøre ved folk… Kommer til at tænke på, at jeg engang så sådan en pop-undersøgelse, der angiveligt viste, at nogle kvinder heller ville spise chokoladekage end at have sex! De må så enten have sig noget ret kedeligt sex eller også bare en helt fantastisk chokoladekage…. 
Ja, anvendelsesmulighederne for den fantastiske chokolade er jo mange, og for nu at forlade kvinder der foretrækker chokolade fremfor sex, kunne man som Bubba fra Forest Gump, der remser rejens ufatteligt mange anvendelsesmuligheder op, på lignende vis opremse, hvad og hvordan man egentlig kan bruge chokolade. Og listen er jo uendelig – og spreder sig jo også ind i kosmetikkens verden – så det vil jeg selvfølgelig undlade at gøre her. Mine personlige favoritter er dog friske sommerjordbær dyppet i mørk chokolade, chokolademousse (som jeg vist ikke har fået siden 90`erne, men stadig drømmer om!) og chokoladekager gerne toppet med chokoladefrosting. Jo tak! Og så giver mørk chokolade også et rigtigt lækkert pift til fx. en chili con carne. Eller faktisk ret mange ting, hvori chili er involveret. 
Som tidligere beskrevet er der ret meget dårlig chokolade derude – beware – som man for sine smagsløgs skyld burde undgå. Det er dog bestemt ikke tilfældet for Marabou Premium, der som navnet antyder nok selv godt er klar over sine kvaliteter. Og jo, Valrhona chokolade er også en fornøjelse, men desværre en ret dyr en af slagsen. I stedet for ville jeg nok vælge Marabou Premium, som jeg opfatter som en slags lukus-chokolade på det chokolade-marked, som desværre alt for ofte minder om modens highstreet-marked, hvor man får sig et hurtigt fix, som dog ikke altid smager af noget i længden… 
Noget af det bedste ved deres Premium-linje – udover den åbentlyst gode smag – er at de har ufatteligt – altså som i UFATTELIGT mange varianter at vælge imellem, så der er noget til enhver smag og til alle dem, der ikke nødvendigvist gider at dele med kæresten. Mine favoritter er de ovenstående på billedet: cocoa sea salt og så den plain udgave.  Og så er jeg ret fascineret af tykkelsen af chokoladen, der er mere end perfekt. Det, at pladen er så tynd, betyder at man med et enkelt stykke får den helt rette chokoladedosering. De må virkelig have tænkt over tingene derinde hos Marabou. Tror ihvertfald de kender deres chokolade. Og deres kernekunder. 
Og så kender de også markedet godt nok til at vide, at vi jo gerne vil spise chokolade med god samvittighed, hvilket de søger at leve op til ved b.la. at benytte kakaobønner som er certificeret af Rainforest Alliance. Det betyder, at man kan spise deres chokolade med god samvittighed, idet de dermed lever op til nogle ret strenge sociale, økonomiske og miljømæssige krav som b.la. medvirker til at sikre biologisk mangfoldighed og  langsigtede forsørgelsesmuligheder for de bønder og arbejdere der er involveret i produktionen af kakaobønnerne. Hvor god den samvittighed så ender med at være i nærkontakt med sådan en plade, afhænger jo så i sidste ende af en selv, og hvor mange stykker man ender med at indtage…For pas på, det er altså vanedannende! 
Hvis du stadig hænger på, efter det der nok har været et af blogverdenens hidtil længste reklame-relaterede indlæg, synes jeg lige du skulle tage og klikke forbi Marabous egen hjemmeside, hvor de b.la. har en chokoladeskole og generelt fortæller lidt mere om deres chokolade og dens mange fortæffeligheder – som de tydeligvist er ret stolte af – og med rette. Hvilket jeg håber mit indlæg har givet indtryk af. Det er GOD chokolade til en GOD pris (16-20 kr pr. plade) og mere har jeg ikke at sige om det. 
NÅ JO!
Det skulle da lige være, at Marabou Premium selvfølgelig også har deres egen Facebook-side, hvor man b.la. kan deltage i en ret interessant konkurrence, som jeg selv stærkt overvejer… De skriver, at det er særligt relevant for bloggere, så tag da lige et kig her, det kunne jo være dig (eller mig!) der blev udvalgt som chokoladeambassadør med dertilhørende ekskursion til chokoladens hjemland, Ecuador. 
Så – spis jeres chokolade med god samvittighed mens I drømmer om Ecuador! 
Hilsen chokoladeelskeren, Charlotte

Cykelferie i Amsterdam



Storbyferier kan være andet end restauranter og bagsæder i en taxi. Med en cykel i Amsterdam bliver din ferie både sundere og mere aktiv – og du bestemmer selv tempoet. Tag en af de mange billige rejser til Hollands hovedstad, og oplev byen på den rigtige måde: Fra sadlen af en cykel. Det er ikke bare godt for helbredet og billigere end bil og offentlige transportmidler, det er også meget nemmere. I Amsterdam er cyklisterne kongerne i trafikken, og dernæst kommer sporvogne og fodgængere. Bilisterne er sidste led i fødekæden, så lad os bare få det på det rene med det samme: Har du taget bilen til Amsterdam, er det første, du bør gøre at parkere den – og først bruge den, når du skal hjem igen. Det er ikke alene langsommere at transportere sig rundt i bil i midtbyen, det er også svært og til tider frustrerende, når man ikke er vant til byens trafik og mange kanaler.


Der er masser af muligheder for at leje cykler i Amsterdam, og de fleste steder kan man også få børnesæde og cykelhjelme med. Trafikreglerne for cyklister er stort set de samme som i Danmark, men en vigtig undtagelse er sporvognene. Hold godt øje med dem – og sporene til dem! Der er 400 km cykelsti i byen, så der skulle være nok plads at boltre sig på. 
Grundlæggende er der to måder at opleve byen fra cykel på. På guidede ture eller på egne hjul. Er man til førstnævnte, er MacBike, Mike’s Bike Tours og Yellow Bike nogle af mulighederne. Du finder dem på hhv. macbike.nl, mikesbikesamsterdam.com og yellowbike.nl. Det er også en hyggelig måde at møde andre turister på. Skal du ud og opleve byen på egne ben, kan du prøve at gå ind på filmtrips.nl først. Her finder du en spændende og helt ny måde at opleve byen på. Du vil for eksempel komme forbi locations til Ocean’s Twelve, Diamonds are Forever og Anne Franks Dagbog. Der er to ruter på hhv. 10 og 14 km at vælge imellem, og de rigtigt filminteresserede kan gøre stop på byens filminstitut og museum på Vondelpark 3. 

Hvis du hellere vil lidt ud af byens trafik og opleve den hollandske natur, er der flere attraktioner i cykelafstand fra centrum. Blandt andet vandborgen Muiderslot, der er Hollands mest besøgte borg. Den er opført i 1280 af grev Floris V, der senere blev fængslet selvsamme sted. Dens eventyrlige udseende er i en kategori for sig selv og gør også udflugten til et hit for børnene, der for en gangs skyld kan lokkes med på middelaldermuseum. I den modsatte retning, 19 km nordvest for centrum, ligger Zaanse Schans, et frilandsmuseum, der udstiller huse og de karakteristiske hollandske vindmøller fra det 18. og 19. århundrede. Du finder også værksteder og mulighed for at købe varerne, der er frembragt med håndkraft på den gammeldags måde. Endelig kan du, hvis du har benkræfterne til det, cykle 28 km mod sydvest og opleve Keukenhof, de imponerende køkkenhaver og blomstermarker, hvor ikke mindst nationalblomsten tulipanen er fremtrædende. Endnu en smuk tur i Amsterdam, der bedst opleves på cyklen.

Se hoteller i Amsterdam og find de billigste priser!

Artiklen er udgivet i samarbejde med Expedia.dk