Category Archives: Bøger

Pyongyang – en rejse i Nordkorea




Til alle der har bare den mindste interesse i Nordkorea, graphic novels og gode historier. Er ellers ikke selv den helt store tegneserie-læser, men min kæreste anbefalede den, da han selv fandt den ret spændende. Ligesom i Marjan Sartrapis “Persepolis” (uden sammenligning i øvrigt, og så alligevel…) er det ret fascinerende, hvordan man kan skildre noget så alvorligt og politisk i en tegneserie, uden at det mister hverken relevans eller underholdningsværdi. Meget anbefalelsesværdig! 

Reklamer

Nye kogebøger og en om Lykke…

I sidste uge havde Bog og Idé 50% rabat på en hel del forskellige bøger og her fandt jeg kogebogen “Verdensmad fra din lokale etniske købmand” til 150 kr og biografien om Lykke May til kun 40 kr.
Jeg har altid syntes at Lykke var en af de smukkeste danske modeller og jeg læste faktisk bogen på en enkelt aften, da det bestemt ikke var kedelig læsning. Man hører en del om hendes opvækst og senere karrieren som model, hendes mange uheld – herunder flyepisoden som uheldigvis fik hende på forsiden af 130 internationale aviser og selvfølgelig også bilulykken, som nær havde kostet hende hendes førlighed. Åh ja, og så hører man selvfølgelig også om de mange mange mere eller mindre lækre mænd som har krydset hendes vej…

Bogen “Meyers Bageri” har jeg utroligt længe ønsket mig, så da jeg så den til 79 kr i Føtex skulle den selvfølgelig med hjem. Tror virkelig det er et af mine bedste køb længe, især fordi jeg virkelig gerne vil lære noget mere om at bage nogle rigtigt gode brød og der er den her rigtig god, idet man både får indføring i basale bageteknikker, meltyper, syrning af brødet osv. osv. Desuden er den selvfølgelig spækket med gode opskrifter, så er du vild med brød er den altså et must!

Nye bøger

Photobucket

I september måned er jeg hele tre gange blevet begavet af min kæreste. Først fik jeg 2. del af Ejersbo-trilogien – tak for det, så mangler jeg bare “Liberty”, så jeg kan læse, hvad der sker med Christian, Samantha, Jarno og de andre i Moshi…. Og i sidste uge stod der pludselig en rar postmand i min dør og ville aflevere nogle pakker til mig. Som jeg var lige ved at nægte at tage i mod, da jeg jo ikke havde bestilt noget fra Amazon. I pakkerne var to bøger købt og betalt af min kæreste, som da lige mente at jeg trængte til noget læsning med koreanske referencer. Og gad vide, hvad det mon er, som jeg venter svar på? Det er ikke “Sporløs”, men det er sgu tæt på!
Og så har jeg selvfølgelig igen problemer med at svare på kommentarer, idet jeg ikke kan logge rigtigt ind og svare som normalt, selvom jeg godt kan redigere indlæg osv. Underligt. Men det er altså ikke for at ignorere de af jer der har kommenteret, det virker bare ikke lige nu….

3 x gode bøger

Photobucket
Det gode ved at have sommerferie er den ekstra tid til at læse skønlitteratur, som ellers ofte for mit vedkommende bliver nedprioriteret i de lange perioder, hvor det mest er studierelevant litteratur man sidder bøjet over. Læste de her tre, meget forskellige bøger her i sommerferien. Jeg kan ikke fremhæve en fremfor en anden, men blot sige, at de alle tre er meget læseværdige på hver deres måde. The Road” var rigtig god, fantastisk skrevet, men også lidt dyster at komme igennem. Man bliver ikke nødvendigvist i godt humør af at læse den, men både bogen og filmen er efter min mening af høj klasse. Nu skal jeg bare have fat på Ejersbos “Eksil” og “Liberty”. Glæder mig helt vildt, den bog slugte jeg faktisk på 2-3 dage! Og det er ikke tit, at jeg har det sådan med en bog!

Hvad angår den sidste bog “Han danser på sin søns grav”, så fik jeg den egentlig i julegave og den har derfor ligget nogle måneder, før jeg fik taget fat på den. Læste på et tidspunkt en (Københavner)journalist fremhæve bogen som en form for efterskrift for hele deres generation og som meget genkendelig, idet man jo, som københavner af den bedre klasse, kan nikke genkendende til bogens temaer. For mit eget (og meget vestjydske) vedkommende er bogen, dens personer og deres livsførsel dog ikke særligt genkendelig. Er man ikke vokset op med skolegang på Bernadotteskolen og med sommerferier i Tisvildeleje, hvilket jeg langtfra er, så er bogen snarere et kig ind i en meget eksotisk og fremmedartet verden, som man normalt ikke tilbydes et så harsk indblik i. Elsker den selvironiske måde han beskriver sit, i bund og grund, eget segment på, og så er det jo bare morsomt, at man i min alder kan huske, da han havde sin sex-brevkasse i ungdomsbladet Mix…. !

Jeg ønsker mig 90`er bogen…

Jeg var teenager i 90`erne (i det mørke jylland) med alt hvad det indebar af eurodance-pop, britpop, grunge, østkyst og vestkyst hip hop, dansk hip hop som Den gale pose, Hvid sjokolade, Clemens og Malk de koijn, Beverly Hills 90210, The Simpsons, Twin Peaks, Povl Kjøller som kult, “Husk lige tandbørsten”, Crazy Daisy, Karaoke, mobiltelefonens og internettets gennembrud, supermodeller, buffalo-sko og dogme-film. Nu har en journalist fra Politiken, Ditte Giese, været så venlig at skrive en bog om “det såkaldte sjove årti” som lå imellem murens fald i 1989 og tvillingetårnenes fald i 2001. »Årtierne før 90’erne fylder så enormt meget. Jeg har været til et utal af 80’er-fester, og man skal altid høre om alt det fantastiske, der skete i 70’erne. Derfor tænkte jeg, at tiden måtte være moden til at tale om 90’erne,« siger hun om bogen. Bogen har fået ok fine anmeldelser, dog går den negative kritik b.la. på, at den er for Københavner-centreret, idet der hovedsageligt skrives ud fra en storby-ungs perspektiv, hvor København fremstilles som epicenteret for en hel ungdomsgeneration. Det er så ikke ligefrem noget nyt for en journalist fra Politiken at lade hele verden rotere rundt om København, men lad det nu ligge. Jeg tror, at man skal tage bogen som en nostalgisk rent subjektiv fremstilling af hendes indtryk fra årtiet, og så bare læne sig tilbage og lade sig underholde. Nu kender jeg hendes skrivestil fra Politiken, og hun er altid superskarp samtidigt med at hun har humor og selvironi i behold, hvilket allerede er nok til at jeg er interesseret i at læse bogen. En af hendes bedste kvaliteter efter min mening er desuden, at hun som regel er ganske eminent til at karakterisere hendes egen generation (1977), som jeg (næsten) tilhører, og som jeg derfor tit kan nikke genkendende til. Jeg MÅ derfor have denne her bog – et oplagt julegaveønske til dem, der ikke ved, hvad de skal give mig….

Sophies voksentid

“As a child, I looked like one of those adopt-a-child posters, with round (National Health Service) spectacles and a patch over my left eye. By the time I was 17, I looked like a refugee from the Playboy Club, with enormous bosoms, blonde hair and a liking for very short skirts and fishnets. So many people commented about my body that I lost all sense of it myself. I see old pictures and think I really was quite big.”—The Western Australian
Jeg ville gerne få taget mig sammen til at få læst hendes seneste bog; “Voksentid”, som fik virkeligt gode anmeldelser og som handler om hendes egen opvækst før hele model-perioden. Jeg synes altid, at det er ret interessant, når folk sådan skifter livsbane og et spring fra model til forfatter er ihvertfald et skift, som vel ikke altid falder heldigt ud. Det skulle det så rent faktisk gøre i det her tilfælde. Det er jo så ikke det første skift, hun har foretaget. De fleste husker hende vel i Opium reklamen, hvor hun tog den hjem med yppige former for senere hen at blive præcist lige så afpillet som resten af modellaerne. Senere droppede hun fashion-livet og skrev en børnebog (ligesom morfaren Roald Dahl) samt flere andre bøger og seneste skift er så til rollen som vært på et madprogram på BBC. Hun er en alsidig dame hende der Sophie. Det er fedt at turde at skifte roller på den måde livet igennem. Det må kræve mod. Det beundrer jeg hende for. Må finde en boghandel snarest muligt.