Category Archives: Foxy ladies

                                                                      Icanteachyouhowtodoit
                                                                      Mine nærmeste venner, nå nej…

Helena – the one and only

Amanda Nørgaard, Freja Beha og co. er da meget fine og sådan, men efter min mening er der kun én dansk supermodel og det er Helena Christensen. 

Den smukkeste kjole…

Photobucket
.. må simpelthen pt. være den som Sienna Miller bærer her. Elsker, hvordan hun bærer den med et almindeligt læderbælte i stedet for noget bling bling, det toner kjolen ned på en hel vildt fed måde. Jeg ved ikke hvor kjolen er fra og det er nok også ét fedt, for det er sgu nok næppe Topshop, så prisen er garanteret alligevel ikke for almindelige mennesker.

Godmorgen!

bianca & mick jagger Pictures, Images and Photos
mick jagger and bianca Pictures, Images and Photos
Jeg ville ønske at jeg havde modet til at bære imponerende headpieces som Bianca.   Brudehatten må hun nu gerne beholde for sig selv…

Pernille – din foxy lady!

Photobucket
Nogen der skal se X-Factor i aften? Jeg skal – tror jeg nok – selvom jeg ikke endnu har fået færdigskrevet det afsnit, der SKAL være færdig i dag (tror da fanden sådan som jeg overspringshandler i ét væk i fast rute mellem den bærbare blogger-computer og kaffemaskinen…). Ud over at se, hvem der nu ryger ud i aften – jeg tror det bliver Daniel, skal jeg selvfølgelig også se, hvad deltagerne er blevet proppet i af designer-goodies og hvordan Pernille (og Remee den lækkerbuks) ser ud i aften. Selvom jeg synes, at hun er en af dem, der mestrer det mørke rock chick look til fulde – især fordi hendes yndighed i sig selv giver modspil til de rå klæder – foretrækker jeg hende faktisk i et afslappet og sødmefyldt french chic outfit som på billederne ovenfor.

I øvrigt hepper jeg nok på Anna, Thomas og 8210 – sidstnævnte ikke fordi de kan synge, for det kan de fandme ikke, men mere fordi jeg synes at DK mangler et pigeband, som små 10. årige tøzzer kan se op til og danse rundt til. Hellere det end Beyoncé, Britney og Bratz, eller hvad de der 10. årige ellers interesserer sig for… 🙂

Dicte

Photobucket Photobucket
(gaffa.dk, dicte.dk)
Photobucket
(Costume)
Dicte (der udgiver ny plade februar måned) har altid været noget af en laber larve, men jeg er da fuldstændigt blæst væk af hendes seneste look som fremvist i det seneste Costume blad. Manner, hun ser godt ud! Og nu er vi ikke ude i noget “hun ser da ret godt ud af en 43. årig at være”, nej, hun ser ganske enkelt fantastisk ud, og det uanset om hun så var 43 eller 23! Beklager det ringe billede, men var for doven til at scanne siden ind, men tjek lige det hår og de øjne der – Laust, du er sgu godt dum, at du ikke holdt fast på hende!

If Mick was your dad…

Photobucket

Photobucket

…ville du være hot som ind i helvede ligesom den kun 17. årige Geogia May Jagger, der kan holde celebre familiefester med andre skønheder som Elizabeth Jagger & Jade Jagger (omend de har forskellige mødre, så måske de ikke holder familiefester sammen, who knows, who cares...). Georgia er en gudeskøn model, der ser om muligt endnu skønnere ud, når hun ifører sig egne klæder, som altid er edgy og vintage-præget. Ligheden med andre Brigitte Bardot-kopier, som f.eks Vanessa Paradis, er ret slående og selvom hun ligner sin mor, Jerry Hall, mere end faderen Mick Jagger, er det nu ret tydeligt, hvor hun har det der store brede smil fra. Efter at 90`ernes supermodel-begreb ligesom døde hen, har jeg ikke haft den store interesse for de forskellige modeller, der toner frem på modebladenes glitrede sider. Synes at de nye it-girls som Georgia her, Daisy Lowe, Pixie & Peaches Geldorf, Coco Sumner mv. er laaangt mere interessante, fordi de udover det kønne ydre også er små manifestationer af deres kendte forældre. De har fået alt forærende fra starten (skulle man ihvertfald tro) og mange af dem kæmper for at cutte navlestrengen og bevise at de kan stå på egne ben, samtidigt med at de viderefører den rock/glammyte, som deres forældre oprindeligt var eksponenter for. Når du ser disse damer i bladene, er det ikke kun “almindelige” modellaer, men et stykke historie du får leveret. En historie, som vidner om hotte affærer mellem modeller og rockstjerner der tilbage i 70`erne. Gad vide, hvem der bliver næste generation af “børn af stjerner, der nu er blevet voksne”? Madonnas teenagedatter Lourdes, er måske et bud, ellers er der frit valg mellem Brad og Angies 40 børn…

My dad´s a rockstar and my mom`s simply gorgeous!





Zoe Kravitz – det noget nær perfekte resultat af en ellers long gone lovestory mellem Lisa Bonet og Lenny Kravitz. Som sine forældre ligner hun umiddelbart en “wild child” med en rå og vintage-præget stil, men som det ses, kan hun også tage “pænt” tøj på, når nu man skal hilse på Karl Lagerfeld eller promere på de røde løbere, og hvad hun ellers får tiden til at gå med. Jeg ved at hun også har et band og vist nok også forsøger sig som skuespiller. Jeg ved dog ikke hvor godt det går, men tror bestemt hun er en, der er værd at holde øje med – lækker ser hun ihvertfald ud.

Honningkrukken Karen

Jeg er lidt ærgerlig over, at det ikke er lykkedes mig at finde bedre billeder end ovenstående af sangerinden Karen Rosenberg. Synes hun fortjener titlen som en af landets stilikoner, da hun altid er supertjekket fra top til tå; ladylike og rå i en og samme pakke. Samtidigt er hun meget mere end bare et kønt stativ, og er heller ikke bleg for at sige sin mening og lave sin egen musik. Hendes stil kommer desværre ikke til sin ret ud fra ovenstående billeder, men i stedet for vil jeg nøjes med at henvise til Sirene, der i denne måned har ladet sangerinden lege redaktør på en større del af bladet, hvor hun b.la. fortæller om sine mange vintagekøb fra Ebay og hvor hun også tilkendegiver sin mening om et godt stylingtip:
“Drop modelunerne! Hvert år er der et eller andet, som alle skal gå med for at være smarte. Og hurtigt ender de som en uniformeret flok, indtil de til sidst er ved at blive kvalt i deres Vibskov tørklæder (eller hvad det nu er der er sæsonens musthaves. Ikke et ondt ord om Vibskov). Det er ikke individuel stil, hvis det er det man er ude efter. Man kan ikke købe sig til god stil. At være klædt i dyre ting er ligegyldigt. Det er måden man sammensætter sit tøj, der fortæller hvem man er”. (Citat: Sirene august 2009)
Hørt, hørt! Jeg er meget enig i hendes fremstilling og ser det lidt som omhandlende forskellen mellem stil og mode. Modetøj kan købes af alle, men stil er forbeholdt de få. Efter min rent subjektive mening, får man oftest det bedste resultat, hvis man formår at blande dyrt og eksklusivt med vintage og unikt. Se bare på pigerne fra AnyWho, hvor de alle tre netop mestrer dette – måske det, der gør deres stil så meget federe, end hvis de bare var klædt i designertøj fra top til tå. (Overskriften refererer til det hedengangne R &B radioprogram, som hun tidligere drev sammen med en anden af landets fikse små damer, Szhirley).