Yndlingsboots

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Det er jo bare for lækkert, at foråret tilsyneladende er på vej sådan helt stille og roligt. Sådan var det i hvert fald i går, hvor det blev til en lille gåtur ved den skønne Brabrand sø. Jeg kom til at tænke på, at jeg slet ikke har fået vist de støvler, som har båret mig skridsikkert og varmt igennem vinteren. De er fra Cashott og er simpelthen bare for skønne! Man går som en drøm i dem og så er de foret med noget uld af en slags, så de har holdt mine fødder varme hele januar og februar måned, hvor det ellers var værst med sneen og kulden. Og så er de bare i en super kvalitet, for selvom de har været sat på noget af en prøve med den vinter vi lige har gennemgået, så kan det nærmest ikke ses på dem. Nå ja, og even better – jeg fandt dem på udsalg hos Falkenberg. Og så gør det ikke noget, at jeg ikke rigtigt nåede omkring juleudsalget i år, når nu bare mit eneste køb viste sig at være helt rigtig.

Uanset hvor dejlige de er, så glæder jeg mig nu alligevel til at hoppe noget mere i nogle sneakers. Og mili-jakken ER allerede kommet på. Den har jeg godt nok savnet. Bliver aldrig nogensinde begejstret for store uformelige vinterjakker…

Skriv en kommentar