Monthly Archives: august 2009

Til alle pudderdåserne…

Jeg er altid hysterisk bange for at komme til at se for pudret ud, når jeg bruger min mineralbaserede make-up. Derfor bruger jeg dagligt Avène sprayen, både til at få min Youngblood loose mineral foundation til at “sætte sig” – altså fiksering, og også for at bløde lidt op på looket. Derudover er den fantastisk i sommervarmen (som vi jo selvfølgelig får mindre af nu) og til generelt dehydreret hud. Af teksten på sprayen fremgår desuden, at den skulle være velegnet til nærmest alt lige fra diverse hudirritationer såsom allergiske hudreaktioner, efter barbering, røde ble-numser, solskoldethed mv. Sprayen består af kildevand, som er samlet fra en kilde i Frankrig, hvor den naturlige forekomst af mineraler og salte er helt særlig sammensat. Den er derfor helt naturlig, og der er heller ikke allergener og konserveringsmidler i, hvilket jo er et ekstra plus. Jeg har den lille i min skuldertaske og den store i badeværelset. Prisen er til at leve med. Den lille koster 40 kr og den store koster 85 kr og de fås på apoteket.

Seneste køb

Købte den her kjole/top her den anden dag. Den vil være fin under lange sweatre eller cardigans her til vinter, og så er striberne jo en klassiker, som jo altid er inde i billedet på den ene eller anden måde, både sommer og vinter. Ellers kan man jo også bare svinge den over en ensfarvet kjole, og så har man pludselig en lang, stribet vest. Pris 149,- i H&M divided. I dag, da jeg var nede i byen, fandt jeg denne lille taske hos Bianco til 160,- Den er i imiteret skind, men forekommer faktisk forbløffende blød og materialet ser meget “ægte” ud. Jeg kan ikke snuppe sko, som ikke er af skind, men en taske eller to i kunstlæder, kan jeg nu godt leve med – og så især til den pris… Den måler 16,5 x 13 cm og så har den to lommer foran og en indvendig lomme med ekstra lille lynlåslomme i. Perfekt til de dage, hvor man kun lige skal bruge mobil, læbepomade, nøgler og dankortet. Det er ikke Marc by Marc Jacobs Percy taske, men jeg tror, jeg kan klare mig med den her!

310809

Er på vej ud af døren. Skal se “District 9” og spise lækker mad. Ses!

Nasty habits

“I love cigarettes. Love them. I think the more positive approach you have to smoking, the less harmful it is.”
– Sienna Miller

Jeg vil nu alligevel gerne stoppe helt med at ryge.
Der arbejdes hårdt på sagen. Har røget præcist 3 stk. i dag.

Guld eller sølv nitter??

Livet er ofte fyldt med store og vigtige spørgsmål, såsom om man f.eks.skal vælge sin læderjakke med guld eller sølvnitter. Personligt vælger jeg ingen af dem, da jeg bedst kan lide en helt plain jakke højst med nogle lynlåse. (på den måde kan man nemmere have store, flashy smykker på indenunder uden at det bliver overkill). Jakken til venstre er fra ASOS og kan købes for 1.071,- lige her. Jakken til højre er fra H&M divided eksklusive, og er underligt nok endnu ikke udsolgt i så meget som en eneste størrelse på hjemmesiden. Og nu har den vel ligget der næsten et par uger eller mere? Måske har H&M alligevel overvurderet pengepungen hos deres kernepublikum, for til en pris af ca. 1200 kr, kan man måske heller ikke just kalde den et budgetkøb. Hvilket vel heller ikke helt er meningen, nu den kommer fra den EKSKLUSIVE H&M linje (selvom jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg er begejstret for den udvikling, hvor budget prøver at være “fin” på den – det er jo stadig bare H&M…)

Terry Richardson din lumre gamle hankat!

Photobucket

Jeg ville ønske, at jeg kunne få en kat!
(Hvilket jeg ikke kan, da min ældste søn er lettere allergisk overfor pelsdyr. Håber han vokser fra det…)

If Mick was your dad…

Photobucket

Photobucket

…ville du være hot som ind i helvede ligesom den kun 17. årige Geogia May Jagger, der kan holde celebre familiefester med andre skønheder som Elizabeth Jagger & Jade Jagger (omend de har forskellige mødre, så måske de ikke holder familiefester sammen, who knows, who cares...). Georgia er en gudeskøn model, der ser om muligt endnu skønnere ud, når hun ifører sig egne klæder, som altid er edgy og vintage-præget. Ligheden med andre Brigitte Bardot-kopier, som f.eks Vanessa Paradis, er ret slående og selvom hun ligner sin mor, Jerry Hall, mere end faderen Mick Jagger, er det nu ret tydeligt, hvor hun har det der store brede smil fra. Efter at 90`ernes supermodel-begreb ligesom døde hen, har jeg ikke haft den store interesse for de forskellige modeller, der toner frem på modebladenes glitrede sider. Synes at de nye it-girls som Georgia her, Daisy Lowe, Pixie & Peaches Geldorf, Coco Sumner mv. er laaangt mere interessante, fordi de udover det kønne ydre også er små manifestationer af deres kendte forældre. De har fået alt forærende fra starten (skulle man ihvertfald tro) og mange af dem kæmper for at cutte navlestrengen og bevise at de kan stå på egne ben, samtidigt med at de viderefører den rock/glammyte, som deres forældre oprindeligt var eksponenter for. Når du ser disse damer i bladene, er det ikke kun “almindelige” modellaer, men et stykke historie du får leveret. En historie, som vidner om hotte affærer mellem modeller og rockstjerner der tilbage i 70`erne. Gad vide, hvem der bliver næste generation af “børn af stjerner, der nu er blevet voksne”? Madonnas teenagedatter Lourdes, er måske et bud, ellers er der frit valg mellem Brad og Angies 40 børn…

Søndagssang

Endnu en yndlingssang…

Med hånden i en hvepserede

Madonna oplevede for nyligt til en koncert i Rumænien, at flere tusinde tilskuere buhede ad hende, idet hun fordømte den udbredte diskrimination af romaer i Rumænien og i det øvrige østeuropa. “Det er kommet mig for øre, at der sker en masse diskrimination mod romaer og sigøjnere i almindelighed i østeuropa, hvilket gør mig ked af det“…”BUH BUH BUH – råber publikum, hvorefter popdronningen fortsætter ” Vi tror ikke på diskrimination.. Vi tror på frihed og lige rettigheder for alle…” Efter koncerten giver en tilskuer udtryk for flg. “Jeg buhede fordi det virkede falsk, det, hun fortalte os. Hvorfor blander hun sig ved at fortælle os de ting?”
(Kilde: Artikel “Rumænerne buhede ad Madonna” i Politiken d. 29. aug.2009)
********************************************************************************
Jeg synes, at ovenstående er vældigt interessant, fordi det leder os til nogle spørgsmål om popstjerner/filmstjerners sociale engagement, og om de egentlig overhovedet på et kvalificeret grundlag kan vurdere sådanne svære spørgsmål, eller om det altsammen handler om promovering af dem selv, en slags popstjerne populisme – eller begge dele… For Madonnas vedkommende gætter jeg på, at der er tale om lige dele selvpromovering, provokation og måske ægte indignation. Hun har selv oplevet at blive hængt ud for at være for seksuelt provokerende og blasfemisk, og hendes tidlige kontakt med det New York`ske bøssemiljø er nærmest legendarisk. Hun har derfor selv oplevet at mærke majoritetens fordømmelse, uagtet at man nok skulle tro, at der er milevidt fra at blive stemplet for at være for “seksuelt udfarende/anderledes” og så til en systematisk diskrimination af en bestemt folkegruppe, som har stået på igennem århundreder uden egentlig vestlig notits. Samtidigt er der ikke tvivl om, at hun er en selviscenesætter uden lige og at hun måske har håbet på lidt lette points med sine udtalelser…
^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
Alt i alt handler det vel ikke om, hvorvidt mediestjerner skal påtage sig et socialt ansvar, eller om de bare skal holde deres kæft og gøre det, de nu engang er bedst til dvs. at lave musik, film mv. Overordnet handler det desværre stadig om, at vesten fører en ekskluderende politik, som pt. betyder at Fort Europa mødes med nogen nye problemer som følge af denne politik og de “halvåbne” grænser, hvilket b.la. betyder at en del østeuropæere bevæger sig ind over vores grænser i håb om at tjene penge på både lovlig og ulovlig vis. Det har både betydning for afgiverlandet, idet de mister arbejdskraft og for modtagerlandende, som skal kunne rumme disse mennesker og tilbyde dem ordentlige forhold.
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Men hvad er der egentligt at gøre? Ens umiddelbare gode intentioner kan jo let fortones i “en dråbe i havet” -retorikken, at det jo ikke nytter noget alligevel. Udover at støtte foreninger som eks. Amnesty, som b.la. kæmper for minoriteters rettigheder (også romaers) på tværs af landegrænser og vore egne fagforeninger, som slås for rettigheder til alle organiserede arbejdstagere, kan vi vel starte med at behandle vores egne minoriterer på ordentlig vis. Vi kan starte med at udvise almindelig medmenneskelighed og derfor ikke sende flygtninge retur til områder, som hverken af FN eller Irak selv betegnes som sikre. Vi kunne også forsøgsvis kæmpe for at minimere Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik – dvs. at du kan stemme anderledes. Du kan også vælge at engagere dig i eks. Dansk flygtningehjælp, som altid mangler frivillige, eller du kan, næste gang der står en indsamler på dit dørtrin, vælge at lægge den der 100 kr seddel i, som egentlig ellers skulle have været brugt på sushi.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svage, og dem der har brug for vores hjælp. I dagligdagen kan man ikke påvirke den danske flygtningepolitik, mere end der allerede nu forsøges på, men vi kan helt nede på mikroplanet starte med at tale ordentligt om og til hinanden. Også dem, der ikke lige umiddelbart ligner os. Det burde sgu ikke være så svært, og alligevel er der dagligt eksempler på at folk taler lort til hinanden og at almindelige dyder som respekt, anstændighed og høflighed tilsidesættes. Det sker både på folketingets talerstol og i medierne især, men skam også i hverdagen os almindelige mennesker imellem. (Og undskyld det laaange indlæg, men nu er det jo ikke kun mode der optager mig, og fordelen ved at blogge er jo at man kan skrive lige præcist, hvad man vil! Det betyder så for mit vedkommende, at I må bære over med mundlort om alt muligt, der ikke nødvendigvist relaterer sig til mode…)