Monthly Archives: januar 2012

Flere sneaks…

I en ganske lang periode har det for det meste kun været sorte støvler som jeg cravede, men lige nu (og selvfølgelig når vejret er skod!) gider jeg egentlig ikke rigtigt at gå i støvler. Jeg vil meget hellere hoppe rundt i et par som de her fra Sneakersnstuff 🙂

Reklamer

Getting jiggy with miss Piggy + et par alvorsord pt.3

Jeg har længe ønsket mig den her neglelak og da jeg pludselig kom i tanke om at jeg ville have den på nytårsaften, var den selvfølgelig udsolgt alle steder.  Jeg var selvfølgelig ikke den eneste der var kommet på den tanke at rødt glimmer og nytår nok ville gå ganske godt sammen. Et stykke inde i det nye år fik jeg endelig neglene i den og jeg er helt vild med den! Selvom det hverken er jul eller nytår længere, så synes jeg nu også at den klarer det ganske godt på sådan en helt almindelig kedelig mandag.  Jeg har lagt den ovenpå en rød-orange neglelak (havde desværre ikke sådan en mørkere en, som nok ville passe bedre ellers) og oplevede i den forbindelse et mystisk kemisk fænomen! I første omgang opførte OPI neglelakken sig nemlig som om at den selv troede at den var en neglelak-fjerner!. WTF?? Så jeg blev nødt til lige så stille at påføre OPI, for ikke at fjerne lakken under. Synes det er ret sært, for to gange neglelak ovenpå hinanden burde jo ikke betyde at den nederste forsvinder ved påføring af lag nr. 2!?!?! Nå, det må jeg lægge søvnløs over en anden gang…

I weekenden fik vi overstået de sidste to fødselsdage og i dag har jeg mest af alt restitueret på sofaen og fået læst lidt. Jeg skal jo begynde på mit nye arbejde på onsdag, så det gælder om lige at få de sidste par dage med, hvor jeg selv er herre over min tid. Dvs. helt fri i morgen har jeg nu ikke, der skal  jeg nemlig til mit årlige tjek for livmoderhalskræft. Og ja, grunden til at jeg fortæller det her, er at jeg jo tidligere har skrevet om det her og her og b.la. opfordret andre til at få lavet det der tjek. Hvor træls det så end er. Sidste år endte jeg med en kegleoperation og selvom man jo ikke ved, om det ville have udviklet sig til noget værre (oh gys, oh gru!) så er jeg glad for at jeg har fulgt screeningprogrammet, så det kunne blive opdaget i tide. Og så er det nok også det, der endelig har hjulpet mig til at smide cigaretterne sådan helt og aldeles…Men altså, krydser hårdt fingre for at min undersøgelse i morgen viser, at der ikke er nogen af de nasty forandringer igen og har du ikke fået taget dig sammen til at tage ned til lægen og få det overstået – så kom afsted med dig! Det er dit (under)liv det handler om 😉

Fredagsbattle: cunt vs. chefpik



Ja, undskyld hvis nogen fik morgenkrydderen i den gale hals over indlægstitlen….!  Der er nok ikke så megen tvivl om, at det, de her to numre har til fælles, er, at der er tale om to rappere, som hver især ikke er bange for at benævne de to forskellige kønsdele. Enough said! Jeg er simpelthen VILD med Azaelia, synes hun er det sødeste, sejeste og sjoveste jeg længe har set og hørt. Musikken er normalt slet ikke min kop te og faktisk kunne jeg slet ikke lide nummeret “212” den første gang jeg hørte det. Nu hører jeg det mindst et par gange i døgnet. Og min yngste dreng går rundt og synger “Ayo” og så et eller andet der lyder som “tall tale”… Han synger heldigvis ikke noget med “cunt”.

Og Jokeren – ja, ud over at han har scoret sig en supermodel, hvilket vel i sig selv er noget af en præstation, når det er gudesmukke Louise P. man taler om, så er det i øvrigt et ret fedt nummer, som den erfarne rapper har fået skruet sammen her i tæt samarbejde med DJ Static. Sidstnævnte kommer snart med sit længe ventede soloalbum “Rolig under pres” (hvor nummeret er fra) – hvis altså man retteligt kan benævne det som sådan, idet han som de der hæp hoppere nu gør, har inviteret diverse cool rappere med på albummet, heriblandt Pharaohe Monch og Promoe.  Jeg er lidt starstruck og synes det er så fedt, at han endelig laver noget “selv”, hvor det er hans eget navn der er i centrum. Og så er han bare en helvedes dygtig dj, som vel nok en hel del efterhånden har haft fornøjelsen af i forskellige sammenhænge. Jeg håber at resten af albummet lever op til den standard som han lægger for dagen i det her nummer.

Der er ingen vinder her. Bare to numre, der er for vilde på hver deres måde. Nu vil jeg skynde mig at få tøj på mig selv og yngstemanden og bagt lidt, før vi bliver invaderet af børnehaven til børnefødselsdag. God fredag!

Gullashsuppe

Photobucket

Charmerende skvulp på på siden af tallerkenen, ikke? Nå ikke…Sådan går det, når jeg skal fumle rundt med både kamera og tallerken med hot suppe på én gang.  Gullashsuppen her har vi spist de sidste to dage. Jeg var blottet for inspiration, vidste ikke hvad jeg skulle lave og havde samtidigt brug for at få tømt køleskabet, så det blev til en rigtig god suppe med kalvekød, oksebouillon, gulerødder, bladselleri, porrer, kartofler og løg. Havde ikke lige selleri eller pastinak, som ellers også hører sig til. Suppen er så simpel, at den nærmest ikke kræver en opskrift, bare brun kød og grøntsager og tilsæt 2 -3 spsk paprika, 2 liter oksebouillon og 3 laurbærblade og vupti, så har man en supernem og virkelig nærende suppe som egner sig rigtigt godt til de her brrrr-dage… Og så er det en af de retter, der er bedre dagen efter.

Barbie

Jeg er ikke  ligefrem Barbie-fan, men jeg anerkender alligevel den indflydelse, på godt og ondt, som den lille dame har haft på hele generationer af kvinder, inklusive mig selv. Billederne her er ikke nye, men nogle som den franske artiste, Jocelyn Grivaud, lavede i forbindelse med Barbies 50 års fødselsdag i 2009 (nu hedder bloggen jo heller ikke the last mover for ingenting, vel?) Faldt bare lige over dem igen og Barbie-fan eller ej, så synes jeg, at de er mægtig fine og en sjov og oplagt måde at indskrive Barbie i vores vestlige kulturhistorie. (Og så for en gangs skyld – af respekt for Barbie –  ikke så meget som et eneste kritisk ord om, hvordan man kunne fortolke Barbie som Venus og blah blah blah…)

230112

Photobucket
Photobucket
Photobucket

Det eneste nytårsfortsæt jeg har, er at jeg skal være bedre til at bruge de ting, jeg allerede i forvejen har i mit skab, i stedet for konstant at ønske mig nyt, nyt, nyt. Her den anden dag lykkedes det rent faktisk at få de der H&M pleather pants på, som jeg vist kun har haft på én eneste sølle gang før. Min yngste var vild med dem. “Åh mor, de er bare så dejlige at røre ved” (sagt, mens han ømt aer mig på benene).

Nu vi er ved børne-historier, der jo som bekendt nok kun er sjove for dem der selv har børn, så kunne jeg ikke lade være med at køre smilebåndet helt op til begge ører over ældste- barnets (netop fyldt 10 år!) begejstrede udbrud foran spejlet her den anden dag “YEAH, sådan mand! Hvor nice, jeg har fået en bums!” Jeg undlod på bedste og mest mor-agtigt nænsomme vis, at oplyse ham om, at det for de fleste andre normalt ikke er en begivenhed, der leder til  glædesudbrud af en sådan størrelsesorden, nok snarere tværtimod… For ham var det nemlig en ganske stor begivenhed, at der var kommet sådan en lille babyzit til syne på hans hage. Og dagen efter begræd han, at den desværre allerede var væk igen. Igen valgte jeg at holde visse oplysninger skjult for ham, for hvis han er særligt “heldig”, så kommer der jo måske ekstra mange her om nogle år. Eller sådan noget. Nogen gange er det heldigvis bare nemmere at holde mund.

White Beyoncé

Det har jo aldrig været en hemmelighed at magasiner retoucherer deres modeller til indimellem nærmest ukendelighed, men at der også er tale om at modeller retoucheres, så de ser mere “hvide” ud, er åbenbart også tilfældet. Hvilket vel et eller andet sted ikke burde undre. Lige nu diskuteres blandt andet om Beyoncé er blevet gjort nogle toner lysere på et nyt albumcover. Et eller andet sted er jeg sgu lidt forarget, hvis det virkelig er tilfældet at hun er blevet bleget lidt i retoucheringen af billedet, for hvordan kan man overhovedet mene, at det er nødvendigt at ændre så meget som en milimeter (eller i dette tilfælde en farvetone?) på de her i forvejen supersmukke menneskers udseende? (Her tænker jeg også på det magasincover, hvor Kate Winslet pludselig lignede en der havde tabt 15 kg. Eller filmplakaten for Pirates of the Caribbean, hvor barmspæde Keira Knightley pludselig måtte se sig selv udstyret med en lidt større barm end i virkeligheden…)

Men altså lige præcist det her med modellernes “farve” er nok ekstra kontroversielt og kunne måske endda få nogen til at mumle noget omkring skjult racisme og hvidt overherredømme. Jeg tror nu ikke, at jeg vil gå så langt, men jeg undrer mig altså over nødvendigheden af at blege Beyonce på hendes eget albumcover!?! Men før vi råber racisme og vagt i gevær, så handler det nok fra et markedsmæssigt perspektiv om, at man formoder at en café latte udgave af Beyonce, i højere grad vil appellere til både  “hvide” og “farvede” forbrugere. På den måde udvider man nemlig sin målgruppe og tjener flere penge. At det så betyder, at visse træk og farvetoner i princippet dømmes ude på forhånd, er så bare en lillebitte uheldig sideeffekt, eller?

Måske kan man også bare reducere det til et spørgsmål om trends og smag? Nu er det ikke for at skyde på folk der ynder at gå i solarium eller at bruge selvbrunere, men de fleste af os kan nok efterhånden nok godt blive enige om, at vi ikke finder Sidney Lees eller Donatella Versaces overdrevne gyldenbrune kulør appellerende? Jeg gør i hvert fald ikke. Så måske er en blegere udgave af Beyonce bare et udtryk for, at hun forsøger at tække tidens trends i en tid, hvor vi måske i højere grad bevæger os mod whiteners, fremfor mod bronzers? Hvilket måske netop er en reaktion på og en distancering fra fornævnte personaer som Sidney Lee og Donatella. Lidt ligesom med store silikonebryster, hvilket Victoria Beckham vel nok kunne tale med om. Da hun først fik dem lavet, var hun sådan en rigtig footballers wife, hvor brysterne nærmest var en del af looket, men da hun så skulle til at være seriøs designer duede det jo ikke længere at rende rundt med dobbelt d-skåle, så ud med dem! Så det er jo ikke kun hudnuancer der tilsyneladende ligger lidt under for modens tendenser, men også kropsdele og ja, vel i princippet alt, hvad der kan ændres på. Still – jeg synes sgu det er ærgerligt, at stjerner som Beyoncé ikke bare står ved deres udseende, hvilket inkluderer hele pakken. Også selvom den ikke lige har den rette trendy café latte -nuance. Men ok, det siger nok bare noget om, hvor manufactured de der superstjerner i realiteten er…

På min ønskeseddel

Minimarket kjole og Adidas sneakers fra Sneakersnstuff

Fredagsbattle: Ex-factor


Nej, det er ikke X-factor med Blachman, Pernille og hvem de andre nu er, men derimod en af Lauryn Hills smukkeste sange om et smertefuldt brud. Jeg er lige ved at mene, at super talentfulde Quadron næsten burde vinde den her battle – alene af den grund, at det kræver megaballs at forsøge sig med det her nummer a cappella. Og bortset fra nogle minimale kiks, så er hun jo for vild, hende der Coco!

That vintage feeling

Photobucket
Photobucket
Photobucket

Hvor er det dog åndssvagt, men lige som jeg sad og kiggede nogle billeder igennem faldt jeg selvfølgelig over en masse billeder, hvor jeg har langt hår og pludselig fik jeg bare den vildeste lyst til at få mit gamle hår igen, idet det gik op for mig, HVOR lang tid det kommer til at tage førend det vokser ud igen i en anstændig længde… Jamen, too bad, det er så typisk mig! Nu må jeg bare få det bedste ud af det her hår – også selvom det driller rimeligt meget og hvad faen sker der lige for at det krøller?

På billederne har jeg taget et af mine seneste genbrugsfund på. Det er en lidt underlig sag med indsyet hvid skjorte og så er det en str. 42 eller sådan noget, men jeg har lige flyttet knappen lidt (på det nederste billede) og så passer den lidt bedre. Det er jo en rigtig gammeldame-sag, men jeg kan bare rigtigt godt lide blazersnittet og de små fine prikker. Det er svært at se på billedet, men i virkeligheden er den sådan rigtig mørk navy-farvet. Jeg tænker, at den måske også kunne bruges som almindelig blazer, hvis jeg fx fjernede den hvide skjorte-del indeni, men det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.

Rent mentalt føler jeg mig sgu også lidt vintage oveni hovedet i dag. Sådan lidt træt og brugt og desværre slet ikke i mint condition, men hvis jeg nu rent faktisk gad at pudse mig selv lidt op og komme ud af døren og ned i det der træningscenter, så ved jeg jo at jeg ville få det meget bedre med det samme. Jeg er bare rent ud sagt møgtræt. Egentlig utroligt når jeg ikke engang arbejder. Endnu. I går slog det mig så også lige pludselig (ja, det vælter ind med klarsyn for tiden!) at nu er der lidt mere end en uge til jeg skal begynde at arbejde fuldtid, så det gælder vist netop om at få nydt den sidste tid og slappet af mens man kan. Inden jeg slapper af, skal jeg dog lige have overstået et par børnefødselsdage (sådan ca. 4 stks. af slagsen!) og så kan jeg måske få lov at sove igennem dagen før jeg skal begynde på arbejde d. 1. feb, he he… 🙂 Men nu må jeg hellere få noget mad og så få slæbt mig ned til det motionscenter… God weekend!