Category Archives: Dullegrej

Getting jiggy with miss Piggy + et par alvorsord pt.3

Jeg har længe ønsket mig den her neglelak og da jeg pludselig kom i tanke om at jeg ville have den på nytårsaften, var den selvfølgelig udsolgt alle steder.  Jeg var selvfølgelig ikke den eneste der var kommet på den tanke at rødt glimmer og nytår nok ville gå ganske godt sammen. Et stykke inde i det nye år fik jeg endelig neglene i den og jeg er helt vild med den! Selvom det hverken er jul eller nytår længere, så synes jeg nu også at den klarer det ganske godt på sådan en helt almindelig kedelig mandag.  Jeg har lagt den ovenpå en rød-orange neglelak (havde desværre ikke sådan en mørkere en, som nok ville passe bedre ellers) og oplevede i den forbindelse et mystisk kemisk fænomen! I første omgang opførte OPI neglelakken sig nemlig som om at den selv troede at den var en neglelak-fjerner!. WTF?? Så jeg blev nødt til lige så stille at påføre OPI, for ikke at fjerne lakken under. Synes det er ret sært, for to gange neglelak ovenpå hinanden burde jo ikke betyde at den nederste forsvinder ved påføring af lag nr. 2!?!?! Nå, det må jeg lægge søvnløs over en anden gang…

I weekenden fik vi overstået de sidste to fødselsdage og i dag har jeg mest af alt restitueret på sofaen og fået læst lidt. Jeg skal jo begynde på mit nye arbejde på onsdag, så det gælder om lige at få de sidste par dage med, hvor jeg selv er herre over min tid. Dvs. helt fri i morgen har jeg nu ikke, der skal  jeg nemlig til mit årlige tjek for livmoderhalskræft. Og ja, grunden til at jeg fortæller det her, er at jeg jo tidligere har skrevet om det her og her og b.la. opfordret andre til at få lavet det der tjek. Hvor træls det så end er. Sidste år endte jeg med en kegleoperation og selvom man jo ikke ved, om det ville have udviklet sig til noget værre (oh gys, oh gru!) så er jeg glad for at jeg har fulgt screeningprogrammet, så det kunne blive opdaget i tide. Og så er det nok også det, der endelig har hjulpet mig til at smide cigaretterne sådan helt og aldeles…Men altså, krydser hårdt fingre for at min undersøgelse i morgen viser, at der ikke er nogen af de nasty forandringer igen og har du ikke fået taget dig sammen til at tage ned til lægen og få det overstået – så kom afsted med dig! Det er dit (under)liv det handler om 😉

Reklamer

Hudpleje

image

I hele december havde både Salling og Magasin tilbud på mange af Beauté Pacifiques produkter og eftersom jeg manglede en ny creme købte jeg disse her to til en superpris.  Den vil venstre er en slags serum, som b.la. medvirker til at gøre ujævn hud lidt mere jævn og ensartet i det, og den til højre er en almindelig dagcreme med matterende og beroligende effekt, hvilket jeg valgte at prøve, da jeg ikke synes, at der skal så meget til før jeg blusser og fedter til i hele femøren.  Hvilket jeg virkelig hader, så jeg synes det er værd at forsøge sig med en matterende dagcreme. Begge produkter har den der karakteristiske BP-duft (´vi dufter sådan lidt kemisk, men det er bare fordi vi er effektive`) og trænger hurtigt ind, og selvom det er lidt tidligt at sige noget om effekt, så virker det i hvert fald, som om at min hud er ganske godt tilfreds med dem.

Nuvel, jeg læste den anden dag, at dem med fedtet/kombineret hud ofte synes at være rynkefri lidt længere tid i modsætning til dem med mere tørre hudtyper. Det er da måske en lille trøst, selvom det synes døduretfærdigt at få fedtet hud efter de 30, når nu man havde ferskenhud igennem alle teenageårene! Her den anden dag spurgte jeg min kæreste om han egentlig helst ville have været fuldstændigt bumsefri hele sin ungdom, mod at få massivt mange rynker som gammel eller omvendt. Han ville helst have været bumsefri. Jeg gav ham øjeblikkeligt ret, men jeg løj vist lidt. I virkeligheden gider jeg ikke rigtigt nogen af delene.

Julelak

Normalt er jeg ikke til så meget til glitter, pailletter og bling-bling, men de her neglelakker gror lige så langsomt på mig. De er en del af O.P.I s “Muppets” kollektion. Synes de er helt perfekte, meget julede og såmænd også meget nytårs-agtige… Jeg kunne især godt tænke mig den røde “Getting Piggy with it”, men “Rainbow Connection” er nu også helt vildt fin og minder lidt om sådan noget glitter-neglelak man legede med, da man var lille. Super hyggeligt og så ville den da også være fin til sommer og solbrun hud…

Bær på læberne

Ligesom de fleste andre kan jeg også godt lide at få lidt farve på læberne engang imellem, så nu jeg alligevel er i gang med de lidt angstprovokerende “in your face” billeder, vil jeg lige vise jer mine pt. to foretrukne produkter til at give læberne lidt ekstra farve. 
Photobucket
Her har jeg brugt en Wet ´n wild læbestift i nuancen “Nouveau Pink”. Jeg var ellers på udkig efter en pink Max Factor Colour elixir læbestift, men for at spare penge (og fordi jeg ikke vidste, om jeg overhovedet ville bryde mig om at gå med så skrap en farve) nuppede jeg i stedet for denne her under en indkøbstur i Føtex. 
Jeg har aldrig før købt noget fra det mærke, da jeg nok har haft en fordom om at det er alt for billigt og derfor automatisk dårligt… Nu har jeg godt nok ikke prøvet andre produkter fra mærket og har heller ikke umiddelbart intentioner om det, men jeg vil nu sige at læbestiften er i en ganske udmærket kvalitet, som umiddelbart holder ligeså fint, som den jeg har fra MAC. Pigmenteringen er helt ok, den udtørrer ikke læberne (mere end andre læbestifter) og så koster den altså kun 35 kr (!). 
Photobucket
Nederst har jeg haft gang i min lip tint fra Max Factor i nuancen “03”, som jeg købte tidligere i år. Fordi det kun er en farve og den derfor ikke indeholder fugtgivende ingredienser, kan den godt være lidt for tør her om vinteren til mine læber, men sammen med en læbepomade, går det helt fint. Jeg har ikke prøvet de andre farver, men kunne godt have lyst til også at prøve den røde af dem. 

BB cream anmeldelse – og HEJ forresten!

Så er jeg tilbage efter en noget intens slutdans med mit speciale, phew, jeg fik godt nok travlt her til sidst, men nåede da at få det afleveret! Det blev ikke godt, men mon ikke det forhåbentlig går alligevel…
Og i forhold til at blogge, så har jeg det som om at det er alt for lang tid siden at jeg har blogget rigtigt og jeg føler mig SÅ meget hægtet af!
Men, nu går jeg bare i gang stille og roligt igen og så håber jeg, at der stadig er nogen der læser med derude på trods af min noget ustabile blogging det sidste halve år…
Måske kan nogen huske at jeg skrev om BB creams tilbage i juli måned? Nu har jeg jo efterhånden haft nogle måneder til at prøve dem og jeg synes faktisk meget godt om dem. Mange tror, at BB creams er præcist det samme som en “tinted moisturizer” og det er det vel egentlig også, forudsat at dagcremen altså indeholder ingredienser som SPF, skinbrighteners og anti-aging. Som jeg har forstået det, er BB creams snarere at sammenligne med en foundation, der i modsætning til de fleste af slagsen også indeholder en masse hudplejende ingredienser.
Photobucket
På billederne (og ja, jeg er gul, men ikke SÅ gul, det er dårligt badeværelseslys, sorry!) kan I til venstre se mit fuldstændigt usminkede ansigt. Som I nok kan se, er min hud langtfra perfekt, da år med rygning (er stoppet, yeah!) og alt for lidt solcreme og søvn har sat sine spor i form af små, trælse blodsprængninger på kinderne og enkelte pigmentpletter. Det kan simpelthen ikke siges nok – brug solcreme året rundt!
På det midterste billede har jeg taget Missha Perfekt Cover BB cream på og selv et ganske tyndt lag dækker førnævnte fejl på en meget naturlig måde. Den er ikke heldækkende, så man kan stadig se huden under. Yderst til højre har jeg tilføjet en anelse Youngblood Hi-def pudder og det er sådan set sådan her jeg går rundt for det meste. Først dagcreme, bb creme og så måske lidt pudder, blush, mascara og læbepomade og så er jeg good to go! Og det tager (næsten) kun 5 minutter! Nogen gange bruger jeg også en ekstra SPF efter dagcremen og før BB cremen, men det kommer an på hvor meget jeg skal være udenfor.
Jeg ved godt det er svært at se på billederne, men for mit vedkommende virker den udjævnende på huden og dækker også de værste skavanker uden at se unaturlig ud.
Photobucket
I mit sidste indlæg stillede en læser spørgsmålstegn ved, om der mon virkelig ER så høj SPF i (i de her hhv. 20 og 42 SPF) eller om det bare er fup. Og er det mon overhovedet sikkert at bruge sådan et asiatisk produkt, som ikke skal godkendes af EU ligesom de andre produkter vi bruger i Danmark?
Det er et godt spørgsmål, men umiddelbart har jeg nu stor tiltro til det her mærke “Missha”, da det er et velrennomeret koreansk firma, der er at sammenligne med Maybelline eller Rimmel, sådan som jeg har forstået det. I forhold til SPF har flere undersøgelser vist, at mange ansigtscremer med spf (fx Clinique superdefense) ofte har en meget lavere spf i virkeligheden, end det som producenterne angiver. Om dette også er tilfældet med asiatiske produkter ved jeg jo ikke, men ellers kan jeg nu også godt leve med at SPF indholdet måske er lidt lavere end det, de angiver….
Og selvom det er asien, betyder det jo ikke nødvendigvist at de fusker med alting… Altså mere, end man nødvendigvist gør her i vesten?!? Når det kommer til hudpleje, synes jeg faktisk at de gør det rigtigt godt derovre, hvilket nok hænger sammen med at asiatiske kvinder i nærmest overdreven grad dyrker og plejer deres hud på et ofte helt andet (og halv manisk!) niveau end i hvert fald de fleste danske kvinder. Og hvor man i vesten først for nyligt er begyndt sådan for alvor at gøre brug af whitening/brightening ingredienser i  bekæmpelsen af pigmentpletter, så er det altså noget man har gjort sig i meget, meget længe derovre, hvor det fx også er meget mere almindeligt at få pigmentpletter fjernet med laser.
Om asiatiske hudprodukter generelt indeholder flere farlige stoffer end i vesten, ved jeg heller ikke om er rigtigt. Det kan jo også være en fordom, fordi vi måske forbinder alle “Made in Asia” produkter med noget der er underlagt mindre kontrol end vestlige produkter. Meen, jeg må da indrømme, at jeg nok generelt heller ikke ville kaste mig over et hvilket som helst udenlandsk produkt, men idet jeg kun har hørt godt om lige præcist det her mærke og det her produkt, har jeg nu fuld tiltro til, at det såmænd nok ikke er værre end alt det andet skidt, vi kan smøre os ind i – måske snarere tværtimod.
Døm selv ud fra listen over ingredienser.
Ingredients Missha BB cream:

Water (Aqua), Cyclopentasiloxane, Dimethicone/Vinyl Dimethicone Crosspolymer, Cetyl PEF/PPG-10/1 Dimethicone, Ethylhexyl Methoxycinnamate, Zinc Oxide, Dimethicone, Caprylic/Capric Triglyceride, Butylene Glycol, PEG-10 Dimethicone, Arbutin, Magnesium Aluminium Silicate, Stearalkonium Hectorite, Hydrolysed Collagen, Rosa Rubiginosa Seed Oil, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil, Squalane, Caviar Extract, Adenosine, Algae Extract, Macadamia Ternifolia Seed Oil, Fagus Sylvatica Bud Extract, Rosmarinus Officinalis (Rosemary) Leaf Extract, Sodium Hyaluronate, Ceramide 3, Chamomila Recutita (Matricaria) Flower Extract, Fragrance (Parfum), Triethanolamine, Methylparaben, Propylparaben, Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde, Butylphenyl Methylpropional, Benzyl Salicylate, Hydroxycitronellal, Alpha-Isomethyl Ionone, Hexyl Cinnamal, Linalool, Citronellol. MAY CONTAIN [+/-; Titanium Dioxide (CI 77891), Iron Oxides (CI 77491, CI 77492, CI 77499)]

Night-a-mins

Jeg er løbet tør for min Estee Lauder advanced night repair og har derfor været på udkig efter en afløser, gerne i et noget lavere prisleje end night repair serummet, som jeg udelukkende brugte, fordi den fulgte med et Cover abonnement, da den ellers koster lidt mere end jeg pt. er parat til at betale for en serum.
For noget tid siden fik jeg en prøve med Matas` blad “Skøn” på en natcreme fra Origins, som jeg med det samme syntes rigtigt godt om og som jeg derfor efterfølgende måtte ud og investere i. Der er tale om en relativt fed, men utroligt drøj nat-creme, som besynderligt nok dufter af appelsin (hvilket jeg måske synes er lidt underligt for en natcreme?!) og som angiveligt skulle tilføre huden essentielle olier, vitaminer og mineraler og dermed føje lidt ekstra til den der såkaldte “skønhedssøvn”. 
Nu har jeg efterhånden afprøvet en del forskellige cremer i forskellige prisklasser og jeg lyver virkelig ikke, når jeg siger, at den her virkelig gør en forskel – ihvertfald for min hud – der om morgenen er væsentligt glattere og blødere, end den normalt er. Og selvom cremen er meget fed i det, betyder det ikke at min hud, på trods af dens periodevise teenageragtige-skaben-sig, er blevet mere fedtet af den. Så det der med at den skulle kunne fungere for alle hudtyper, virker umiddelbart rigtigt nok. Mener dog også at den fås som gel-cream til dem, der døjer med meget fedtet hud. 
Bruger I natcreme/serum og i givet fald hvilken? 

Red tea

Så blev jeg som sikkert en af de sidste opgraderet til det nye årti med en smartphone og skulle da lige se, hvordan det ville være at poste et indlæg fra den. Har netop købt en red tea mist fra ole henriksen, som faktisk er mit første produkt fra ham, så den er jeg selvfølgelig lidt spændt på.

Nogen der har erfaringer med den?

That asian skin…

Lige siden jeg var i Seoul i november sidste år, har jeg været meget mere opmærksom på min hud og hvad jeg går og udsætter den for… Nok et direkte resultat af, at jeg gentagne gange fik at vide hvor mørk jeg er (hvilket jo slet ikke er sagen i Asien) og derudover fik synet af alle de unge kvinders utroligt fine og ensartede hud mig nok også til at tænke lidt over min egen huds tilstand og hvad jeg selv (med få midler) kan gøre for at holde den fin så længe som muligt. Jeg er jo ikke 20 år længere og mange år med rygning, for lidt søvn (og nok også for meget sukker og alkohol…) og glemt solcreme har nok efterhånden desværre sat sine spor. Ikke så meget i form af dybe rynker (endnu!) men snarere i form af små pigmentforandringer og andre underligheder, som man jo godt kunne være foruden og i kampen mod dette, tror jeg klart at man skal vende blikket mod øst!

Asiaterne, de rykker nemlig så sindssygt meget på den front og jeg tror virkelig, at de er milevidt foran os andre, hvad angår hudpleje og bekæmpelse af fx pigmentforandringer. Fx. synes jeg først, at det er på det seneste, at man har kunnet finde whitening/brightening produkter herhjemme i “håndkøb” (fx.Clinique) hvor det i årevis har været virkeligt hypet og et absolut must i unge asiatiske kvinders skønhedsrutiner. Det kan man så mene om hvad man vil…I starten forargede det mig lidt, fordi jeg opfattede det som om de tilstræber en kaukasisk hudtone (og at det endelig ikke må se ud, som om man er en der faktisk er nødt til at arbejde i solen) og det er da helt sikkert også en stor del af det, men det handler nu også om, at de finder lys – eller i hvert fald ensartet hud – mere ungdommelig og smuk og gør vi egentlig ikke også det herhjemme? Jeg tror i hvert fald på, at det er noget af det vi også her i Europa vil komme til at se mere og mere af…

En af de absolut store hits derovre i øjeblikket er deres BB cremer (klik på linket for at læse mere). Det lyder som noget af et super multi-produkt og sådan noget er jeg altid på udkig efter, da de tit kan gøre livet lidt nemmere. Og tænk engang, hvis man kunne slippe for at skulle stå og fedte rundt med både creme, concealer, foundation og så SPF til sidst? Svaret på dette skønheds-tyranni (som jeg udmærket er klar over at man selvfølgelig bare kan undlade!!) skulle angiveligt være denne her type creme, som jeg da også lagde mærke til var at finde i enhver butik i Seoul.

Det smarte ved den skulle være, at den både fungerer som en dagcreme m. anti-age, foundation/concealer og så indeholder den altid en ret høj SPF. Det lyder jo ikke så meget anderledes end farvede dagcremer, men forskellen skulle angiveligt være, at den snarere er en mellemting mellem farvede dagcremer og foundations hvad angår dækning og konsistens og så indeholder den nogle rigtigt gode ingredienser, som skulle virke meget helende. Historien bag, er vist noget med at den er udviklet med henblik på at skulle bruges på folk, der netop har fået plastiske operationer og som har brug for makeup med helende egenskaber. Noget, som jo ikke er helt ulig historien bag fx. Youngblood, som jeg jo er vanvittigt glad for, så altså lidt flere funktioner, end den gængse farvede dagcreme kan byde på og det skal da selvfølgelig afprøves! Jeg synes især, at det lyder smart at den skulle give mere ensartet hud samtidigt med at den har en høj SPF, så nu harjeg netop bestilt en lille prøve på en BB creme fra et anerkendt koreansk mærke der hedder Missha. Glæder mig til at modtage den og så skal jeg nok skrive, hvad jeg mener om den!

I mellemtiden kan I klikke på videoen og se lidt nærmere på hvad det er…

Nyt dullegrej

Photobucket
Photobucket

Magasin havde denne uge 10 % rabat på al kosmetik, hvilket passede mig glimrende, da min Mac select cover up-concealer var ved at være tom. Og så har jeg længe villet have en blushcreme til tasken, som man kan tage med sig omkring, uden fare for blush-helvede-løs-i-tasken, hvilket senest gik ud over min Koné taske.

Selvom jeg var gevaldigt fristet af Bobbi Browns concealer, som jeg har hørt meget godt om, endte jeg alligevel med det sikre valg ved MAC-standen, hvor det blev til en Select Moisture cover up, som i modsætning til den almindelige cover up tilfører huden lidt fugt, samtidigt med at den har en let-medium dækkende effekt. Jeg har nu prøvet den i et par dage og den er bare rigtigt god. Den blender rigtigt godt ind i huden og dækker samtidigt fint det den skal. Perfekt her til sommer. Så behøver man bare en blush og måske lidt bronzer og så er man good to go uden at være fuldstændigt makeuppet. Blushcremen – som nu ikke hedder blushcreme mere, men Cremeblend blush, tog jeg i nuancen “Ladyblush” som vist er sådan en nuance som kan gå til de fleste hudtoner. Har kun lige testet den, men den virker også rigtig god, så den er allerede på plads i tasken til de dage, hvor der kræves lidt farve på kinderne.

På vejen hjem nåede jeg lige forbi Monki. Havde egentlig glemt alt om den her nederdel, indtil jeg så Mette fra Modedullen skrive om og så måtte jeg altså bare lige forbi for at se om den var der. Ifølge ekspedienten var den forlængst udsolgt i grå, men den hang der nu alligevel i min str. så den måtte selvfølgelig med hjem. Mest fordi den der plan med selv at sy en ligesom aldrig rigtigt blev til noget, ahem…

I Matas havde de skam også et “special offer for you my friend” med to produkter med 25 % rabat. Her blev det til en lip tint fra Max Factor og en primer fra Gosh, som jeg efterhånden var blevet noget hooked på, efter at Maria har nævnt den igen og igen og igen…Og skulle hilse og sige at den stod distancen på en meget fuldeagtig fredag aften og det er altså værd at tage med, når man gerne vil have at makeuppen skal holde lidt længere, så man ikke skal lave touch ups i sin brandert… Hvilket jo kan være ret besværligt, efterhånden som promillerne stiger… Nå ja, og fik jeg sagt at den er uden parfume og konserveringsmidler. Det synes jeg er ret sejt af det lille danske kosmetikfirma. Thumbs up!

Crack`n´effect

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Okay, note to self – få styr på dine arme, kvinde! Jeg så på et tidspunkt, at nogen (Charlotte D, vistnok…) skrev om det her med at posere og hvordan hun især fandt det svært at finde ud af, hvordan benene og fødderne skulle vende. Mit poseringsproblem nr. 1 er så absolut mine arme, der tilsyneladende altid er lidt i vejen. Hvilket jo er lidt problematisk, for hvor dælan skal man lige gøre af dem?? Jeg ville egentlig også bare vise min nye tee fra H&M. Synes den er så fin med de små huller, men at den er sådan halv-gennemsigtig havde jeg nu ikke lige gennemskuet før jeg så billedet. En anden gang skal jeg måske lige have en tanktop indenunder…Men synes rigtig godt om farven og også prisen på kun 80 kr. Faktisk så godt at jeg også har bestilt den i hvid via H&Ms webshop.

Derudover har jeg prøvet Depends nyeste påhit, deres cracked effect neglelak (40 kr) som er en lak man lægger ovenpå en alm. neglelak og så krakelerer den og laver ja, et krakeleret mønster som jeg synes er meget sjovt til en afveksling. Her har jeg lagt en hvid neglelak nederst og så en sort cracked effect-lak ovenpå, men den fås også i andre farver. Tror, at jeg skal lege lidt med en gul neglelak og en sort for at se om det kan give lidt grrrrr-effekt. Jeg ramte lidt ved siden af og igen så jeg det først EFTER at have taget billedet, men den er nu ellers ret nem at lægge, så det er bare mig der er lidt en dør til at lægge neglelak 😉