Category Archives: Inspiration

                                                                      Icanteachyouhowtodoit
                                                                      Mine nærmeste venner, nå nej…

Reklamer

Yvan i Seoul

Alle billeder er taget af Yvan Rodic
Når jeg ser de her billeder savner jeg godt nok Seoul… Det, at gå rundt blandt en masse mennesker som rent faktisk ligner mig, den lækre mad, de ufatteligt mange lækre butikker og markeder, de farvestrålende teenagers, kvindernes mælkehvide og ofte dybt misundelsesværdige rene hud (som jeg tilskriver tang, kimchi og en ordentlig omgang vedvarende blegecreme!) og ikke mindst koreanernes meget eksplicitte piktogrammer, hvor de advarer mod alverdens farer. Den med elevatoren grinte vi meget af, for den får da virkelig vist hvad der kan ske af gruelige ting og sager i en elevator, hvis altså ikke man passer på! Et andet eksempel var metroen, hvor et af skiltene tydeligt advarer kvinder mod at få deres stilethæle ned i revner og sprækker. En advarsel man såmænd også bør tage ganske alvorligt i de århusianske gader, der som bekendt er brolagt med ja, brosten, som er enhver høj skos værste fjende….Men hold da op, hvor ville jeg gerne tilbage. Snart. 

If I had freckles, I´d wear them every day!

Yvan Rodic
Hvor jeg dog elsker fregner! Min ældste søn har nogle hen over sin fine lille næse og jeg er dybt misundelig. 

Gary pepper vintage
Lækre lange ben og lækkert hår. Totalt snyd, mand! Sådan vil jeg se ud i mit næste liv. 

Kimono

Seneste besættelse er tanken om en kimono som både skal være lang nok til at kunne bruges som let jakke/cardigan og som kjole. Og gerne med en masse farver på. Har fundet nogle frem på Ebay og min favorit er den nederste. Den kunne jeg godt lige se mig selv daffe rundt i her til sommer med en let kjole indenunder, solbriller og et par lædersandaler. Men klik på linket under billederne, hvis I skulle være interesserede. Tror jeg holder øje med den nederste, men kender jeg mig selv ret har jeg nok glemt alt om den om et par dage. Og har jeg ikke det, så det jo være ægte kærlighed og så kunne jeg måske overveje at lægge et bud. 

Minimarket sandaler

Ok, de er ikke helt magen til de røde sko, som jeg har vist tidligere, men i en snæver vending ligner de da en anelse. Røde Minimarket sandaler – set hos Nelly

inspiration fra hverdagen til hverdagen

Sad lige og kiggede Stylegallery igennem den anden dag. Frem for at gå efter de nyeste outfits, foretrækker jeg at andre har “gjort arbejdet” for mig og sorteret blandt de sindssygt mange indsendte billeder, så jeg går nærmest altid direkte til enten “spottet på gaden” eller “seneste udvalgte”, da jeg simpelthen ikke kan overskue andet. 
Følgende piger synes jeg viser på hver deres måde, hvordan man kan være casual lækker og stilfuld i hverdagen uden at blive til frøken kedelig…Alle billeder er lånt fra Stylegallery
FANTASTISK cardigan. Desværre, bliver den endnu mere fantastisk af, at man ved at den er umulig at få fingrene i, da det er vintage fra Dengang i Aarhus. Derudover er jeg vild med pigens tunge pandehår og de mørkt optegnede øjne, der giver en god rocket kontrast til cardiganens lidt mere hyggelige og cosy fremtræden. 
Smukt. Og fedt at man kan se de forskellige strukturer i de forskellige sorte lag. Og jeg vil have sådan en taske der. Lige præcist sådan en. 
Lækkert hverdagsoutfit. Og god detalje med åbne sandaler, når nu resten af kroppen er dækket til. 
Hov, hende her kender vi vist? Er det ikke hende fra Chicmuse? Nevermind, hvid kjole, armyjakke, grove støvler, stor halskæde og røde læber. Det går man vist aldrig forkert i byen med. 
Brune, lækre efterårsfarver som for min skyld gerne må blive ved med at være en del af modebilledet ind i foråret og sommeren, da det bare er klædeligt for de fleste med lidt varme farver. 
Endnu et velkendt ansigt i form af bloggeren bag Denoto. Hun har altså også en fin og feminin stil og her er jeg særligt begejstret for den superenkle sammensætning af en rød skjorte og en sort plisseret nederdel. Tror at Monki har en lignende nederdel lige i øjeblikket, hvis det skulle være noget. Ellers er det ud på jagt i gennerne og se, om ikke der skulle være en (bedste)morlil der har aflagt sin plisserede nederdel…

Ebay jakke

Er helt vild med den her jakke fra Ebay, men ved bare at den ikke vil klæde mig, da sådan nogle skuldre der bare ikke fungerer for mig,..Men hvor ser hun altså bare godt ud, så derfor er pigen her dagens inspiration for mit vedkommende! 
Byd på jakken her – auktionen slutter d. 14. marts. 

Banana bag og specialesuk…

Faldt lige over det her billede på Asian Models, hvor banana tasken også er med!
Og fandt den også på nettet. Den hedder så ikke banana bag (som den hedder i mit hoved!), men Claire Medium crossbody og koster åbenbart omkring 1400 kr. Det er jo også en slags penge, men nok alligevel efterhånden en meget typisk pris for en lædertaske i en prismæssig mellemklasse – bare se på hvad fx. Pieces tasker efterhånden står i… Jeg fandt den på mærkets amerikanske side, men ved ikke om den kan findes indenfor EU, så man slipper for told/moms. Jeg har godt nok stadig meget lyst til den, men holder mig i skinden for denne gang, ville dog lige lægge linket i så fald nogle andre skulle være interesserede. 
Herhjemme kæmper jeg en brav kamp mod forskellige speciale deadlines. Lige nu er mit største problem at finde informanter, da jeg skriver om en mildest talt marginaliseret gruppe der som regel ikke er interesserede i at tale med sådan nogen som mig, så har meget, meget travlt for tiden. Også fordi adgangen til informanterne jo i høj grad er med til at afgøre, hvad jeg overhovedet kan undersøge, så derfor bliver jeg nødt til at have flere arbejdsproblemformuleringer….
 Glæder mig allerede til at være færdig. Også selvom jeg forsøger at tillægge mig en Ole Henriksens`k tilgang til det hele, ved at fortælle mig selv hvor heldig jeg er, at jeg sådan kan få lov at fordybe mig i et emne – fremfor min nok mere sædvanlige tilgang som normalt lyder noget i retning af fuck, hvor er det træls det her… Tænk positive tanker, positive tanker….Jeg kan dog godt banke mig selv oven i hovedet over at jeg har valgt det her emne, for der var da ligegodt nemmere emner at gå til, men nej, jeg kan jo SÅ godt lide udfordringer og stress… ! Pyha, der kom lige noget af et suk fra mig, men forsøger ellers virkelig at holde fanen højt. Har jo ligesom ikke andre muligheder og har jo trods alt selv valgt at tage den ski`uddannelse….! Håber humøret er i lidt bedre gear hos jer andre derude 🙂

Insp.

Photobucket

Fantastisk fin kjole og hvad sker der lige for de sko der? De er jo sindssygt lækre! Note to self: kombiner blomstret kjole med pangfarvede sko…Husker desværre ikke hvor billedet er fra, da det bare lå i min mappe uden betegnelse, men synes bare hun er SÅ fin at jeg også lige ville vise det til jer 😀