Category Archives: Film

Seneste film

Synes det ser lidt tyndt ud på seriefronten lige nu, bortset fra at Mad Men 4 selvfølgelig lige er kommet, men sidst jeg købte noget til de sene aftener, hvor man bare har brug for at gå kold foran fjernsynet, var det de her film, som var på tilbud forskellige steder. Kiezlowskis trilogi som jeg aldrig har set, men længe haft planer om. Leaving Las Vegas, som jeg håber er lige så god, som da jeg så den sidst. Nowhere boy, som jeg ikke nåede at se i biografen og som man jo BØR se, da det vel er en slags musik-pensum… Requiem for a dream, som jeg også burde have set forlængst og endelig Soulkitchen, som jeg har set nu og som er en dejlig, hyggelig og i det hele taget ret anbefalelsesværdig film. 
Reklamer

Seneste DVD

Fik endelig set “Gainsbourg” den anden dag. 
Udmærket film, men efter min mening nok mest for den gode musik og de smukke kvinder…

James og Natalie



Det er ikke ligefrem hver måned, at man er så heldig at have set hele to fantastiske film i biffen! To ret forskellige film som er superintense på hver deres måde. Har I endnu ikke set “127 hours” og/eller “Black Swan” skal I skynde jer afsted! Det er seriøst nogle af de bedste film jeg har set længe! Og så husk lige at lægge mærke til Winona Ryder i “Black Swan” i en vigtig bi-rolle, hvor man lidt begræder at man egentlig ikke ser mere til hende end tilfældet er….

Laura, Shelly, Audrey, Bobby, Cooper og alle de andre…

Har helt vildt meget lyst til at gense en af mine gamle yndlingsserier Twin Peaks. Den og så Beverly Hills er nok de to serier, som jeg har set allerflest gange. 

Dvd`er som jeg skal have set i den nærmeste fremtid. “Armadillo” fordi den skal man bare se. Også selvom jeg ikke gad at se den, da den gik i biografen. Synes det må være del af pensum, hvis man bare er det mindste kritisk overfor Danmarks rolle i krigen i Afghanistan. Og “I´m still here”… Ja, hvad kan man sige andet end at man da bliver nødt til at se historien om Joaquins karriereskift fra skuespiller til rapper. Hvilket der vist var flere sladdermedier der hoppede på i første omgang, men som senere viste sig bare at være en del af den mockumentary som han skulle lave med Casey Affleck. Under alle omstændigheder lyder det som en fed historie, så den skal jeg helt sikkert se en af de kommende aftener. 
Håber I har haft en god weekend! Min er gået med diverse fødselsdage og familiehygge, så den gik sørme hurtigt! Er næsten ved at være i bunds med julegaver, dejligt, så synes jeg nemlig at man kan nyde tiden lidt mere 🙂 

LOVE

 

Både min kæreste og jeg har været syge denne her weekend, så vi har b.la. fået taget hul på den afsluttende sæson af Lost. Og hvor er det bare svært at stoppe igen, når man først har trykket “play”! Jeg har dog også siddet og genset den efterhånden ikke helt ny film “Before sunrise” med de meget unge og meget smukke skuespillere, Julie Delphy og Ethan Hawke i deres måske bedste alder. Og hvor ER det bare en skøn film! Det er vel ret sjældent at en romantisk film både taler til hjernen OG til hjertet, men det synes jeg virkelig at den her gør. Der er ikke meget romantiker tilbage i mig, men den her film og dens efterfølger “Before sunset” (som jeg så aftenen efter…) kan virkelig bringe pladderromantikeren frem i mig påny.
Aaaah, ung kærlighed lever for evigt:)

Eksperimentet

I går havde filmen “Eksperimentet” premiere og den vil jeg rigtig gerne se. Filmen, der bygger på Tine Brylds bog “I bedste mening”, omhandler det noget mørke kapitel i dansk kolonihistorie, hvor man i 1951
fjernede 22 Grønlandske børn fra deres familier og anbragte dem i Danmark ud fra en hensigt om at de skulle “fordanskes”. Formålet var, at de efterfølgende skulle sendes tilbage til Grønland som en slags elitetropper i udviklingen af det moderne samfund i Grønland. Med brudte familiebånd, tabt sprog og identitetsforvirring til følge. Der var om noget tale om et statsligt legitimeret overgreb, som på sin vis ikke kun omhandlede de 22 børn i selve eksperimentet.
Igennem perioden 1964-1979 blev 164 Grønlandske børn desuden bortadopteret til Danmark og 93 børn bortadopteret til danske familier bosiddende på Grønland. I modsætning til den traditionelle måde at bortadoptere et barn på Grønland, hvor barnet som oftest forblev indenfor familien og dermed i kontakt med forældrene, foregik disse adoptioner ofte på en måde så barnet mistede al kontakt med sin biologiske familie. Og her taler vi altså ikke spædbørn, men børn helt op til 7-8 år, som ofte forsøgte at modsætte sig bortadoptionen -så meget som et barn i den alder nu kan modsætte sig de voksnes beslutninger. Og forældre, hvoraf nogle i dag beretter, at de aldrig har været oplyst om, endsige underskrevet juridiske dokumenter. Grønland bliver lidt vores dårlige samvittighed. Et eksempel på, hvordan vi lagde vore egne normer og værdier ned over et helt folk i dyb krise.  Man kan så diskutere, hvorvidt vi fortsat på forskellig vis forsøger at påføre vores minoritetsgrupper de “rette” værdier og normer ud fra nogle forestillinger om den såkaldte “danskhed”. I bedste mening.

Ready for rehab!

Photobucket
… Eller snarere en kold tyrker, når vi om små og alt for korte 4 afsnit er færdige med sæson 3… Efter at jeg i starten egentlig synes at den var sådan lidt små-kedelig, er jeg for alvor blevet helt og aldeles HOOKED! Så lige om lidt skal jeg til at vente alt for længe på sæson 4. Suk. Det er ikke sådan når man ligefrem bliver afhængig af en serie…

Tænkte egentlig på, om der mon er nogen af jer, der kan anbefale andre gode kvalitets tv-serier til de mørke efterårs/vinteraftener? Udover “Mad men” ser vi også “The Tudors”, “Lost” og “Dexter” og har planer om også at få fat på “Sopranos”, men er der nogen der har forslag til andre gode serier, så skriv endelig 😉

I morgen skal jeg se “Inception” med Brigitte. Glæder mig! Og fandt lige ud af, at hvis man er Politiken abonnent, så kan man gratis tage en ledsager med til første forestilling i en lang række biografer i perioden
5. -18. august. Slet ikke så dårligt et tilbud, når man er en halvfattig studerende!

Splatter-cravings!

Photobucket
Hvem skulle have troet, at man kunne blive så hooked på en halv-psykopatisk selvtægtsmand som Dexter Morgan? Jeg er ihvertfald dybt afhængig af den rødhårede og døøød-charmerende massemorder og kan slet, slet, slet ikke vente til slutningen af juni måned, hvor man endelig kan få fingrene i sæson 3.