Monthly Archives: juli 2010

En varm fornøjelse…

Hvad angår nye trends er jeg ikke umiddelbart helt vildt stemt for det meget ladylike-look som fashion-eliten dikterer, men hvad angår rulam er jeg virkelig på! Det har jeg nemlig altid elsket!Og det både hvad angår frakker og som fór i støvler!  Damn you, vandskade i ´98 som ødelagde min elskede rulamsfrakke, som var opmagasineret hos mor og far, mens jeg var på high school…. Den har jeg godt nok tit savnet, faktisk hver eneste vinter, hvor jeg bander over frakker, som bare ikke er varme nok til det danske vintervejr….Dengang var jeg heldig at finde den i en genbrugsbutik, hvilket aldrig er sket for mig siden. Det er nok ret sandsynligt at mange nu igen vil overrende de danske genbrugsbutikker for at støvsuge dem for alt, der engang har sagt mæh…! Selv vil jeg hellere gå på jagt på nettet, tror klart der er større chance for gevinst der! Se fx. denne her fine sag som er på auktion på Ebay. Find den her! Auktionen slutter d. 4. august. Jeg springer klart over, for selvom jeg synes godt om Burberry Prorsums aviator-jakker, så er snittet ikke superflatterende for en af min størrelse, men lækker ser den altså ud! Og nej, den er ikke fra Burberry, men den lugter da lidt af øh, får…?

Reklamer

No Acneholic

Kritiske røster beskylder nogen gange bloggere for at falde på halen hver eneste gang der sendes nye Acne-styles på gaden. Det synes jeg måske er en kritik der falder lidt ved siden af, ihvertfald for de flestes vedkommende. Fx. har der vel været både bifaldende, men også ret skeptiske meninger om Admire-skoene, som jeg personligt ikke synes er specielt fede… Jeg tror faktisk bedst, at jeg kan lide mærket, når det holder sig til det lidt klassiske, som dog sjældent bliver kedeligt, da det altid lige har nogle fine detaljer. Og så kan man altså godt mærke forskel på en Acne-tee og så en fra H&M….  Alt andet er vist lyv….

Så selvom jeg ikke har råd og selvom jeg ikke er ubetinget begejstret for alt hvad de laver, så kan jeg alligevel ikke lade være med jævnligt at klikke forbi deres webshop. Lige nu er jeg virkelig vild med denne her skjorte og så synes jeg at buksedragten er en af de smukkeste som jeg har set i lang tid. Jamen altså, se lige, hvordan den falder!?!? Hvis jeg så bare var den klassiske, stilede type – helst med kilometerlange ben… og med en knapt så tom konto…!

Det var så den sommer….

Så er jeg tilbage på “pinden” efter to dejlige (familievenlige) uger med først kanotur ned ad Gudenåen og derefter en tur til Blåvand, hvor man virkelig blev blæst igennem! Det blev til nogle ture ved stranden, en masse dasen og god mad. Udover klitterne og stranden var det mest besøgte sted nok Blåvand Bolsjer som laver de bedste gammeldaws bolsjer. Jeg skulle hilse og sige at min favorit er rabarber-bolsjerne… Drengene har også nydt det og har rigtigt fået lov til at være længe op hver dag og spise en masse is og slik. Hver dag har i det hele taget været lidt af en fest for dem, så nu står den på en kold (sukker)tyrker for os alle, for lige snart bliver det jo hverdag igen….. Jeg har virkelig nydt at være væk fra vores lille lejlighed og egentlig også computeren, men det er nu alligevel meget rart at være tilbage!

Jeg vil ikke til at vise jer diverse (familie)billeder eller billeder af mine outfits, som for det meste har bestået af meget enkelt sommertøj (gamacher, tanktoppe og denimshorts…) og som derfor ikke rigtigt har været “værd” at forevige… I får dog lige nogle enkelte af de billeder som jeg nåede at tømme kameraet for, før jeg tog i sommerhus. Og nej, jeg er ikke gravid, men det kan også godt blæse i Århus!

Photobucket
Vi var SÅ heldige med vejret, skønt! Og tror virkelig at blodtrykket falder efter sådan nogle dage i de rolige grønne omgivelser, he he!
Photobucket
Zen-tilstand på Gudenåen… Danmark kan virkelig være dejlig – når vejret er med en…
Photobucket
Vi så to svanepar med deres unger. Det ene par var vi så heldige at se helt på nært hold, da de “sejlede” lige forbi os, mens vi sad fuldstændigt stille. Han-svanen hvæste af os, for lige at markere at vi ikke skulle prøve på noget og vi sad alle fire fuldstændigt stille for ikke at risikere noget! Svaner er smukke, men skidefarlige!
Vidste I i øvrigt at man længe har troet at svaner var monogame og at de holdt sig til den samme partner livet ud? For noget tid siden fandt man dog ud af at svaner – hunsvanerne vel at mærke – er nogle værre nogle. Om natten giver de den nemlig gas med andre hanner, mens de om dagen leger far-mor- og børn.. Angiveligt for at sikre sig de bedste gener… Ikke helt ulig menneskelig opførsel fra tid til anden…!
Photobucket
Drengene hyggede sig rigtigt og fandt deres indre indianer frem…. Tror de har nydt det rigtigt meget at have deres mor og far omkring sig hele tiden. Man er bare sammen på en helt anden måde, når der ikke lige er alt muligt andet man lige skal… Photobucket
Efter nogle dage med Trangia-mad og andet mindre lødig mad, var det rart at komme “tilbage til civilisationen” og få sig en lækker muffin!
Photobucket
Jeg har flere billeder, men jeg sidder og er sindssygt sulten og da vi intet har i køleskabet er det vist tid at bevæge sig ned til den lokale Føtex for at proviantere! Håber I har haft en lige så dejlig sommerferie som jeg har:)

Helloooo!

Photobucket

Hej, ville bare lige stikke hovedet ind og vise at jeg stadig er her! Jeg er på vej i sommerhus ved vesterhavet, så får først tid til at blogge igen efter d. 1. august. Håber I stadig hænger ved!

God sommerferie til alle de heldige asener som stadig har ferie:)

Wanted; flade brune sko!

Når jeg engang igen – højst sandsynligt om et par måneder – “må” købe nye sko, har jeg to krav til dem; de skal være i brunt læder og så skal de være helt afslappede og flade ligesom de her fra Urban Outfitters.

Tirsdag

Photobucket
Billedet er fra i går, hvor jeg rendte rundt nede i byen sammen med den mindste for at ordne forskellige ting ifbm. med vores kanotur fra på søndag. Mine køb er derfor også pt. meget lidt tøj-relaterede og seneste køb har fx. været et meget fancy Trangia-sæt, som jeg fandt på en svensk webside til meget billigere penge end i DK. Ser ikke ligefrem frem til at skulle leve af dåsetomater, makrel og pasta i 4 dage, men det hører ligesom til, når man er på telttur – at man lever lidt usselt og i harmoni med moder natur, ha ha:) Næste luksuriøse køb bliver nogle liggeunderlag og så mangler vi vist bare at få pakket 2 voksnes og 2 børns grej ned, så det fylder og vejer så lidt som overhovedet muligt!

Det er i øvrigt bare rigtigt dejligt at have drengene hjemme hele tiden, hvilket også inkluderer den største, da lærere jo også har sommerferie! De har nu været hjemme siden den sidste uge i juni og man er bare sammen på en helt anden og afslappet måde, når der ikke er alt muligt som man skal nå hele tiden! Og så får de lov at være længe oppe og hygge, hvilket de elsker, fordi vi normalt dikterer faste sengetider….Det kan måske virke strengt, men til gengæld har vi meget sjældent trætte og vrantne børn der ikke vil op om morgenen…

He, he i dag troede jeg faktisk at jeg skulle have været til Grøn koncert…! Ved ikke, hvordan jeg havde opfattet det som at det var i dag i Århus, men måske det i virkeligheden er et godt tegn på at dagene flyder og at man ikke rigtigt bemærker, hvilken dag eller dato det er! Sådan som det også helst skal være i en ferie!Koncerten er så på lørdag, hvor jeg desværre ikke kan pga. fødselsdag, øv, nu havde jeg ellers lige set frem til en hel dag med druk og sol! I stedet for må jeg se frem til et forhåbentligt mindre vådt rendezvous med Gudenåen…. Krydser alt, hvad krydses kan, for at det bliver godt vejr i starten af næste uge! Det kan gå hen og blive helt vildt fantastisk, hvis det bliver godt vejr – eller det kan blive noget af en udfordring (ikke mindst for humøret!) hvis det styrter ned hele tiden… xxxxx 😉

Sunscreen would be it!

Photobucket
Jeg nægter simpelthen at give en bondegård for en solcreme, bare for at kunne flashe en lækker flaske med et lækkert mærke på. Der er i stedet for gået ren “mor” i den og jeg bruger kun Derma til mig selv og min familie. Det er særdeles prisvenligt (tjek lige literprisen for solcreme – manner, det nærmer sig tit en tudse!), uden parabener, parfume og farvestoffer – thumbs up! Det er ikke økologisk, men altså det kan jeg nu godt leve med, indtil deres Eco-linje forhåbentligt kommer med et bud på det. Derma solspray spf 20 vandt desuden en test i Politikens lørdagstest, hvor den eliminerede nogle andre dyrere mærker.

Og nej, vi har ingen babyer her i huset, men prøver at bruge minimum spf 30 og skal jeg være ude i længere tid kan man lige køre sol-sticken med spf 50 rundt et par gange i ansigtet og så er man good to go. Sticken er – ja, lidt sticky i det, men den er god fx. at bruge under øjnene. Kan derfor kun anbefale mærket, hvis ikke man vil bruge hele sommerferiebudgettet på creme. Så bliver der lige til lidt flere is end ellers!

Og… så får I lige et, i mine øjne, helt fantastisk nummer fra 1999, hvor instruktøren Baz Luhrmann holder en slags afgangstale for årgang ´99. Baz kommer ind på nogle ting, som jeg egentlig gerne ville have fortalt mig selv dengang jeg rendte rundt i start tyverne og var dybt forvirret i forhold til, hvad jeg lige skulle skulle gøre med mit liv… Fx. at man måske ikke hele tiden behøver at være så pisseafklaret med, hvad man egentlig vil med det hele! Og at man skal sætte pris på sin familie og huske at danse! Derudover giver han andre “kloge” råd, såsom at man skal værdsætte sin egen ungdommelige skønhed (mens man endnu har den!), at man i øvrigt aldrig er så fed, som man selv synes og at man ikke skal “read beautymagazines – they will only make you feel ugly!” Dem læser jeg nu stadig, men forskellen fra nu og dengang er, at jeg ikke længere føler mig (helt så) “forkert” sammenlignet med bladenes ideal-billeder. Det er så absolut en af de fede ting ved at blive ældre, at man “kommer til at hvile lidt mere i sig selv” som det så smukt og klichéfyldt hedder sig…Hans vigtigste råd er dog; husk at brug solcreme, ha ha!

Flæse-trip

Jeg kunne simpelthen tømme U.O for fine sommerkjoler! Godt der ikke ligger sådan en butik i Århus – det ville gå galt! Heldigvist er portoen så sindssygt dyr at det som regel afholder mig fra at gå amok i deres webshop. Er især vild med mærket Johan Earl som laver fine buksedragter og kjoler med en snert af noget lidt gammeldags og romantisk – tøj, som både kan kombineres med armystøvler og læder for et “råt” look og med fine feminine sandaler for et mere “familievenligt” udtryk. Kort sagt er det tøj som både kan bruges på festivaller og til tante Ernas fødselsdag. Gid jeg kunne købe det hele!

alvordsord pt. 2

Photobucket
Photobucket
(whatisrealityanyway, eget billede fra Benneweis, 2010)

Jeg ved ikke, hvad der gjorde mest ondt i dag. At lægge 1200 kr hos den lokale apoteker eller efterfølgende at få selvsamme 1200 kr pumpet ind i venstre overarm i form af vaccinen mod livmoderhalskræft!?!? En blanding vist nok. Vigtigheden af den, er jeg dog ikke så meget i tvivl om. Jeg har tidligere skrevet om screeningprogrammet, og hvor meget jeg vil opfordre alle kvinder over 23 til at tage imod de jævnlige screeninger.

Da jeg skrev om det i forbindelse med “Vidunderlivets” fokus på sygdommen, forventede jeg ikke at jeg ville nævne noget om det igen her på bloggen. Jeg regnede jo egentlig med, at de dersens omtalte celleforandringer ville gå i sig selv igen. Og jeg har også været lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde lyst til at skrive noget om det igen -også fordi der var rigtig mange andre, der også delte deres erfaringer, hvilket lidt overflødiggjorde, at jeg gjorde mere ud af det. Synes dog omvendt, at det er lidt underligt at skrive noget så personligt og så aldrig følge op på det – især når “efterspillet” netop har understreget vigtigheden af at tage det alvorligt.

Jeg nævnte i mit indlæg, at jeg ventede svar på en prøve og at jeg selv gerne ville have vaccinen. I slutningen af april måned fik jeg så svar på prøven, der konstaterede svære celleforandringer af en sådan grad, at der blev tilrådet et såkaldt keglesnit. Øv! Det var bestemt ikke det sjoveste jeg har prøvet, men samtidigt var det en form for lettelse at vide, at det så ville blive behandlet. Og i mit tilfælde heldigvist velbehandlet. Jeg har efterfølgende valgt at blive vaccineret – nok ekstra tilskyndet af ovenstående – og fik mit andet stik i dag.

Lægerne tilrådede mig stærkt vaccinen, idet man i dag antager, at den også kan virke for “ældre” kvinder. Hvis man vel at mærke har 3500 kr!  Hvilket betyder, at en hel del kvinder derude måske på forhånd vil fravælge den. Jeg skal nok lade være med at skrive en mindre stil (siger jeg altid, for så alligevel at gøre det…!) om det socialt uretfærdige i, at kun dem med pengene givetvis vil benytte sig af muligheden for at opnå (delvis) beskyttelse mod en sygdom, der ikke skelner mellem rig og fattig. Jeg vil nøjes med at konstatere, at det sgu ikke holder! Hvis lægerne seriøst mener, at det ville være optimalt at tilbyde vaccinen til alle kvinder, uanset alder, så burde vaccinen også være prismæssigt tilgængelig for alle og ikke kun de priviligerede…Som i mit tilfælde betød et familiemedlem der prompte pungede ud… Et styks betalingsvilligt familiemedlem, som vel heller ikke er alle forundt at have i nærheden… Håber den bliver gratis på et tidspunkt, så alle kvinder kan få den tilbudt og indtil da, ja så passer jeg fortsat mit screeningsprogram. For det er nemlig gratis!

Og nej, jeg ved godt, at billederne til det her indlæg signalerer noget helt andet end dystre alvorsord, men det er nu bare for ikke komplet at kvæle sommerhumøret 😉

H&M tee

Photobucket
Har helt glemt at vise denne fine lille tee fra H&M som jeg fandt i Ålborg den dag jeg var oppe at forsvare min projektopgave i slutningen af juni md. I min rus over veloverstået eksamen flåede jeg også andet ned fra bøjlerne fra Trend-linjen, som dog senere røg retur i Århus, da tømmermændene indfandt sig (læs: man kigger på sit kontoudtog og tænker hmmm…). Synes, at de gør det ret godt i H&M butikken deroppe på strøget, for har flere gange været heldig og fundet noget som var udsolgt i Århus…

T-shirten kostede kun 80 kr, eller faktisk kostede den kun 40 kr, da mit (hvad tøj angår…!) særdeles skarpe øje straks spottede et lillebitte hul på den, hvilket fik ekspedienten til at slå 50 % af den i forvejen ret diminutive pris… Ikke dårligt, og hullet, tjah, nu får den en vask og så må vi se, om det bliver større og i så fald må mutter jo så i gang med nål og tråd og hvis ikke, ja, så holder den bare det, den nu holder…