Category Archives: Dagens

230112

Photobucket
Photobucket
Photobucket

Det eneste nytårsfortsæt jeg har, er at jeg skal være bedre til at bruge de ting, jeg allerede i forvejen har i mit skab, i stedet for konstant at ønske mig nyt, nyt, nyt. Her den anden dag lykkedes det rent faktisk at få de der H&M pleather pants på, som jeg vist kun har haft på én eneste sølle gang før. Min yngste var vild med dem. “Åh mor, de er bare så dejlige at røre ved” (sagt, mens han ømt aer mig på benene).

Nu vi er ved børne-historier, der jo som bekendt nok kun er sjove for dem der selv har børn, så kunne jeg ikke lade være med at køre smilebåndet helt op til begge ører over ældste- barnets (netop fyldt 10 år!) begejstrede udbrud foran spejlet her den anden dag “YEAH, sådan mand! Hvor nice, jeg har fået en bums!” Jeg undlod på bedste og mest mor-agtigt nænsomme vis, at oplyse ham om, at det for de fleste andre normalt ikke er en begivenhed, der leder til  glædesudbrud af en sådan størrelsesorden, nok snarere tværtimod… For ham var det nemlig en ganske stor begivenhed, at der var kommet sådan en lille babyzit til syne på hans hage. Og dagen efter begræd han, at den desværre allerede var væk igen. Igen valgte jeg at holde visse oplysninger skjult for ham, for hvis han er særligt “heldig”, så kommer der jo måske ekstra mange her om nogle år. Eller sådan noget. Nogen gange er det heldigvis bare nemmere at holde mund.

Reklamer

That vintage feeling

Photobucket
Photobucket
Photobucket

Hvor er det dog åndssvagt, men lige som jeg sad og kiggede nogle billeder igennem faldt jeg selvfølgelig over en masse billeder, hvor jeg har langt hår og pludselig fik jeg bare den vildeste lyst til at få mit gamle hår igen, idet det gik op for mig, HVOR lang tid det kommer til at tage førend det vokser ud igen i en anstændig længde… Jamen, too bad, det er så typisk mig! Nu må jeg bare få det bedste ud af det her hår – også selvom det driller rimeligt meget og hvad faen sker der lige for at det krøller?

På billederne har jeg taget et af mine seneste genbrugsfund på. Det er en lidt underlig sag med indsyet hvid skjorte og så er det en str. 42 eller sådan noget, men jeg har lige flyttet knappen lidt (på det nederste billede) og så passer den lidt bedre. Det er jo en rigtig gammeldame-sag, men jeg kan bare rigtigt godt lide blazersnittet og de små fine prikker. Det er svært at se på billedet, men i virkeligheden er den sådan rigtig mørk navy-farvet. Jeg tænker, at den måske også kunne bruges som almindelig blazer, hvis jeg fx fjernede den hvide skjorte-del indeni, men det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.

Rent mentalt føler jeg mig sgu også lidt vintage oveni hovedet i dag. Sådan lidt træt og brugt og desværre slet ikke i mint condition, men hvis jeg nu rent faktisk gad at pudse mig selv lidt op og komme ud af døren og ned i det der træningscenter, så ved jeg jo at jeg ville få det meget bedre med det samme. Jeg er bare rent ud sagt møgtræt. Egentlig utroligt når jeg ikke engang arbejder. Endnu. I går slog det mig så også lige pludselig (ja, det vælter ind med klarsyn for tiden!) at nu er der lidt mere end en uge til jeg skal begynde at arbejde fuldtid, så det gælder vist netop om at få nydt den sidste tid og slappet af mens man kan. Inden jeg slapper af, skal jeg dog lige have overstået et par børnefødselsdage (sådan ca. 4 stks. af slagsen!) og så kan jeg måske få lov at sove igennem dagen før jeg skal begynde på arbejde d. 1. feb, he he… 🙂 Men nu må jeg hellere få noget mad og så få slæbt mig ned til det motionscenter… God weekend!

Choker

image

Manner, hvor jeg dog mangler mit kamera! I dag ser jeg dog alligevel pænt kedelig ud, så det går nok kun at vise min halskæde købt sidste år i H&M. Normalt er jeg personligt ikke så vild med ckokers, da jeg godt kan føle mig sådan lidt, ja, kvalt er nok det eneste ord der kan beskrive det. Synes dog at de altid ser cool ud til andre og den her er rigtig rar at have på, da den netop ikke sidder så stramt.

121112

Photobucket
Photobucket
Billede fra i lørdags med min dejligt varme uldcardigan fra H&M. Nu jeg endelig har fået afleveret det der speciale, er mine dage som kollegianer omsider også ved at være overstået og vi flytter fra vores lejlighed d. 1. december og over i en ny en lige i nærheden. 2 dage forinden skal jeg forsvare mit speciale, så lige nu sidder jeg mest af alt bare og koger lidt over, hvordan jeg lige får timet og tilrettelagt det hele.
Begyndte for lidt siden at sortere i noget af drengenes legetøj, velvidende at sådan noget skal gøres mens de ikke er hjemme. Lumsk, I know, men de har bare sådan en pudsig tendens til ikke at ville skille sig af med noget af deres legetøj, hvilket nok ikke er helt ulig undertegnede, der også kan have ret svært ved at skille mig af med noget, som jeg ellers ikke har brugt længe. Og ungerne udviser øjeblikkelige tegn på akut separationsangst, hvis jeg så meget som lufter tanken om at smide et eller andet legetøj ud, som de ikke har så meget som kigget på det seneste år. Derfor plejer jeg altid at sortere ud lige før jul, for så er det lidt nemmere at forstå, at der skal noget ud, før der kan komme noget andet ind (julegaver, vel at mærke!) og i år er det så oplagt at gøre det allerede nu, før vi skal flytte.
Så – jeg må nok hellere vende tilbage til mit rod. Kan I have en god dag derude 🙂

111111

Photobucket
Photobucket

He, det var da klart i dag, at man skulle have været gift, hvis ellers man lige havde tænkt over det i tide… Så ville man da kunne huske bryllupsdagen for altid. Vores drenge spørger tit, om ikke vi snart skal giftes. Nok fordi de fleste andre børns forældre er gift. Og nogen gange også skilt og gift igen, sådan som det jo er for manges vedkommende. I følge den yngste skal man giftes, fordi “så er man kærester for altid“. Bare det var så enkelt, hva´? Vi plejer at joke med, at fordi vi netop ikke er gift, jamen, så kan vi jo heller ikke blive skilt! Men hvor er det egentlig vanvittigt at tænke på, at til nytår har vi været sammen 11 år! 11 år – det er mere end en 1/3 af mit liv… Tænk, at han har kunnet holde mig ud, ha ha!

Ja, og beklager Arto-poseringen, men jeg havde virkelig svært ved at tage et billede i dag, hvor jeg ikke enten ser pissed ud eller omvendt lidt for lalleglad taget i betragtning af, at jeg står og gør mig til overfor en selvudløser…Og den hudfarve altså (som ser endnu værre ud inden billedet ryger i toycamera) Må vist hellere øve mig på at indstille mit kamera. Eller overvinde min fobi mod at få taget billeder ude blandt de farlige, farlige mennesker, som helt sikkert alleville finde det absolut socialt afvigende, såfremt jeg stillede mig op ude i offentligheden. Siger stemmen i mit hoved i hvert fald. Tal lige om at være narcissistisk anlagt. I virkeligheden ville folk sikkert ikke lægge mærke til det. Og hvis de gjorde, kunne jeg jo altid trække japanerkortet og lade som om at jeg var turist. Indimellem føler jeg sgu også lidt, at jeg er turist i mit eget liv. Sådan lidt på gennemrejse uden alt for mange penge på lommen, he he! God weekend!

101111

Photobucket
Jeg mangler virkelig, som i  VIRKELIG nogle gode jeans. Har kun to par, da jeg jo normalt kun går i kjoler eller nederdele, men her til vinter kunne det nu være godt med nogle ekstra. Havde et par højtaljede sorte fra Gina Tricot, som jeg har været vildt glad for, men dem ødelagde jeg i sidste weekend. Og nej, ikke i en brandert, men i noget så uskyldigt som at spille fodbold med sønnike og J…. Skulle lige tackle J. og det gik så ud over bukser (og knæ, av!) så nu har jeg faktisk kun det her par fra Won hundred, som er lidt for store og så et andet par fra Gina T. som får mig til at se rullepølset ud. Suk. Så nye jeans er vist øverst på min ønskeliste…

Et sjældent dagens…

Som de fleste andre mennesker har jeg jo rent faktisk tøj på hver dag, men at huske at få taget et billede af det er straks en anden sag 🙂 Cardiganen er en ældre sag fra BikBok (af alle steder?). Den kommer som regel frem hvert efterår og er så dejlig enkel, at den kan gå til det meste.

310711

Photobucket

Sådan her så jeg ud i søndags, da jeg var en tur i Bazaar Vest for at købe krydderier og kød. Min kæreste syntes vist, at jeg så rigtig fin ud, hvilket jeg ikke lige havde regnet med, da jeg jo normalt ikke er at finde i lange nederdele….Han kommenterer sjældent mit tøj, så det er med at gribe de komplimenter der falder af:)

Hav en god dag, nu vil jeg skynde mig at gøre mig klar til at smutte ud af døren og se Super 8!

Blå kjole

Photobucket
Photobucket
Kjolen er en ældre Vero Moda sag, som jeg faktisk brugte som graviditets-kjole, da jeg var gravid med min yngste og som jeg gravede frem fra gemmerne, da jeg pludselig kom i tanke om,  at den vel nok kunne bruges igen. Om maven sidder den selvsagt lidt bedre nu. Derimod sidder den slet ikke lige så godt om brystet som den gjorde dengang – hvor jeg for 2. gang i mit liv oplevede at have noget der reelt kunne kaldes for bryster! Længden synes jeg er lidt underlig, den burde nok enten være hellang eller kortere, men indtil videre lader jeg den være, mest fordi jeg er bange for at ødelægge den ved at komme til at klippe for meget af eller lignende. 
Egentlig ville jeg have postet det her indlæg allerede for et par dage siden, men oveni alt det skrækkelige der er sket i Norge, virkede det bare helt vildt malplaceret og upassende og jeg kunne ikke få mig selv til at sidde og plapre løs om noget så banalt og ubetydeligt som en kjole, mens verden faldt sammen om ørerne på os. Jeg tror, at vi alle er ret berørte af det der er sket, så gør jer selv en tjeneste og ryk sammen om jeres kære og husk at elsk hinanden og være gode ved hinanden, så vi igen kan tro på at verden trods alt for det meste er et godt sted at være. 

Tirsdag

Photobucket
Fra i går, hvor jeg huskede at få taget et billede, mens jeg stadig var udenfor i det gode vejr.