Category Archives: Second hand

That vintage feeling

Photobucket
Photobucket
Photobucket

Hvor er det dog åndssvagt, men lige som jeg sad og kiggede nogle billeder igennem faldt jeg selvfølgelig over en masse billeder, hvor jeg har langt hår og pludselig fik jeg bare den vildeste lyst til at få mit gamle hår igen, idet det gik op for mig, HVOR lang tid det kommer til at tage førend det vokser ud igen i en anstændig længde… Jamen, too bad, det er så typisk mig! Nu må jeg bare få det bedste ud af det her hår – også selvom det driller rimeligt meget og hvad faen sker der lige for at det krøller?

På billederne har jeg taget et af mine seneste genbrugsfund på. Det er en lidt underlig sag med indsyet hvid skjorte og så er det en str. 42 eller sådan noget, men jeg har lige flyttet knappen lidt (på det nederste billede) og så passer den lidt bedre. Det er jo en rigtig gammeldame-sag, men jeg kan bare rigtigt godt lide blazersnittet og de små fine prikker. Det er svært at se på billedet, men i virkeligheden er den sådan rigtig mørk navy-farvet. Jeg tænker, at den måske også kunne bruges som almindelig blazer, hvis jeg fx fjernede den hvide skjorte-del indeni, men det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.

Rent mentalt føler jeg mig sgu også lidt vintage oveni hovedet i dag. Sådan lidt træt og brugt og desværre slet ikke i mint condition, men hvis jeg nu rent faktisk gad at pudse mig selv lidt op og komme ud af døren og ned i det der træningscenter, så ved jeg jo at jeg ville få det meget bedre med det samme. Jeg er bare rent ud sagt møgtræt. Egentlig utroligt når jeg ikke engang arbejder. Endnu. I går slog det mig så også lige pludselig (ja, det vælter ind med klarsyn for tiden!) at nu er der lidt mere end en uge til jeg skal begynde at arbejde fuldtid, så det gælder vist netop om at få nydt den sidste tid og slappet af mens man kan. Inden jeg slapper af, skal jeg dog lige have overstået et par børnefødselsdage (sådan ca. 4 stks. af slagsen!) og så kan jeg måske få lov at sove igennem dagen før jeg skal begynde på arbejde d. 1. feb, he he… 🙂 Men nu må jeg hellere få noget mad og så få slæbt mig ned til det motionscenter… God weekend!

Blomster og guld for 25 kr

Jeg ved godt, at det ikke er meget jeg kigger ind på bloggen for tiden. Jeg er stadig i gang med specialet (og ja, det har taget en evighed!) og de næste to måneder er der absolut slutspurt, så det er mest derfor, at jeg ikke føler, at jeg har så meget tid til at blogge. Så er det meget nemmere at læse andres blogge og hvor er der dog egentlig mange derude, det er jo helt vildt! Kan huske dengang (ok,det lyder som om at det er i gamle dage nærmest, men det er jo kun en 2-3 år siden) at jeg ved et rent tilfælde opdagede Kias “Fierce og fattig” blog og Pernilles “Fashion by frium” blog (dejligt at hun er vendt tilbage i øvrigt!) som nogle af de første og sidenhen er der jo bare blevet flere og flere, hvoraf jeg synes at mange af dem holder et utroligt højt kvalitetsniveau. Hvilket man nok ikke pt. kan sige om min blog, men hænger I ved, så hænger jeg også ved og bliver ved i det små, selvom der er knapt så meget tid at gøre godt med. Man skal jo også passe på med, hvad man ønsker sig… Er jeg uheldig, står jeg uden arbejde om et par måneder og så bliver der jo så rigeligt med tid til at blogge og rende til jobsøgningskurser. Suk.  
Det jeg ville vise i dag er mine sidste genbrugsfund, som jeg faldt over da genner holdt 50 % udsalg (!). Ja, det gør de jo så også åbenbart, selvom der jo i forvejen er tale om de rene giv-væk-priser. Jeg fandt en Only kjole/tunika-ting i min str. til 25 kr og en hjemmesyet guld-tunika også til 25 kr, og til halv pris blev det jo så kun, ja 25 kr for de to dele! Og så gør det ikke så meget ,at jeg er lidt usikker på den der guld-sag. Altså, hvordan skal man lige style sådan en? Det er ikke liiige den farve jeg plejer at bruge allermest, så gode forslag modtages gerne! 

Højtaljede blå lædershorts på TS

En sælger på Trendsales Annaq, sælger disse fine lædershorts til omkring en 400 kr. (Hun har været så sød at give mig lov til lige at vise dem på bloggen.) Var jeg ikke selv absolut fladere end flad, havde jeg måske ladet mig friste. Kan lige se dem for mig med en sort t-shirt og boots. Du kan finde annoncen lige her. 

Seneste genbrugsfund & nye Converse

Photobucket

Photobucket
Og så synes jeg da også at I lige skal se det sidste jeg har købt i den lokale genner. En blå Brandtex skjorte med prikker og fine ærmer til 20 kr. Win! Igen en af de ting som jeg nok også havde overvejet at købe, havde jeg fundet den i fx. Monki, som jeg sagtens kunne se ligge inde med noget i samme stil. Den har måske en lidt sjov 80`er facon, men tænker at den kunne være fin til et par stramme jeans eller bare ned i en  højtaljet nederdel. Skal nok lige tage et billede af den, når jeg får den på en dag. 
Photobucket
Photobucket
Og så gik jeg måske liiige en tand over gevind, da jeg købte de her to par Converse, men det har nu været efter nøje overvejelser, da jeg længe har manglet nogle flere flade sko, da det bare er dem jeg går allermest i lige nu. Og selvom jeg egentlig gerne ville have et par NB mere, så synes jeg måske de er lidt små-pebrede og når man kan få to par Converse til prisen af et par New Balance, ja så blev det altså til de her og Converse bliver jeg nu heller aldrig træt af. Jeg glæder mig dog til at de er “slidt lidt til”, for de er altså godt nok ikke så kønne, når de er sådan helt nye og hvide i det….
Hvad angår prisen, skal det bemærkes, at jeg IKKE har købt dem i DK, men derimod bestilt dem via britiske Office, hvor der altså er en hel del at spare! Og så er de åbenbart sindssygt hurtige, for jeg bestilte dem i forgårs og de kom her i morges – det er satme hurtigt! De nåede ikke engang at sende den der mail om at nu var de afsendt, før de ankom! Synes at skoene er sådan lidt store i det, men sådan er det nok når det er unisex modeller…. Og med undtagelse af den der helt perfekte hvide tee, så må jeg nok sige, at jeg ikke mangler mere på beklædningsfronten (lige nu vel at mærke!). Og bare jeg holder mig langt væk fra udsalg og webshops, så går det nok:) 
Rigtig god weekend til jer!

PINK…

Photobucket
Photobucket

… er ikke lige normalt den farve jeg går allermest i, men kunne ikke rigtigt stå for denne her genbrugssag, som får mig til at tænke på sommerens forskellige lækre bær…

Påskeloppefund

Photobucket

Øreringe som jeg vil bruge her til sommer. Er i det hele taget altid bedre til at få brugt mine smykker om sommeren, hvor den indre hippie indimellem får lov til at komme ud. Og så går meget af mit tingeltangel altså også bare bedre til sommerkjoler og shorts end tykke vinterjakker og sweatre…De kostede kun 20  kr, så det må siges at være et fund til pengene.

Photobucket

Vintagestøvler i italiensk læder. Nok mere specielle end kønne, men jeg har en plan som vist nok går ud på at sætte dem sammen med nogle kjoler eller smalle bukser. Og så kostede de kun 50 kr, hvilket jo ikke er meget mere end man gladeligt kaster efter en kop kaffe nede i midtbyen…

Genbrugsfund

Seneste genbrugsfund. Kort skjorte til 20 kr, som falder rigtigt pænt, skal nok lige vise den en af dagene. Endnu en lille brun skindtaske og små ringe som tilsammen kostede 40 kr. Synes den lille turkise ring er så fin, da den minder mig om dem man trak i automater da man var lille. 
Er det egentlig ikke sjovt, hvordan mange af os er begyndt at redigere vores billeder så de kommer til at ligne gamle analogbilleder? Tidligere var man nok mest interesseret i at billederne skulle være så skarpe som muligt og nu hvor fascinationen af det er ovre, vender man lidt tilbage til noget som ser sådan lidt mere autentisk og “brugt” ud. Men sådan er det jo nok med så meget. For mit vedkommende så jeg det vist første gang hos EmilySalomon og synes at det så mægtigt fint og hyggeligt ud. Når det handler om at vise nogle genbrugsfund, synes jeg også at det passer ganske godt at billederne har en snert af noget retro. Og hvad angår outfit billeder, forskønner det nu som regel efter min mening også – da det jo skjuler nogle af de der, ahem, fejl, som ellers på ganske ubarmhjertig vis kan blive meget tydelige. 

Genbrugsfund

Utroligt som jeg tilsyneladende bliver ved med at slæbe skjorter med hjem fra genbrug. Ikke fordi jeg er specielt god til at få dem brugt, men bare fordi jeg så gerne vil være sådan en der går meget i skjorter, he he… Den her synes jeg havde en rigtig fin og delikat farve og så er det en virkelig fin lille detalje med den lidt krøllede lomme. Nu håber jeg at jeg får den brugt, men ellers går det nok med de 20 kr.

Brune lædershorts

Det er desværre for lidt at jeg har fået brugt de her shorts som jeg ellers synes er ret fine. Problemet er lidt, at jeg stadig ikke har besluttet mig for om de skal klippes af eller lægges op med lim og det hele. Lige nu har jeg bare foldet dem op og med mine kriger-lår glider de heldigvist ingen steder. Men er det pænest med eller uden fold? Se, det er spørgsmålet…Tror måske bare at jeg bare beholder dem sådan her.

Fornuft og forbrug

I går fik jeg endelig taget mig sammen til at få lagt denne her nederdel op, som jeg havde fundet i “Rodekassen” inde i byen for et par måneder siden. Den var egentlig gulvlang og selvom det ellers skulle være the shit lige i øjeblikket, så er en gulvlang lædernederdel altså ikke lige noget jeg hopper i! (Det ville nok nærmere være noget jeg falder i, ahem…) Igen – måske hvis jeg havde været de der 20 cm højere, men sådan er der jo så meget. Den er lige en halv str. for stor i livet, så jeg vil nok bruge den med et bælte og en “pæn” skjorte ligesom her. Synes at læder er fantastisk, men det kan bare nemt komme til at se sådan lidt domina-agtig ud og det er jo nok ikke lige det look de fleste af os går efter… Skjorten er også fra genbrug, købt for noget tid siden, så tilsammen har mit tøj + taske nok kun kostet omkring 150 kr… 
Forresten har jeg gang i en lille leg med mig selv… (hvorfor lyder det bare notorisk forkert??) Ok, sagen er at jeg har brugt crazy mange penge de sidste par måneder, så nu vil se, hvad mine penge egentlig går til! Derfor startede jeg d. 1. feb. med at skrive op, hvad jeg går og køber og det er meningen at det skal fortsætte måneden ud. Selvom det selvfølgeligt kunne være vældigt udfordrende at se, om jeg kunne leve af fx. 1000 kr en hel måned, er det nu ikke helt det jeg vil. Jeg vil være almindeligt (SU)sparsommelig og så vil jeg forsøge at danne mig et overblik over, hvad pengene går til ved at skrive alting ned. Dvs. lommepengene, altså… Jeg skal jo stadig have mad på bordet til mig og min familie, så der bliver ikke sparet på mad og de der almindelige fornødenheder. Det er mere alle de der småkøb, såsom fx. de to Essie neglelakker jeg lige har købt, og som jeg jo selv synes var så billige at de næsten var gratis… Tror klart, at det er ved sådan nogle småtterier at mine penge forsvinder, for synes jo egentlig ikke, at jeg går og gør mig store køb gang på gang. I stedet for klatter jeg bare det hele væk på småting og i bund og grund dybt unødvendige ting… 
Så snu og dybt dobbelmoralsk som jeg alligevel er, har jeg (selvfølgelig på et totalt ubevidst plan!) sørget for at shoppe ekstra godt igennem i sidste måned… En shopping-spree, der nok i mit hoved blev retfærdiggjort af, at jeg jo netop ville stoppe op og kigge på mit forbrug her i februar…! Og at jeg har skyndt mig at shoppe før jeg skulle spare, vidner jo nok ikke ligefrem om den sundeste tilgang til penge og økonomi! Nu må vi se, hvordan det går. I stedet for bare at tonse derudad med mere og mere forbrug, vil jeg ihvertfald mene at missionen er fuldført, alene hvis jeg kan blive bare lidt mere reflekteret omkring mit forbrug og fremover tænke lidt mere over det, i stedet for bare at blive ved med at fyre alle pengene af. Hvem ved, så kunne der måske blive råd til andet end bare mit sædvanlige highstreet crap…?