Monthly Archives: oktober 2010

Morgensang

Vågnede op med dette her nummer på hjernen… Det er nu stadig mindst lige så smukt og melankolsk som dengang.

Drøner rundt og gør mig så småt klar til at pakke, hvilket involverer svære, svære overvejelser om, hvilket overtøj jeg skal medbringe, hvilket tøj der skal pakkes og det måske sværeste – hvilke sko jeg skal tage med! Har en mistanke om, at så længe jeg koncentrerer mig om sådanne ligegyldigheder, behøver jeg ikke tænke alt for meget over alt det spændende der sker lige i øjeblikket.

I går fik jeg nemlig mail fra Korea og der ER oplysninger på mig derovre og på mandag skal jeg mødes med en kvinde, som jeg åbenbart har været adopteret af, da min biologiske mor ikke kunne beholde mig. Jeg fik desuden at vide, at min biologiske mor var ugift og 24 år, da hun fik mig, men jeg har indtil videre ikke fået et navn på hende eller baggrunden for, at hun ikke kunne beholde mig. Håber derfor meget på, at den koreanske kvinde som jeg boede hos, før jeg kom på børnehjem, vil være villig til at oplyse noget mere om min baggrund, for der må være noget mere i det her, det er jeg næsten sikker på nu! Jeg må dog indrømme at jeg er lidt chokeret og at jeg derfor lige nu er i et meget underligt humør, hvor det er svært at finde de rigtige ord frem, så det vil jeg egentlig undlade at forsøge på 🙂 Jeg har det dog nogenlunde, men kan godt mærke at det begynder at blive rigtigt spændende nu. Også fordi jeg – pessimist som jeg er – ikke havde forventet noget som helst.

Jeg skriver nok først igen, når jeg ved noget mere, for lige nu er det hele ret kaotisk og jeg er lige blevet bedt om at skrive et brev til min biologiske familie og sende flere billeder. Brevet skal ligge i en fil derovre i tilfælde af at de finder ud af mere, men hvordan faen skriver man et brev til nogen som man aldrig har mødt og som man knap nok kan forestille sig??? Den må jeg lige tygge på og i mellemtiden bliver der nok ret stille her på bloggen, for det er klart, at jeg lige nu må koncentrere mig mest om min rejse og min familie herhjemme. Jeg skal dog nok vende tilbage, når jeg lige har sundet mig igen.

Nå ja, og skulle der være nogle Sporløs-suckers derude med smag for saftige historier, så handler afsnittet på torsdag d. 28. oktober om et par koreanske tvillinger i DK som pludselig får at vide at de har en trillingebror i Sydkorea. Det må godt nok også være syret, ja undskyld udtrykket, men hvad skal man ellers kalde sådan noget??!?!

Reklamer

Mandag

Photobucket
Photobucket
Ok, det er altså ikke sådan her jeg ser ud på en kedelig mandag (sidder i hættetrøje og jeans…) men fik lige indviet den nye Monki-kjole lørdag aften. Den er jeg nu glad for, elsker at den er så feminin som den er. Skuldertasken er også “ny” og fundet i genbrug til 60 kr. Den er virkelig et fund til prisen, rigtig læder, utrolig god stand og meget rummelig. Lige nu stresser jeg lidt over det hele, syntes der er mange små-ting der lige skal huskes og ordnes før jeg tager afsted, så det blev bare lige en kort bemærkning fra min side – for en gangs skyld, he he:)

TIL SALG: H&M pleather pants str. 36 & Wang pants str. medium

H&M pleather pants mindstepris 200 kr plus forsendelse

 Jeg havde helt glemt, at jeg havde bestilt de her pleather pants fra H&M for nogle måneder siden, så stor var overraskelsen da postbudet ringede på i dag med 2 x pleather pants. Synes de er fine, for de er meget mindre plasticagtige end dem jeg hidtil har set – især prisen (200 kr) taget i betragtning. Tror ikke man finder et par der ligner læder så meget til den pris andre steder end hos gode gamle H&M!

Jeg er altid i tvivl om, hvilken str. jeg skal bruge og havde derfor også denne gang bestilt 2 par (ved godt det er overdrevet, men sådan er det når man ikke har tid til at rende i butikker hver uge og prøve alting irl…) Da jeg selvfølgelig kun skal bruge et af parrene, vil jeg sælge det andet par str. 36. Nypris er 200 kr, så de sælges kun, hvis nogen byder 200 plus købers selvvalgte porto – ellers vil jeg hellere returnere dem og få pengene retur hos H&M. Det skal bemærkes, at de vist er udsolgte nu – kunne ihvertfald ikke finde dem på nettet.

De måler ca. 70 i taljen og indvendig benlængde måler ca. 80 cm.

           T by Alexander Wang pants str. medium – OBS! Det par der sælges er SORTE!
Jeg må erkende at jeg ikke får brugt de her sweatpants, da de er for store til mig. Troede det ville kunne gå med en str. medium, men de er ret meget for store i livet, så håber der er nogen interesserede derude.Taljen (som skal sidde lidt nede på hoften) er bred og elastisk og måler ca 80 cm. Indvendig benlængde måler 74 cm – bemærk at det er meningen at de skal sidde lavt og have lidt “hængerøv”…. Jeg vil betegne dem som “næsten som ny” og vil gerne sælge dem for 250 inkl. brevforsendelse.

SKRIV HER HVIS I ER INTERESSEREDE, HVIS DER SKULLE VÆRE MERE END EN INTERESSERET, STARTER JEG EN BUDRUNDE.

Onsdag

Photobucket
Jeg er stadig glad for den gule cardigan fra Monki, selvom jeg dog slet ikke har fået den brugt så meget som jeg egentlig troede. Synes måske den er lidt svær at bruge til andet end sort!?!  Sidste uge købte jeg en sweat fra H&M. Den ser grå ud, men den er snarere sådan lysegrå-brun-agtig, hvis det giver mening. Har vel efterhånden en 3-4 stykker i samme snit/design/forskellige farver, men dem ved jeg efterhånden at jeg bruger rigtigt meget, så de er ret rare at have i skabet til de der dage (som der bare stadigvæk er mange af) hvor man ikke gider at tage stilling til sit tøj.

Fik da også slidt dankortet ned i den lokale Maibom sko-butik her forleden. Det er nu ellers ikke ligefrem min yndlingsskobutik, da de mest har alle de Vagabond sko, som jeg IKKE synes er fede, men de har gode børnesko/støvler som jo skal til med to drenge, som er ret hårde ved deres fodtøj. Sidste uge havde de et “køb 3 par, betal for 2” tilbud, som jeg benyttede mig af til at købe et par gode vinterstøvler til begge drenge. Og selvom jeg egentlig planlagde at købe et sidste par ekstra børnestøvler (selvom de egentlig har ekstra støvler) endte det i sidste ende med, at jeg fandt et par støvler til mig selv, som kunne erstatte mine flade sorte støvler som efterhånden har set bedre dage. De er ikke i læder, hvilket jeg egentlig synes er utroligt, da de stod til 600 kr. Det er underligt, for jeg synes at 600 kr for et par imiterede støvler er for meget, men synes omvendt at 600 kr for et par i skind ville være lidt for billigt…. For hvordan ville kvaliteten så være? Ja, jeg er nok ikke nem at stille tilfreds, men nu fik jeg dem ihvertfald med som det 3. gratis par og så er det lidt mere ok, at det ikke er ægte skind, for havde nok aldrig selv givet 600 kr for dem…

Argh, og så fik jeg pludselig krise i går over, at jeg mangler en rygsæk til turen! Altså sådan en praktisk ting som man kan have pung, kamera og andre turist ting i….Det er bare så typisk mig! Jeg har sindssygt meget lort, men ejer ikke en eneste rygsæk, selvom jeg ikke har fablet om andet det sidste lange stykke tid. Og de fleste af mine tasker er sådan nogle store nogle, som er meget lidt rejse-praktiske….Så nu er dilemmaet om man skal købe en herhjemme eller håbe på, at de har noget billigere/bedre derovre…!?! KÆMPEstore problemer, hva`? Ellers er det hele egentlig ved at være på plads. Mangler kun lige en enkelt vaccination fredag og så kan jeg gå hele næste uge og summe over, hvad der mon skal pakkes. Venter dog stadig på programmet fra G.O.A.L da det jo også har lidt at gøre med, hvad der evt. skal pakkes. Fx. duer det nok ikke at lave taekwondo i plateau, selvom det da sikkert kunne være et ømt syn!

Den forkerte rødmen

Det lyder jo rimeligt fantastisk, især når man som jeg har tendens til både rødmen og de såkaldte “sprængte kapillærer”, hvoraf sidstnævnte nok desværre er et resultat af årelang rygning og manglende SPF tidligere hen….
I øvrigt er skønhedsprodukter en af de ting, jeg gerne vil se lidt nærmere på i Seoul. I DK kan det nemlig nogen gange være vanskeligt at finde fx. den rette concealer eller foundation med den rette nuance, idet markedet er så…hvordan skal man sige det? Kaukasisk orienteret? Hvilket betyder, at man kan lede længe efter de rigtige produkter, hvis ens hudnuance ikke lige matcher majoritetens. Der er MAC og Youngblood så virkelig gode til at have et meget varieret udbud af hudtoner så alle og enhver kan få de rigtige nuancer, for helt ærligt, så er der (på skønhedsfronten altså!) nærmest ikke noget værre, end når piger bruger forkert farvet foundation (bruncreme alert!!!), hvilket man altså ser lidt for tit….
Det ironiske er så, at det tit er de helt unge piger, hvor sådanne skønhedsbommerter forekommer. Piger, hvis fine og unge hud i virkeligheden sjældent behøver særlig megen “dækning” og hvor de i virkeligheden bare burde nyde, at de stadigvæk har en hud som arter sig uden sprængte kapillærer, begyndende fine linjer, rødmen og generel træt hud…. Ok, så jeg ved godt at der selvfølgelig er nogle der døjer med decideret problemhud – også som ung – men mener stadig generelt, at jo yngre man er, jo færre produkter behøver man.
Så det må være dagens skønheds-lommefilosofiske spørgsmål:
Hvorfor bruger unge kvinder egentlig så meget make up og andet dullegrej, når det først er som voksen kvinde, at man egentlig burde have “brug” for alle disse hjælpemidler?

Stadig til salg…

Jeg har virkelig ikke heldet med mig ift. at komme af med den her jakke og vil gerne have skrabet nogle flere penge sammen til min Korea-tur, så nu prøver jeg lige igen! Er der nogen der er interesseret i en smørblød skindjakke (str. S) fra det danske mærke Provider, så skriv her. Jeg vil gerne have minimum 500 kr inkl. forsendelse som pakke.

Monki kjole

Seneste køb er denne her Monki kjole. Havde set den i et blad og forelsket mig på stedet, så jeg købte den straks, da jeg så den i sidste uge. Det blomstede mønster minder mig helt vildt meget om en blomstret Vibskov-skjortekjole af ældre dato, som jeg solgte på et tidspunkt, hvilket jeg har fortrudt en million gange siden! Synes den er sådan rigtig hyggelig efterårsagtig og glæder mig til at tage den i brug med tykke strømpebukser og støvler, så det ikke bliver for sødt og lillepigeagtigt.

Photobucket

Genbrugsland

Jeg elsker jo at rende i genbrugsbutikker og sidste uge besøgte jeg for første gang det store “Genbrugsland” som ligger i Bazar Vest, som de fleste århusianere nok er bekendt med efterhånden. Selve butikken er rigtig stor og minder meget om de amerikanske “Thrift stores” som ligger overalt derovre i ofte kæmpestore lagerhaller – ren slaraffenland, hvor man seriøst kunne finde SÅ mange fede ting.

Som regel kigger jeg først og fremmest efter tasker, skjorter, blazers og frakker/jakker og især sidstnævnte var der rigtig mange af derude. Både trenchcoats og store flotte uldfrakker. Synes måske at det var lidt dyrere end den jeg er vant til, men det går så til et godt formål, som i dette tilfælde er Danmission. Jeg købte dog ikke noget, da det jeg kunne lide, desværre var alt for stort, men det var rigtigt sjovt at kigge og vil bestemt gerne anbefale stedet. Og så kan man jo passende smutte i bazaren bagefter og fx drikke te eller spise shawarma…

Fredagsbattle – 2 x damer med flow

Hav en god fredag aften…  I aften skal jeg ud og have mig en øl, selvom jeg egentlig hellere ville blive hjemme på sofaen og se “Lost”. Snak lige om at føle sig gammel og brugt indimellem…!

Debell – rabat uge 41

I denne uge tilbyder Debell.dk 20% rabat på udvalgte styles, hvilket desværre IKKE inkluderer de lækre
nitte-sneaks fra Sam Edelman. Der er nu alligevel fristelser i farvandet, men jeg skal simpelthen bruge så lidt penge som overhovedet muligt denne måned, så jeg har “lommepenge” til Seoul-turen, men synes da bare at I andre bare skal slå jer løs!

Har lidt travlt i de her dage, men vil bare lige sige tusind tak for de mange søde kommentarer til mit indlæg om Korea-turen:)