Monthly Archives: marts 2012

Blue shirt

image

Ny skjorte fra H&M til små beskedne 80 kr.

Marni Mania

I torsdags sad jeg parat på arbejdet og forsøgte at klikke de her hjem kl. 10.10, hvor der var kø på webshoppen, hvilket betød at jeg måtte opgive. I går klikkede jeg så tilfældigvist ind på siden og kunne se, at der stadig var adskillige Marni for H&M varer tilbage, så klik klik… Er spændt på at se, hvor lang tid der går før de bliver leveret, H&M er jo ikke ligefrem kendt for deres hurtige leveringstid. Og så bliver det spændende at se, om man overhovedet kan gå i de her basser, når man ikke har alenlange modella-ben, men åh, hvor er de altså bare skønne, så håber de lever op til det irl…

Noget andet er at jeg forsøgte at bruge den der 25% rabat ting som H&M netop annoncerer med nu. Det kunne bare ikke lade sig gøre, hvilket virker lidt underligt, for forsøgte med en anden vare, hvor der øjeblikkeligt blev trukket 25%, så synes faktisk det var lidt irriterende, at jeg ikke kunne få koden til at virke ift. skoene, det havde jo ligesom gjort dem en hel del billigere! Overvejer stadig, om jeg bør ringe til dem på mandag og brokke mig. Mig bekendt står der da ikke noget om at koden (9668) ikke kan bruges til Marni-varerne…??

Random tanker

“Modepolitiet” på spil i 70`ernes Sydkorea, hvor der blev slået hårdt ned på for korte kjolelængder og for mændenes vedkommende, hvis deres hår var blevet for langt. Har tit tænkt at jeg virkelig sætter pris på at jeg befinder mig i et land og i en tid, hvor der, omend der selvfølgelig stadig er noget der hedder dresscodes, stadig er ret vidde rammer for såkaldt acceptabel påklædning.

Personligt kunne jeg nu godt tænke mig at forbyde crocs-sko eller mænd i for stramme bukser (tænk dog på jeres forplantningsapparat, drenge!), men det er nu mere fordi jeg synes at det er ærkegrimt og ikke fordi jeg er bekymret for den almene sædelighed…

Synes dog indimellem at det kan være svært at klæde sig på til job. Jeg sidder i en stilling, hvor jeg har med unge mennesker at gøre og er derfor bevidst om ikke at klæde mig alt for “ungt”, da jeg også har en myndighedsrolle ift. dem, men samtidigt er jeg bare ikke lige indstillet på det konservative kontor-look, så derfor famler jeg mig lidt frem og forsøger at klæde mig nogenlunde afslappet, som jeg plejer, men samtidigt uden at jeg ligner en der skal til festival. Ikke altid nemt, men det er da i hvert fald også en mægtig god undskyldning for at gå ud og købe noget mere af det der “midt i mellem-tøj”…

(Billedet er fra bloggen “ The Grand Narrative” – spændende læsning, hvis man er interesseret i sociologi og Korea…)

Fredagsbattle – popprinsesser

Synes de to her to damer minder lidt om hinanden i deres udtryk. Begge er sådan lidt quirky på den meget prettyish måde og så synes jeg også at deres musik minder lidt om hinanden, og jeg ville nok placere dem i nogenlunde samme kategori som fx Lykke Li og Fallulah der har lidt af den samme umiddelbare legesyge tilgang til deres musik.

Det er helt sikkert ikke så ukompliceret at skrue en god popsang sammen, men de har det til fælles, at de alle får det til at lyde som om, at de aldrig har bestilt andet. Og så synes jeg bare enormt meget om, at de alle tør bekende deres kærlighed til pop, at de formår at løfte deres sange til et lidt mere sofistikeret udtryk end metervare-pop og så selvfølgelig også, at de alle er gudesmukke på hver deres måde.

Personligt synes jeg at “White Nights” er Oh Lands bedste sang til dato, men jeg synes nu alligevel at Kimbra vinder den her battle. Hun er ikke uddannet balletdanser som frk. Øland, og det ses måske også, men synes nu rigtigt godt om hendes skæve lille dans, hendes noget stærkere stemme og så elsker jeg bare hendes kjole i den her video! Jeg kendte hende slet ikke, før jeg hørte det fantastisk fine, men efterhånden også noget vold-spillede nummer med Gotye, hvor hun synger med, men har helt sikkert fået mig et nyt girlcrush nu…. Så fin.

Håber I alle har det godt, jeg er ikke særligt aktiv herinde, men jeg nægter, nægter, nægter at give op –  bilder mig selv ind at jeg nok skal få mere tid til at blogge. Så det håber jeg stadig på 🙂

Og meld dig nu til Bloglovin (nederst på siden) – det tager kun et øjeblik:)

God weekend!

Dagens inspiration

image

Perfektion.

3 seje danskere

Photobucket
Jeg er helt vild med de her items, som tilfældigvis alle er fra danske mærker. Der mangler faktisk bare lige noget fra Won Hundred, så ville samlingen næsten være komplet over danske yndlingsmærker… Yvonne Koné bliver jeg aldrig træt af og jeg ville rigtigt gerne have flere af både hendes tasker og armbånd. Ganni synes jeg altid laver sådan nogle fine ting, som altid er meget feminine uden at det bliver for meget – lidt mere sådan “yndigt, med kant” og den orange kjole er virkelig lækker. Den grå sweat er også fin, men måske det bliver lige lovligt meget grå mandag, når nu man også har en af de grå Cheap Monday sweats….

Tror dog ikke, at jeg har før har prøvet at have en decideret craving efter noget fra By Malene Birger, men den der blå kjole altså –  synes simpelthen den er så smuk og lækker og kunne lige se den for mig både til aftenbrug og til hverdagsbrug. SÅ fin, selvom jeg dog kvier mig lidt ved prisen (1300 kr!)… På den anden side har jeg ikke været i H&M i et halvt år eller sådan noget og må man så ikke gerne? Måske den skulle prøves, men hvem fører By Malene Birger i Aarhus? Er det kun Magadullen?