Monthly Archives: november 2011

Øv, jeg har været syg siden sidste uge. Og mindstemanden er selvfølgelig heller ikke sluppet… Og mens vi bogstaveligt talt har været ved at koge over, prøver jeg at bevare roen og messe til mig selv, at jeg såmænd nok skal nå både at forberede flytning og specialeforsvar… Men så er der eddername også en fødselsdag midt i det hele. Min egen vel at mærke. Kan man egentlig ikke bare flytte den nogle dage, det ville folk da ikke bemærke? Kender en, hvis fødselsdag var blevet ændret på Facebook af nogle spøgefugle og langt de fleste af vedkommendes venner hoppede direkte på den og begravede ham i lykønskninger på det, der var en ganske almindelig hverdag for ham. Så i dag hvor man hverken husker tlf. numre eller fødselsdage, kunne man jo bare fifle lidt med fb…? Og flytte fødselsdagen til en dag, hvor det lige passer en lidt bedre… Men mon ikke jeg når det hele?

Min kæreste plejer at sige, at jeg ikke skal bekymre mig, fordi man tit bekymrer sig dobbelt. Hvis det, man er bekymret for ikke sker alligevel (hvilket det jo rent faktisk tit ikke gør!) har man bekymret dig unødigt. Og skulle det unævnelige indtræffe, såsom at de fortæller mig at mit speciale er en ommer (oh gys, oh gru!) så har man alligevel bekymret sig i alt for lang tid forinden, hvor man i princippet kunne være gået rundt i en tilstand af lalleglad optimisme… Nå men, god bedring til mig og alle de andre derude som også ligger bukket under for væmmelige vira!

Julelak

Normalt er jeg ikke til så meget til glitter, pailletter og bling-bling, men de her neglelakker gror lige så langsomt på mig. De er en del af O.P.I s “Muppets” kollektion. Synes de er helt perfekte, meget julede og såmænd også meget nytårs-agtige… Jeg kunne især godt tænke mig den røde “Getting Piggy with it”, men “Rainbow Connection” er nu også helt vildt fin og minder lidt om sådan noget glitter-neglelak man legede med, da man var lille. Super hyggeligt og så ville den da også være fin til sommer og solbrun hud…

Winered plateau

Kan ikke helt glemme de her utroligt fine (men også dødbringende høje!) plateausandaler fra Topshop. Fårk de er fine! Og vist nok også udsolgt for længst… 

H&Ms sandaletter

Synes de er meget fine de her! Kunne lige se dem sammen med en LDB og nogle fine strømpebukser. Men altså, H&M – “Sandaletter” ??? Vel nok et forsøg på at være sproglig kreativ, jeg har ihvertfald ikke lige hørt det udtryk før. Og synes måske også, at det lyder lige så kikset som “kylletter”, hvis der ellers er nogen der kan huske de der overdimensionerede chicken nuggets lavet på kyllingeben, mel og smagsforstærker, yummi! Det eneste seje ord der ender på “letter”, må klart være tarteletter.. Ok, har måske spillet Wordfeud for meget, siden jeg kan blive optaget af hvad ord ender på…
Find skoene, undskyld, jeg mener sandaletterne her!

121112

Photobucket
Photobucket
Billede fra i lørdags med min dejligt varme uldcardigan fra H&M. Nu jeg endelig har fået afleveret det der speciale, er mine dage som kollegianer omsider også ved at være overstået og vi flytter fra vores lejlighed d. 1. december og over i en ny en lige i nærheden. 2 dage forinden skal jeg forsvare mit speciale, så lige nu sidder jeg mest af alt bare og koger lidt over, hvordan jeg lige får timet og tilrettelagt det hele.
Begyndte for lidt siden at sortere i noget af drengenes legetøj, velvidende at sådan noget skal gøres mens de ikke er hjemme. Lumsk, I know, men de har bare sådan en pudsig tendens til ikke at ville skille sig af med noget af deres legetøj, hvilket nok ikke er helt ulig undertegnede, der også kan have ret svært ved at skille mig af med noget, som jeg ellers ikke har brugt længe. Og ungerne udviser øjeblikkelige tegn på akut separationsangst, hvis jeg så meget som lufter tanken om at smide et eller andet legetøj ud, som de ikke har så meget som kigget på det seneste år. Derfor plejer jeg altid at sortere ud lige før jul, for så er det lidt nemmere at forstå, at der skal noget ud, før der kan komme noget andet ind (julegaver, vel at mærke!) og i år er det så oplagt at gøre det allerede nu, før vi skal flytte.
Så – jeg må nok hellere vende tilbage til mit rod. Kan I have en god dag derude 🙂

Til salg – Zara kjole

Photobucket
Photobucket
For noget tid siden købte jeg denne her kjole over Trendsales og ja, den er da fin, men den er bare ikke lige sagen til mig, så er der nogen der vil købe den, så skriv endelig her!
SOLGT!

111111

Photobucket
Photobucket

He, det var da klart i dag, at man skulle have været gift, hvis ellers man lige havde tænkt over det i tide… Så ville man da kunne huske bryllupsdagen for altid. Vores drenge spørger tit, om ikke vi snart skal giftes. Nok fordi de fleste andre børns forældre er gift. Og nogen gange også skilt og gift igen, sådan som det jo er for manges vedkommende. I følge den yngste skal man giftes, fordi “så er man kærester for altid“. Bare det var så enkelt, hva´? Vi plejer at joke med, at fordi vi netop ikke er gift, jamen, så kan vi jo heller ikke blive skilt! Men hvor er det egentlig vanvittigt at tænke på, at til nytår har vi været sammen 11 år! 11 år – det er mere end en 1/3 af mit liv… Tænk, at han har kunnet holde mig ud, ha ha!

Ja, og beklager Arto-poseringen, men jeg havde virkelig svært ved at tage et billede i dag, hvor jeg ikke enten ser pissed ud eller omvendt lidt for lalleglad taget i betragtning af, at jeg står og gør mig til overfor en selvudløser…Og den hudfarve altså (som ser endnu værre ud inden billedet ryger i toycamera) Må vist hellere øve mig på at indstille mit kamera. Eller overvinde min fobi mod at få taget billeder ude blandt de farlige, farlige mennesker, som helt sikkert alleville finde det absolut socialt afvigende, såfremt jeg stillede mig op ude i offentligheden. Siger stemmen i mit hoved i hvert fald. Tal lige om at være narcissistisk anlagt. I virkeligheden ville folk sikkert ikke lægge mærke til det. Og hvis de gjorde, kunne jeg jo altid trække japanerkortet og lade som om at jeg var turist. Indimellem føler jeg sgu også lidt, at jeg er turist i mit eget liv. Sådan lidt på gennemrejse uden alt for mange penge på lommen, he he! God weekend!

101111

Photobucket
Jeg mangler virkelig, som i  VIRKELIG nogle gode jeans. Har kun to par, da jeg jo normalt kun går i kjoler eller nederdele, men her til vinter kunne det nu være godt med nogle ekstra. Havde et par højtaljede sorte fra Gina Tricot, som jeg har været vildt glad for, men dem ødelagde jeg i sidste weekend. Og nej, ikke i en brandert, men i noget så uskyldigt som at spille fodbold med sønnike og J…. Skulle lige tackle J. og det gik så ud over bukser (og knæ, av!) så nu har jeg faktisk kun det her par fra Won hundred, som er lidt for store og så et andet par fra Gina T. som får mig til at se rullepølset ud. Suk. Så nye jeans er vist øverst på min ønskeliste…

Sorte plateau støvler

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Mens jeg har skrevet speciale, har jeg hverken haft specielt meget tid eller penge til at shoppe for, men det har nu ikke været den helt rene elendighed, for jeg har da købt en Topshop sweater (som jeg viste her) OG nogle lækre støvler fra Billi Bi, som jeg bare ikke nåede at vise før min lille pause på bloggen. Jeg synes virkelig de er smukke og så går man samtidigt helt fantastisk i dem, så thumbs up til Billi Bi for igen og igen at lave lækre, komfortable og relativt prisvenlige sko i en god kvalitet. De er købt online hos Carla F og så vidt jeg ved, har de dem stadig, skulle nogen være interesseret.

Bær på læberne

Ligesom de fleste andre kan jeg også godt lide at få lidt farve på læberne engang imellem, så nu jeg alligevel er i gang med de lidt angstprovokerende “in your face” billeder, vil jeg lige vise jer mine pt. to foretrukne produkter til at give læberne lidt ekstra farve. 
Photobucket
Her har jeg brugt en Wet ´n wild læbestift i nuancen “Nouveau Pink”. Jeg var ellers på udkig efter en pink Max Factor Colour elixir læbestift, men for at spare penge (og fordi jeg ikke vidste, om jeg overhovedet ville bryde mig om at gå med så skrap en farve) nuppede jeg i stedet for denne her under en indkøbstur i Føtex. 
Jeg har aldrig før købt noget fra det mærke, da jeg nok har haft en fordom om at det er alt for billigt og derfor automatisk dårligt… Nu har jeg godt nok ikke prøvet andre produkter fra mærket og har heller ikke umiddelbart intentioner om det, men jeg vil nu sige at læbestiften er i en ganske udmærket kvalitet, som umiddelbart holder ligeså fint, som den jeg har fra MAC. Pigmenteringen er helt ok, den udtørrer ikke læberne (mere end andre læbestifter) og så koster den altså kun 35 kr (!). 
Photobucket
Nederst har jeg haft gang i min lip tint fra Max Factor i nuancen “03”, som jeg købte tidligere i år. Fordi det kun er en farve og den derfor ikke indeholder fugtgivende ingredienser, kan den godt være lidt for tør her om vinteren til mine læber, men sammen med en læbepomade, går det helt fint. Jeg har ikke prøvet de andre farver, men kunne godt have lyst til også at prøve den røde af dem.