Category Archives: Prøverummet

H & M L.O.G.G strik 179,-

Fin og enkel strik i mange forskellige farver.

Reklamer

Diesel blogger-arrangement

I sidste uge havde en veninde inviteret mig med til Diesels blogger-arrangement, som vist efterhånden er ved at være lidt af en tradition i Århus. Vi var lidt mere end en håndfuld mennesker, så der var mere end rigeligt med plads til at bevæge sig rundt i butikken og føle lidt på de lækre sager. Nå ja, og så var der selvfølgelig også rigeligt af sushi, cider og asiatiske snacks. Superlækkert som altid og er man en “fattig” studerende, siger man jo aldrig nej tak til gratis sushi! To medarbejdere fra butikken fortalte om efterårssæsonen og det at Diesel efter en årrække med stærke farver og prints nu bevæger sig mod mere minimalistiske tider, idet de har valgt at nedtone dels farver og print i de kommende sæsoner, hvilket jeg personligt også synes lyder som en rigtig god udvikling. Det var da også tydeligt at se, at der var knapt så mange printede t-shirts og at farverne generelt var lidt mere nedtonede end de tidligere har været.

Som altid laver de rigtige gode jeans, men i denne omgang var jeg nu mere interesseret i deres sko, nærmere betegnet de sorte støvler som vist ovenfor. De koster vist nok omkring 1300 kr (+/- da jeg vist ikke hørte helt godt nok efter) og det er jo en mere end rimelig pris for en læderstøvle i god kvalitet. De var så også utroligt behagelige at gå i, skulle jeg hilse at sige! Synes også at de brune herre-støvler så rigtigt fine ud. Dem prøvede jeg dog af gode grunde ikke… Der var en hel del tøj som jeg fandt interessant, men idet mit kamera var mere end upålideligt den aften, fik jeg kun nogle billeder med hjem af en sølvfarvet strik, som var rigtig flot irl. Går man tæt på, kunne man se at den var overfladebehandlet på en måde som lige tilføjer den noget ekstra.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften, hvor vi også fik lejlighed til at sludre lidt med nogle af de andre tilstedeværende. Men egentligt lidt ærgerligt, at der ikke er mere af den slags her i Jylland. Det er ligesom om at butikkerne i Århus endnu ikke helt har fået øje for blogger-butik-konstellationen, hvor de viser deres tøj og hvor vi spiser deres sushi, ha ha….

Prøverummet

Havde helt glemt de her billeder fra forrige uge (vistnok?) hvor jeg prøvede lidt i Monki, dog uden at købe noget med hjem. Var ellers ret glad for den grønne kjole, men synes bare ikke at den sad optimalt på mig. Jeg mangler lige et par centimeter og så kunne jeg heller ikke helt forlige mig med den halvbare ryg, som jo ellers er en fin detalje, men måske ikke lige mig… Men altså den farve…Gad virkelig godt have noget grønt tøj. Trenchcoaten var virkelig fin i sådan en grå/lilla farve og i det lækreste stof. Igen, synes jeg desværre at den var for lang til mig og at korte den af, ville næsten også være synd, så too bad.. Men hold da op, jeg var vild med farven! Og vil da gerne lige beklage de crappy billeder, det var alt hvad det lige kunne blive til…

Try ons

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Hej! Kan ikke lige skrive en masse, da jeg sidder med én hånd og skriver, da jeg har været så klumpet at skære mig i fingeren (eller rettere sagt: neglen..) i dag! AV! Var i Monki den anden dag og blev helt forelsket i den rød-orange sweater til 249,-. Det er nu ellers noget tid siden, at jeg har haft det sådan med et stykke tøj, men den her ønsker jeg mig altså virkelig. Synes farven er noget så fin. Fortyder nu at jeg var så fornuftig at lade den hænge… Ville nu heller ikke have noget imod den stribede t-shirt. Ellers prøvede jeg også en blå oversize tee og en nudefarvet top med huller i ærmerne. Ingen af delene var dog lige mig, da de kom på, men så kan man jo heldigvist slå dem ud af hovedet…

Nå ja, og så har jeg lige opdaget, at jeg har vundet et gavekort til Brandos på 500 kr i en af konkurrencerne på deres side! Vinder ellers aldrig noget, så det var et dejligt plaster på såret.. 😀

H&M spotting

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Synes jeg har rendt en hel del i H&M på det seneste. Havde nogle gavekort jeg skulle fyre af, men endte faktisk med at få pengene udbetalt, så jeg kunne bruge dem på noget lidt mere nødvendigt dullegrej i stedet for. Her er noget af det jeg har haft hevet med ind i prøverummet. Jeg var meget hooked på den røde skjorte som faktisk også var den eneste der kom med hjem. Den er nu leveret tilbage, da jeg ikke kunne med længden. Synes den var for lang ift. det jeg gerne ville bruge den til (nederdele og bukser) men den er nu stadig skøn i farven! Et andet item, som jeg fortsat er lidt vild med er denimskjorten med læderlappen. Synes virkelig den er fin, men har vist allerede et par denimskjorter i forvejen og så er 300 kr jo alligevel en slat penge for at gentage sig selv…

Selected Femme skindjakke

Den anden dag hvor jeg var på gave-shopping så jeg denne her vildt lækre skindjakke fra Selected Femme. Den kostede 1.300 kr, hvilket jo er mange penge, uden at det er fuldstændigt hen i vejret. Det er jo trods alt en skindjakke! Det er ikke så tit, at jeg ligefrem begræder, at der er en eller anden H&M ting som jeg ikke fik fingrene i (som regel glemmer jeg det bare kort tid efter, hvilket bekræfter mig i, at jeg faktisk ikke ville have den sådan vildt og voldsomt…) men jeg har godt nok tænkt mange gange, at jeg skulle have slået til ift. den der FAA-jakke som de lavede i sommers og som til forveksling ligner denne her. Og som vel kostede under det halve af den her! Nå, men nu er det jo snart jul og desuden er det ufatteligt vinter-agtigt udenfor, så ingen skindjakke til mig, men derfor kan jeg jo godt lige vise jer den!

Tirsdag

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg går rundt og har vildt travlt for tiden, men synes det kniber noget med at komme op i tempo efter verdens længste sommerferie! Så Inception i går og var ikke sådan vildt begejstret. Jo, bestemt det er en flot film med rigtige gode skuespillerpræstationer, men ved ikke præcist, hvad der ikke fængede mig? Og det føles næsten sådan lidt underligt at sige, nu når de fleste synes at den er ret så fantastisk… Personligt synes jeg nok bedre om Memento, hvis det nu skulle være noget med Nolan… Nok om det, sådan er man jo bare så forskellig!
Bagefter filmen trissede vi lidt rundt og havnede b.la. i det snart hedengangne Zara. Og rygterne om deres lukning er desværre sandt! Butikken lukker d. 26. august, idet de angiveligt ikke har kunnet beholde deres lokaler, var ekspedientens svar da Brigitte spurgte til det. Og de ved ikke, om de genåbner et andet sted i byen. Det er altså ret trist for os århusianere og jyder i det hele taget, for nu er der vel kun den i KBH. Suk.
Hvis vi så bare kunne få en COS i stedet for, hvilket der også blev summet om på et tidspunkt, men hvad bliver det egentlig til? Nogen der ved, om der kommer en COS til byen?
I dag har vi afleveret hhv. den store i skole og den lille i børnehave. Jeg har nu en dreng der går i 2. klasse, synes det er lidt vildt! Og den lille havde egentlig glædet sig til at komme tilbage i børnehaven, men alligevel synes han nu ikke at det var vanvittigt morsomt, da mor og far gik. Faktisk brød han hulkende sammen og kunne slet ikke overskue det. Det er i sådanne øjeblikke, at man forsøger at overbevise sig selv om, at han faktisk har godt af at komme i børnehave. Men hvem siger egentlig det? Er det mon ikke bare fordi vi har vænnet os til at sådan gør man. Sådan er det bare. Vi afleverer vores børn til halvfremmede hver morgen og hvis de græder, er det bare fordi at de skal “vænne sig til det”. Lyder vores undskyldning overfor os selv og de små. De fleste små børn ville måske nok i virkeligheden helst bare være sammen med deres forældre, så når vi afleverer dem, er det vel fordi at hele systemet og vores mentalitet er skruet sådan sammen som det er. De fleste familier kræver to indtægter og det er kun de meget heldige forundt at kunne gå på deltid – eller i vores tilfælde være studerende og dermed mere fleksibel… Uanset hvad, så gør det lige ondt indeni hver gang, der er vist ingen der kan lide at se deres barn dybt ulykkeligt…Som det sidste før man går… 
 Nå, nu vil jeg få mig noget frokost, få gjort noget ved det der fitness abonnement som ikke just tjener sig hjem ved at sidde her foran computeren og bagefter hente den store fra sin første skoledag. Tilbage til hverdagen!

Onsdag

Photobucket
Hvor ville det være fint, hvis man benyttede det fine sommerlys til at tage nogle billeder i nogle andre omgivelser end ens kedelige grå gang…. For det meste er jeg bare lidt for blufærdig til at skulle “stille mig op” i offentlighed og få taget billeder, selvom det vel egentligt er lidt fjollet. De fleste andre gange har jeg bare ikke kameraet med mig, da det er lidt af en moppedreng at slæbe rundt på, så ergo får jeg ikke taget nok udendørsbilleder… Og min telefon er så gammel og umoderne at den ikke har en kamerafunktion. Meget oldschool og meget ufikst efterhånden, he he…

Nyder I sommeren? Jeg har det, som om at jeg er kommet ud af et vinterhi! Og hvor er Århus egentlig bare charmerende og skøn, når solen skinner og folk viser sig fra deres bedste sider – ikke mindst påklædningsmæssigt! Folk ser bare bedre ud om sommeren, hvor de ikke er gemt væk under store vinterfrakker og kæmpe halstørklæder. Det synes som om at hele byen er vågnet op og der flashes blomstrede sommerkjoler og buksedragter, små nederdele og (denim)shorts , striber (både på tøjet og på folks skuldre), tanktoppe, solbriller, brune ben og smil på stribe og ikke mindst sandaler i alverdens afskygninger.

Hvis du ser mig gå og kigge ned i jorden, er det såmænd bare fordi jeg spotter sandaler! Enhver respektabel kvinde ejer mindst en sandal eller to. De rigtigt vilde har skabet fyldt med sandaler til hver en lejlighed. Dvs. den praktiske (vandre)sandal (ofte med velcrolukning, mest af alt praktisk, sjældent særligt køn), den flade i læder (komfortabel og casual, fås dog også med en masse hippie-lir), den sporty og den med plateau (jeg takker min gud for plateau!) plus alle de der sådan-ind-imellem-type-sandaler….
Min sandalsamling er, skal jeg selv sige det og det skal jeg jo, ganske beskeden, set i forhold til hvad jeg ellers har fået samlet mig sammen af div. tøj og tilbehør gennem årene…..Jeg ejer ikke mindre og ikke mere end:

1 par høje i mørkebrunt læder fra Mango
1 par flade i kanvas/fake ruskind fra mtwtfss- absolutte yndlings pt.!
1 par i sort læder med kittenheel (et eksempel på et engelsk ord, vi ikke behøver at indføre i det danske fodtøjs-lingo; “killingehæl”…?)
1 par Acne-wannabees fra den gode Jeffrey C. som vel efterhånden har fået slået sit navn fast som trofast kopierende andres design…Hrmrff… jeg mener selvfølgelig ladet sig inspirere af…!
1 par fejlkøbte nogle, som egentlig er pæne nok, prisvenlige nok, men bare alligevel lidt kedelige. Måske de kommer i brug, når de sorte flade mtwtfss-nogle er faldet fra hinanden. Det er de allerede så småt begyndt at udvise tegn på… Ikke just langtidsholdbare, eftersom jeg har haft dem på 4-5 gange!?!

Se, 5 par sandaler, det var da ikke så overdrevet! Jeg burde måske undlade at fortælle om den dag for nylig, hvor jeg i et lettere vanvittigt øjeblik ville tælle, hvor mange toppe og kjoler jeg egentligt havde…. Jeg konstaterede indledningsvist, at jeg havde 19 kjoler. Altså jeg mener, hvem i alverden har egentlig brug for 19 kjoler??? Og 10 tanktoppe, og der var jeg ikke engang nået til de toppe der befandt sig i den anden del af skabet…. hvor der måske, måske ikke befinder sig noget nær 20 toppe mere…PLUS alt det andet i form af nederdele, gamacher, t-shirts, bukser….

Enough  said, jeg har pinligt meget tøj og i dag i forbindelse med en venindefrokost i byen kiggede jeg på endnu mere tøj…H&M bød på The Doors t-shirt i herreafdelingen. Et godt råd, lyt til musikken og se evt. den nye dokumentarfilm “When you´re strange” før du køber t-shirten, det højner oplevelsen! “When you´re strange” er, på trods af at jeg vist fik fejlinformeret om det modsatte, stadig at se i fx. Biocity og den er bestemt seværdig!

H&M havde også nogle små sorbetfarvede korte t-shirts, der til en pris af 70,- stykket er i front prismæssigt. Jeg lod dem dog hænge. Og klappede mig selv på skulderen for det. Photobucket
Prøvede også en polka-prikket kjole fra Divided 179,- Klart en klassiker som faktisk burde være i mit skab, men det blev bare ikke lige i dag! Buksedragten til højre har jeg kigget på flere gange. Bare ærgerligt at den sidder dårligt på mig og strammer de forkerte steder… Jeg gik nu ikke helt tomhændet hjem, men fandt i stedet for et par shorts og en kjole… Shorts har jeg ikke mange af, men altså – 20 kjoler? Er det ikke sådan liiige at overgøre det? Så kjolen overvejes lige. Mens det overvejes om der er nogle af de andre 19 kjoler der kan sælges….Photobucket
Tror i øvrigt jeg b.la. kommer til at huske sommeren 2010 for svaler og et vist sort-hvidt mønster… “Minimum” (her fra butikken Sofistikant i Bruuns) er de seneste jeg har set abe efter….God aften, jeg kigger ind igen, når vejret er dårligt – og det er vist (desværre!) allerede i morgen… 🙂
Photobucket

GT

Photobucket
Photobucket
Jeg er sikker på, at der nok skulle være mindst et par stykker derude, som er parat til at gribe det nærmeste luftgevær og plaffe en svale eller to ned, men jeg KAN altså godt lide de skide fugle, og selvom det ikke nytter noget at sige det nu (for nu er det jo ligesom TENDENSEN, så nu SKAL vi jo allesammen synes at det er helt fantastisk) så har jeg altså altid været glad for mønstre med ugler, svaler, katte, heste – you name it – alt med dyr, jeg kommer jo trods alt fra landet af !

Hvad der er lidt mere irriterende, er det forhold, at min eneste fejltagelse nogensinde – den, der sidder på højre arm og overhovedet ikke kan viskes ud eller vaskes af og som heller ikke er særlig diskret – den ligner desværre lidt de førnævnte hippe fugle. Det får mig til at huske en lignende “bommert” fra Gym., hvor en fyr skulle have sin første tusch, som han selv var så kreativ at tegne. Problemet var bare, at det  lignede en blanding af Batman og Wu Tang Clan -symbolerne. Hvilket ikke var meningen. Men vi sagde alligevel allesammen at den var fed, selvom vi tænkte, “jamen, er det ikke….?”

Sådan kan man komme så galt afsted, men i mit tilfælde kan jeg altså ikke gøre for, at et modefirma 13 år senere vælger at lave nogle mønstre med nogle svaler 🙂 Men om et halvt år, så er jeg sikker på, at jeg er endnu mere træt af den pga. al hypen nu, men nægter altså stadig at give 10.000 kr for at få den fjernet. Og så ligner det jo heldigvist ikke på en prik. Måske det i virkeligheden kun er mig selv der forbinder den med Miu Miu.

Nå, det indlægget egentlig handlede om, er at de har fået nyt svale-gear i GT. Jeg brød mig ikke så meget om stoffet på den lyserøde, men den blå her er faktisk rigtig lækker og blød i stoffet. Den koster 99,- og i Århus i går havde de stadig en del tilbage. De havde også nogle andre fine ting som den beige trøje, der desværre sad lidt som en sæk rundt om en ordentlig røvfuld kartofler. Endnu et af de stykker tøj, som bare fungerer bedre, hvis man havde været 175. Mindst.

På visit hos Gina og Zara

Photobucket
Miu Miu inspireret tanktop, hvid sommerkjole med blonder og nude blazer/skjorte – altsammen fra Gina T – som godt kunne have pudset sine spejle, når nu man kom på besøg! Det var altså ikke lige de lækreste prøverumsspejle jeg har set, Gina altså, tsk tsk:)Photobucket
Sort tunika med plisseringer foran og armyjakke fra Gina. T-shirt fra Zara.
Jeg kunne egentlig meget godt lide tanktoppen med svalerne, synes dog at kvaliteten virkede lidt crappy i det. Lidt den type stof, som gerne mister både form og farve efter den første vask, så den fik lov at blive hængende. Har jo ledt efter den perfekte army-jakke og det var ikke den her, selvom den da er ret fin. Synes den var lidt petite i det. Bruger normalt str. 36 i GT og her måtte jeg op i en str. 38 og synes stadig at den er lidt for kort og smal i det efter min smag. Den brune/grønne tee fra Zara købte jeg med hjem. Har ikke helt besluttet mig for om det er en keeper, måske handler det mest om, at jeg virkelig synes at jeg desperat mangler noget grønt/brunt i klædeskabet. Eller også handler det om at jeg øjeblikket før forelskede mig hovedkuls i en kernelædertaske som jeg skal hente på mandag – og begge dele er nok bare for meget for mig lige nu. Zara er i øvrigt i øjeblikket et rigtigt godt sted at gå hen, hvis man søger noget army-farvet/inspireret og Brigitte fandt da også en vildt fed uniforms-inspireret jakke. Håber hun beholder den – fin var den ihvertfald! Vi nåede desværre ikke omkring Monki/weekday, da vi opdagede, at vi nu (igen!) var ved at misse vores frokost, så det må blive en anden gang.