Om hår, job og weekend

Grunden til stilheden på bloggen er at jeg de sidste par dage har haft travlt med blandt andet fødselsdags-forberedelse, idet begge vores drenge fylder rundt i januar måned, hhv. 5 år og 10 år. Det bliver stort og især den mindste glæder sig rigtigt meget til at fylde år, da man jo er sådan rigtig stor, når man fylder 5 år. Derudover har jeg også fået job som jeg skal begynde på d. 1. februar, hvilket jeg lige netop i dag har fået at vide, så det er jo bare rigtigt dejligt og jeg glæder mig enormt meget!

En sidste ting er, at jeg har gjort noget ved mit hår. Hvilket skete sådan ret impulsivt, da jeg blev træt af at se på mig selv i spejlet. Min kæreste er måske knapt så tilfreds, men nu er det jo heldigvis bare hår og det er altså ikke sådan MEGET anderledes. Kun lidt. Jeg har ikke haft tid til at få taget et billede af det, men i mellemtiden kan I jo grine af nogle af mine andre frisurer fra tidligere…

Det er lidt grænseoverskridende at poste sådanne kiksede billeder af sig selv (især det opgivende dreadlock billede, men havde ikke andre, hvor man kan se håret så tydeligt…) men hey, vi har jo alle haft vores hår-kiks ikke? Jeg vil til gengæld skåne jer og undlade at poste et billede fra dengang i 1996, hvor jeg synes at crazy colors var sejt….Eller dengang jeg var klippet som en dreng. Eller dengang jeg havde extensions. Eller afrikanske fletninger, ahem..Nu jeg tænker over det så har jeg måske alligvel haft nogle forskellige frisurer også selvom jeg selv mener at jeg altid har haft det der lange glatte garn, men måske det andet bare (af gode grunde) er blevet sådan lidt fortrængt…?

Og til jer i Aarhus – hvis det er muligt, så smut da lige omkring Musik Aarhus Festival – der er god musik at høre og så er det GRATIS! God weekend!

Billede fra for 4-5 år siden fra før jeg skulle have lavet dreadlocks. Det var min tredje perm i hele mit liv. Første gang fandt sted i 2. klasse (jeg kom ikke ud af badeværelset i halvanden dag, da jeg synes jeg lignede en klovn…) Anden gang fandt sted i 9. klasse, hvor det gik galt igen. Krøller er og bliver bare ikke lige et hit for mit vedkommende og så er det nok også bare det der lidt typiske – folk med glat hår vil gerne have krøller og omvendt…

Billedet er 4-5 år gammelt. Og selvom jeg ser noget bedrøvet (og temmeligt bøvet) ud på billedet, så var jeg faktisk meget glad for det den første halvanden måned. Det var 2. gang i mit liv jeg havde dreadlocks og efterfølgende måtte jeg endelig erkende, at selvom jeg gerne ville det, så egner mit hår sig  bare ikke til sådanne frisurer… Og jeg var noget nær skaldet i det efterfølgende år, da det bare var så sindssygt hårdt for mit hår…

Reklamer

11 thoughts on “Om hår, job og weekend

  1. Line siger:

    UHA UHA, TILLYKKE TIL JER ALLE! 🙂
    Og jeg vil have billede! Al inspiration er velkommen – skal klippes i morgen (eller søndag, hvis jeg ikke finder et sted) og ved ikke helt hvad jeg vil.

    Da jeg var 11 var mit største ønske at få fletninger lige som Brandys, men det nedlagde min mor desværre veto på.

    • Charlotte siger:

      Jeg skal nok lægge et billede på, men det bliver nok først mandag… 🙂 Held og lykke med klipningen!

      • Line siger:

        SÅ er jeg blevet klippet og er blevet rigtig koreaner (næsten… har ikke bleget eller permanentet mit hår)!
        Jeg har video på min blog.
        Det tog ca. 30 min. og kostede 75 kr.
        Lige til at overkomme.

      • Charlotte siger:

        WOW! Har godt nok hørt at det er billigt derovre, men 75 kr! Det kunne du jo knapt nok blive lukket indenfor i en frisørsalon i DK for… Jeg skal da helt sikkert se din video:)

  2. Beam siger:

    Åh, hvor modig du har været med dit hår! Stort til lykke med job! Fedt!

  3. sofia siger:

    Jeg vil gerne se de andre billeder, altid sjovt at få et godt grin ;-). Må man få at vide, hvad du arbejder som/med?? Altid været nysgerrig efter at få det at vide, men synes aldrig at det bliver nævnt på bloggen:)

    • Charlotte siger:

      Hej Sofia, det med de andre billeder, det vil jeg overveje… Har dem vist ikke som digitale billeder, jeg er jo gammel skal du huske på 😉 Ift. hvad jeg arbejder med så kan jeg fortælle at jeg oprindeligt er uddannet socialrådgiver og at jeg netop har færdiggjort en cand.soc som overbygning:) Og når jeg ikke nævner det på bloggen, så er det nok fordi at det jo har meget lidt at gøre med tøj og dullegrej og hvad jeg ellers ynder at skrive om, he he:)

  4. Lea siger:

    Hahaha jeg har så meget haft nogle af de samme faser! Permanentet hår som lignede dit – det look jeg i virkeligheden gik efter var proptrækkerkrøller a la hende fra ABBA-teens (ja, ABBA-teens….), og i 8.-9. klasse med dreads OG Killah trøje 😉 Da jeg skulle have mine dreads ud og det gik op for mig at mit (ellers laaaange) hår var nødt til at ryge fordi jeg umuligt kunne pille dem ud, sad jeg og VRÆLEDE i en time mens min mor forsøgte at klippe dem af, mens hun vrissede “det gør du ALDRIG igen”.
    Derudover farvede jeg også meget mit hår (og forsøgte forgæves at bruge det der hår-mascara, fordi det kunne alle de lyshårede piger jo..).
    Nu render jeg bare rundt med et sidecut der efterhånden er ved at være vokset så langt ud at næsten alt håret kan komme med i hestehalen – yeeees!! 😀

    Og hvor er du heldig med gratis koncerter! Ville så gerne, men har først min sidste eksamen på lørdag (ja, på lørdag, for det er åbenbart det fede herovre i Kjøvenhaunstrup..), så kan desværre ikke selv komme med 😥

    • Charlotte siger:

      He he, ja den der Killah bluse den er nok også ca. sådan fra min folkeskoletid, ej, ved det ikke helt, men den er ihvertfald røget videre til genbrug nu….! Tidligere har jeg altid været ufatteligt træt af mit mørke hår, mest fordi at det – ligesom du skriver – gav nogle begrænsninger ift. hårfarve og jeg har virkelig altid ønsket mig den der leverpostej-farvede som alle de der har det hader. Mest af alt tror jeg bare at jeg er kronisk træt af mit hår og selv nu med den kortere frisure, så sidder jeg lige nu og sparker mig selv for at være blevet klippet så kort, fordi det pludselig (DUH!) er gået op for mig, hvor laaaang tid der kommer til at gå, før jeg overhovedet vil kunne kunne gøre noget som helst andet med det. Måske det bare var nemmere at være skaldet, så man kunne vælge en paryk. Eller not. Man skal jo passe på med hvad man ønsker sig. Havde faktisk en moster der tabte ALT håret lige pludselig. Og det kom aldrig igen. Traume!!!!! Held og lykke med eksamen (på en lørdag WTF!?!?!)

  5. Lea siger:

    Ps. tillykke med jobbet og kandidaten og det hele 🙂 Hvordan kunne jeg lige glemme det??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: