Diesel blogger-arrangement

I sidste uge havde en veninde inviteret mig med til Diesels blogger-arrangement, som vist efterhånden er ved at være lidt af en tradition i Århus. Vi var lidt mere end en håndfuld mennesker, så der var mere end rigeligt med plads til at bevæge sig rundt i butikken og føle lidt på de lækre sager. Nå ja, og så var der selvfølgelig også rigeligt af sushi, cider og asiatiske snacks. Superlækkert som altid og er man en “fattig” studerende, siger man jo aldrig nej tak til gratis sushi! To medarbejdere fra butikken fortalte om efterårssæsonen og det at Diesel efter en årrække med stærke farver og prints nu bevæger sig mod mere minimalistiske tider, idet de har valgt at nedtone dels farver og print i de kommende sæsoner, hvilket jeg personligt også synes lyder som en rigtig god udvikling. Det var da også tydeligt at se, at der var knapt så mange printede t-shirts og at farverne generelt var lidt mere nedtonede end de tidligere har været.

Som altid laver de rigtige gode jeans, men i denne omgang var jeg nu mere interesseret i deres sko, nærmere betegnet de sorte støvler som vist ovenfor. De koster vist nok omkring 1300 kr (+/- da jeg vist ikke hørte helt godt nok efter) og det er jo en mere end rimelig pris for en læderstøvle i god kvalitet. De var så også utroligt behagelige at gå i, skulle jeg hilse at sige! Synes også at de brune herre-støvler så rigtigt fine ud. Dem prøvede jeg dog af gode grunde ikke… Der var en hel del tøj som jeg fandt interessant, men idet mit kamera var mere end upålideligt den aften, fik jeg kun nogle billeder med hjem af en sølvfarvet strik, som var rigtig flot irl. Går man tæt på, kunne man se at den var overfladebehandlet på en måde som lige tilføjer den noget ekstra.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften, hvor vi også fik lejlighed til at sludre lidt med nogle af de andre tilstedeværende. Men egentligt lidt ærgerligt, at der ikke er mere af den slags her i Jylland. Det er ligesom om at butikkerne i Århus endnu ikke helt har fået øje for blogger-butik-konstellationen, hvor de viser deres tøj og hvor vi spiser deres sushi, ha ha….

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: