Det var den uge…

Mandag… Hvad lavede jeg egentlig der?? Vist nok ikke noget specielt spændende, siden jeg ikke kan huske det.  Det har nok været noget med at øve med yngstemanden, der er ved at lære at cykle… Og det er han bare god til. Også selvom det resulterer i nogle knubs indimellem, men det tager han nu i stiv arm. Den store er pt. meget optaget af at skate. Det passer mig fint, kunne godt leve med at min søn blev skater, sådan nogen synes jeg nemlig er ret seje 🙂

Photobucket

Tirsdag bød på en lille indkøbstur til Bazar Vest, hvor jeg tit køber alle mine krydderier, linser og ris som tit er lidt billigere og bedre end det som supermarkederne kan byde på. Og kan man leve med de indimellem lidt lumre slagtere derude, har de altså også udmærket kød, skulle jeg hilse og sige. Bagefter var vi henne og hente en hun-undulat, da vi synes at det er synd for vores han-undulat at han ikke har kvindeligt selskab. Det har så vist sig, at han er komplet uinteresseret i hende, så enten har han bare gået for længe alene (2 år) eller også er han måske bare ikke til damer og det er jo så også helt i orden, hvis det er tilfældet…Under alle omstændigheder var han tydeligvist ikke tryg ved hendes noget aggressive fremturen – heller ikke selvom yngstemanden har forsøgt at forklare ham, at hun jo bare er forelsket i ham…Så efter at han var blevet jagtet rundt i buret af hende i en time, skilte jeg dem ad, så de nu går i hver deres bur, indtil de er lidt mere vante til hinanden.

Onsdag blev begge vores drenge hentet af deres bedstemor, så de kunne komme på påskeferie og inden de kørte afsted spiste vi en ordentlig omgang amerikanske pandekager. Hvis det stod til drengene ville tilbehøret udelukkende bestå af nutella og nutella, men det glider nu også ned med frugt og sirup, som nok er mit favorittilbehør til de små tykke pandekager. Da de var kørt afsted brugte vi lige lidt tid på at fundere over, hvad vi mon nu skulle gøre med vores nyvundne frihed. Skulle vi tage i biografen eller som min kæreste på usædvanlig friskfyr-agtig vis foreslog, løbe en tur i skoven? Ingen af delene blev til noget og vi endte i stedet for nede i den lokale blockbuster hvor vi lejede fem film; Sandheden om mænd, Tron, Machete, Howl og Scott Pilgrim vs. the world. Af de fem film vil jeg nok kun gå så vidt som at anbefale de her to:

“Howl”-  om retssagen mod Allen Ginsberg med altid fine James Franco i rollen som A.G. 

…og Robert Rodriguez`s “Machete” som jeg længe har set frem til, da jeg har en svaghed for Tarantinos og Rodriguez´s (b-) film der som regel er fyldt med gode skuespillere, plat action, dårlige jokes, lækre babes og masser af blod og vold. What´s not to like?? Og sjovt at se Lindsay Lohan i rollen som skarptskydende nonne. Og ja, de film blev der da vist lige brugt en aften eller tre på og lørdag tog vi så på familiebesøg og kom først hjem sent i går aftes. Vi har selvfølgelig også fået nydt det gode vejr, men da det mest er familiebilleder der kom ud af det, kommer de altså ikke lige på her, men hvor er det bare skønt at man rent faktisk længes efter at komme udenfor. Håber at I har haft lige så dejlig en påskeferie:)

Reklamer

6 thoughts on “Det var den uge…

  1. Line siger:

    Der vil jeg lige give dine drenge ret: Nutella er det bedste tilbehør til ALT. Også suppe. Eller. Noget.Og jeg er helt misundelig over al jeres udendørsaktivitet. Jeg har været indenfor hele dagen med birkepollen-allergi og ingen antihistaminer eller næsespray.Lovely.

  2. Charlotte siger:

    Ha ha, der trækker jeg måske lige grænsen, men resten af familien er nok klar til at give dig ret:) Jeg har også høfeber og ja, det lægger altså lidt en dæmper på forårsglæden, men har efterhånden oparbejdet et mindre arsenal af hhv. næsespray, øjendråber, antihistaminer og kleenex, så foråret kan bare komme an. Atjuuh!

  3. Line siger:

    Lad os bare sige, at foråret kom lidt bag på mig (som i: hovsa, er det nu jeg skal have næsesprayen frem?).

  4. Charlotte siger:

    He, he, håber du har fået styr på dit udstyr nu:)

  5. Ida siger:

    Seriøst. De slagtere i bazaren er så lumre at det faktisk er sjovt. Jeg troede jeg var den eneste der bemærkede det, hahaha!I øvrigt havde de super billige og VIRKELIGT gode jordbær til 25 kr for tre bakker…altså 1.5 kg. Og lige nu har de verdens bedste mango til 7 kr stykket. Jeg har spist virkelig meget frugt i påsken… 😀

  6. Charlotte siger:

    Ida, ha ha, præcist! De er så lumre at man kun kan smile af det og tage det som en kompliment. Synes seriøst de burde kalde sig de flirtende slagtere, for det er sgu altid en oplevelse at handle med dem. Øv, jeg gik vist glip af jordbærrene, men det lyder sørme lækkert! Kan ikke vente til der kommer danske jordbær, ærter og nye kartofler -mums!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: