Madbudget

(Noget af det mad jeg spiste i Seoul. Stærkt som ind i det allerdybeste helvede, men vildt lækkert, selvom jeg stadig ikke tror at tangsuppe bliver en favorit. Ever!)

Jeg har lige regnet ud at vi har brugt mere end 6400 kr på mad i januar. Det er jo egentlig rimeligt vanvittigt! Ok, vi har jo også holdt en del fødselsdage, så der er blevet købt/lavet langt mere mad end sædvanligt, men ALLIGEVEL! Nu var det jo egentlig ikke fordi jeg skulle sidde og bore i min økonomi i dag – og jo slet ikke  madposteringer som jo er fredede – men kunne alligevel ikke lade være, da jeg nu var inde på min netbank. Normalt har vi et madbudget på 5000 kr og det er vel helt normalt, når nu man er en familie på 2 voksne og 2 børn vil jeg tro. Det siger de ihvertfald i Luksusfælden, he he! I øvrigt kan det anbefales at have to dankort. Et til sjov og ballade. Og et til mad og andre fornødenheder. Det fik vi på et tidspunkt, da man ellers hurtigt kan miste overblikket over, hvor mange penge der er til hhv. mad eller sjov og det gør ihvertfald at man nemmere kan adskille udgifterne. At man så kan komme til at tage fejl af de to kort i sin brandert, (de ligner jo ligesom hinanden rimeligt meget…) så der pludselig står Fidels på ens madposteringer, kan vel ske for enhver? Og alkohol er vel også en slags mad, eller?

Kender I øvrigt det der med at man ikke kan genkende sine posteringer på netbanken? Tit tænker jeg øjeblikkeligt “hvad er det for en postering – den ser mistænkelig ud!” fulgt af et “det har jeg da ihvertfald ikke brugt?!” fulgt af en indestængt vrede over at der er nogen der har misbrugt mit kort! Sidstnævnte når jeg lige at koge over i sådan ca. et kvart minut, hvorefter jeg stopper mig selv fra at ringe til banken for at melde om misbrug, idet det går op for mig at “nå jo, det var jo det der jeg købte den anden dag“… Suk. Ok, så slemt er det heller ikke, men igen vidner det om at ens forbrug er relativt solidt, hvis man på den måde kan glemme hvad man har købt. Enten det, eller også har jeg en hukommelse som en guldfisk. Begge dele er nok i øvrigt ikke helt usandt…

Reklamer

3 thoughts on “Madbudget

  1. Line siger:

    APROPOS SEOUL, så er min ansøgning blevet godkendt! Nu mangler jeg bare at få tildelt et sted at arbejde.Mit forbrug er her de sidste måneder næsten ikke-eksisterende. Jeg tror den der fagpakke har ødelagt min trang til nye ting (sammen med den enorme sum penge, jeg har sat mig for at spare op).

  2. Beam siger:

    Haha, jo, jeg kender godt en smule til det med ens kontoudtog. Meeen nu fører jeg jo en slags regnskab, så jeg prøver at få skrevet ned, hvad jeg køber. (Det kan nu godt smutte ind i mellem!)

  3. Charlotte siger:

    Line: Tillykke tillykke! Det bliver sgu da stort! Gid det var mig, kan ikke sige mig fri for at være bare en lille smule misundelig! Beam: fornuftigt fornuftigt….Det var nok også det jeg burde gøre hele tiden og ikke bare lige en gang imellem…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: