Fucking fredagsbattle

Mens vores forældre og de øvrige ældre generationer som oftest forfalder til ukvemsytringer som fx. “for satan” og “for helvede”, synes de yngre generationer vist at det er lidt mere “nice” og nutidssvarende med bandeord som ikke forbryder sig mod efterlivets hellighed, men snarere med det, der foregår i underlivet under buksekanten…I kender jo nok godt diverse eksempler, så det er der vist ingen grund til at jeg gentager her. Man skulle jo også nødigt få en parental advisory-sticker på sin blog!

Og selvom man jo egentlig er en pæn pige, der er opdraget til ikke (højt vel at mærke!) at sige alt for mange af de slemme ord – og slet ikke efter at man har produceret små kloner, som ufortrødent gentager mange af ens mere eller mindre kontrollerede udbrud, så kunne man godt indimellem være mere end fristet til at stikke et højt og hjerteligt “fuck you” op i fjæset på dem som lige tillader sig at besmudse ens sukkermad. Af forskellige grunde fungerer det bare ikke helt så godt med de lidt mere dannede udtryk som fx. “for søren da” eller ” saftsuseme”….Der er ligesom ikke nok saft, kraft og råstyrke i de udtryk…! Tror måske godt jeg ville kunne nævne mindst et par stykker, som jeg kunne have lyst til at servere et styks “fuck you” for… I julefredens navn vil jeg dog undlade at remse op og i stedet for sige, at skal man endelig gøre det, så kan man jo vælge at gøre det med stil og charme som de damer Lilly Allen og Millie Jackson…  God weekend!

Reklamer

2 thoughts on “Fucking fredagsbattle

  1. Benedikte siger:

    Velskrevet! Hvad er det egentlig du studerer? 🙂

  2. Charlotte siger:

    Hej Benedikte, tak for komplimenten 🙂 Jeg læser på kandidatuddannelsen i socialt arbejde…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: