Seneste dankort-overgreb

Et af mine få tøj-køb fra Seoul var denne her mønstrede brune kjole, som jeg købte uden at have prøvet den på. Det måtte man nemlig ikke! Der var utroligt mange små butikker, hvor der sad designere og syede direkte til butikken og der var rigtigt mange gode ting iblandt. Desværre var det åbenbart ikke kutyme at prøve tøjet på, hvilket betød, at jeg slog mig knapt så meget løs, for man kan da ikke købe tøj uden at have prøvet det på?!?! Den her brune kjole røg dog med hjem, da den kun kostede 130 kr på udsalg og heldigvis passer den nogenlunde, omend den måske er en anelse stor i det. Det er dog ikke værre, end at det kan fikses med et bælte eller en knude på indersiden.

Neglelakken fra Gosh hedder “miss sweety”. Synes det er en fin hverdagsfarve som lige gør ens negle en anelse kønnere at se på. På billedet har jeg et enkelt lag på, så den dækker også fint. Den skaller dog allerede efter 1-2 dage, men mere kan nok heller ikke forlange af en budget-lak til 60 kr.

Og.. bemærk lige jule-strømperne i baggrunden. Vi er SÅ meget klar til d. 1. december! Dvs. mor her mangler godt nok lige at haste-indpakke små 48 gaver, selvom det jo egentlig burde være nissens opgave, eftersom det jo er det dovne lille krapyl der løber med al æren uden så meget som at løfte en finger, men ellers er vi ved at være klar! Der er lavet kalenderlys, pyntet op og jeg er totalt klar til at gå i julemode sammen med drengene….

Reklamer

4 thoughts on “Seneste dankort-overgreb

  1. Line siger:

    Jeg kan altså godt lide kjolen, og synes slet ikke det gør noget, at den er lidt stor i størrelsen.Venter stadig på svar på ansøgning (får det først dec/jan… suk).Og så må det der krig-fis godt gå væk. Tak.

  2. Katja siger:

    eeej hvor er den fed..superflot til dig!-Katjafashionbysobczak.blogspot.com

  3. Ida siger:

    Sødt! Min mor opfandt julefeen fordi jeg overhovedet ikke var interesseret i nisser og julemænd. Hæhæhæ.

  4. Charlotte siger:

    Hej Line, er det det der volunteer-noget? Håber du kommer afsted, men ja, de må gerne lige styre sig derovre. Det virker alligevel lidt usikkert, men højst sandsynligt (og forhåbentligt!) er det nok bare de forskellige parter der lige skal vise lidt muskler…Er dog alligevel glad for at jeg var hjemme da det skete, så folk herhjemme ikke skulle være unødigt bekymrede.Tak Katja!Ida, ha ha hvor fint, ja hvorfor ikke? Håber det virkede 😉 Tror det er sidste år at min store søn "tror" på nisser, så det skal udnyttes til fulde en sidste gang…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: