Genbrugsland

Jeg elsker jo at rende i genbrugsbutikker og sidste uge besøgte jeg for første gang det store “Genbrugsland” som ligger i Bazar Vest, som de fleste århusianere nok er bekendt med efterhånden. Selve butikken er rigtig stor og minder meget om de amerikanske “Thrift stores” som ligger overalt derovre i ofte kæmpestore lagerhaller – ren slaraffenland, hvor man seriøst kunne finde SÅ mange fede ting.

Som regel kigger jeg først og fremmest efter tasker, skjorter, blazers og frakker/jakker og især sidstnævnte var der rigtig mange af derude. Både trenchcoats og store flotte uldfrakker. Synes måske at det var lidt dyrere end den jeg er vant til, men det går så til et godt formål, som i dette tilfælde er Danmission. Jeg købte dog ikke noget, da det jeg kunne lide, desværre var alt for stort, men det var rigtigt sjovt at kigge og vil bestemt gerne anbefale stedet. Og så kan man jo passende smutte i bazaren bagefter og fx drikke te eller spise shawarma…

2 thoughts on “Genbrugsland

  1. Nina siger:

    Skjorten på billede nr. 4 ser fed ud! Der må jeg ud en dag 🙂

  2. Charlotte siger:

    Det var den også, men den var desværre alt for stor – selv med et bælte:( Ja, det skal ihvertfald prøves også selvom det ikke var verdens billigste genner:)

Skriv en kommentar