220909

Photobucket

En gang dagens… Og næh nej, jeg har da slet heller ikke overhovedet været inspireret af mit Alison Mosshart moodboard, som jeg postede tidligere på dagen, eller hvad…? På en eller anden mystisk vis havnede jeg nemlig i en leo-cardigan. Det er en lidt ældre sag fra H&M, som jeg faktisk lige så i en grå udgave i sidste uge, så de producerer nok samme model igen. Grå leopard er også ret fint, og jeg er bestemt fristet, meeen jeg kan nok stadig bedst lide mønstret, når det er i den lidt mere “autentiske” brune farve. Findes der egentlig grå leoparder, bare en tanke…? Op af gemmerne røg desuden andre sager af ældre dato; en leo-ring fra ASOS og nogle gamle perlearmbånd fra ja, husker det faktisk ikke… Men de er mindst 10 år gamle, hvilket er halv-antikt i mit klædeskab, hvor der nok ikke forefindes meget som ligefrem har overlevet et helt årti…Det er dog noget, jeg drømmer om med tiden at kunne gøre – altså at købe kvalitetstøj f.eks. cardigans, som kan gemmes år efter år, men så skal jeg vist lige et par prisklasser op, hvilket ikke er virkeligheden lige nu ihvertfald. Måske var det lige at overgøre den der leo-mani med både ring og cardigan, men ok, her får I så “husmor-versionen” af en rock chick! Bemærk venligst de nydelige jeans, der ikke er ripped, flåede og ødelagte, det pænt opsatte hår og det da sådan nogenlunde soignerede look, he he!


Vil overlade computeren til J. den stakkel, der pga. nyt voksenliv med fuldtidsarbejde ikke længere kan være på nettet helt så meget som før… Og slet ikke, når jeg nu gerne vil bruge den computer, hvor der er photoshop på (hvilket der ikke er på vores anden computer…)
Reklamer

4 thoughts on “220909

  1. Brigitte siger:

    Cool outfit og ret så Alison-ish haha.Bruger du photoshop til dine collager?Jeg fatter ikke engang paint, så jeg ville nok ikke få meget ud af photoshop heller, men for dæln hvor det irriterer mig at jeg ikke kan lave nogle ordentlige collager.Træls med dine nye JC-sko 😦

  2. Tellah siger:

    Ha, ha ja ikke? Det kammede lidt over for mig igår med alt det der leopard 🙂 Min kæreste har lært mig lidt om photoshop, så jeg kan de der helt basale ting som at lave collager, klippe/klistre lidt osv. men det er SÅ meget på amatørniveau, og der er stadig helt vildt meget som jeg sikkert aldrig rigtigt kommer til at forstå… Er også for doven til at sætte mig ned og læse manualen…Men altså, du kan også lave collager i picasa eller photobucket, hvis du kender det? Det skulle være ret ligetil… Ift. skoene er jeg også bare så ærgerlig over det! Det nytter bare ikke noget. Det er ligesom om, at min fod er lidt for bred der ved anklen, men kun på højre fod (??), er nok lidt vanskabt,ha ha, det gik ihvertfald ikke med dem på mere end 1/2 dag. Øv! Men håber snart de der vagabond støvler kommer!

  3. Miss Jeanett siger:

    Ringen er super, super fed!!/Jeanetthttp://jeanettd.blogspot.com

  4. Tellah siger:

    Hej Jeanett, det synes jeg også, får bare brugt den for lidt, er i det hele taget alt, alt for dårlig til at få brugt alle mine smykker 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: