210909

Photobucket
Det er lykkedes mig at få læst en smule i dag, hvilket vel helt klart er bedre end ingenting, men skal godtnok have lavet en læseplan for efteråret her en af dagene, så jeg bedre kan holde styr på, om jeg egentlig kan nå at læse alt det, jeg har sat mig for. Troede faktisk at det ville blive et nogenlunde “nemt” efterår, men kan nu godt se alligevel, at det bliver travlt med to større opgaver og et kæmpe pensum. Brugte også lige en halv time i telefonen, med mine “venner” fra GLS, der kom med en pakke til mig. Den pakke, som jeg tidligere har nævnt ikke kunne være til mig, så vidt jeg ihvertfald huskede. Pakken var heller ikke til mig, men til en med enslydende navn i samme by. Utroligt at de kan fucke så meget op. Især når de sendte sms`er til mig – hvor har de mit nummer fra, når det ikke engang var min levering?? Og hvorfor kunne de ikke i første omgang sige, hvem pakken var fra? Så kunne jeg jo have fortalt dem i telefonen at den ikke kunne være til mig. Derudover var jeg lige ved at ryge helt op i det røde felt, da jeg for 3. gang blev stillet om og skulle forklare det hele igen, det var ikke lige det jeg gad at bruge hverken tlf. penge eller tid på… Nå men, jeg vandt ihvertfald væddemålet med J. Han skal betale en gang “Curb your enthusiasm”, for jeg havde jo ikke bestilt noget. Han var overbevidst om, at jeg bare havde glemt det! Utrolig så meget tiltro han har til min hukommelse. J. har ellers været i mine tanker en hel del i dag, da han er startet på sit arbejde som nyuddannet lærer og det er jo en stor ting. Han må have været nervøs, ellers ville han aldrig være vågnet kl. 4 i morges! Jeg er nu sikker på at alting kommer til at gå fint, det er jo ikke for ingenting at jeg har en meget intelligent mand! (og jo, man må gerne prale, når det er ens egen blog, he he!).
I dag har jeg min nye cardigan på fra H&M, som var en af de to dele, der kom med posten i sidste uge. Den har pufærmer og selvom de skriver at den er “grå”, synes jeg nu at den er mere sådan mørkebrun, men farver er vel relativ, eller? Synes egentlig at den er lidt lille i det, selvom jeg tog en str. 38, men kan ikke bytte den, da den er udsolgt. Desuden ville den nok også se pudsig ud i ærmerne/skulderpuderne i en str. 40, for det ville jeg nok ikke kunne fylde ud ved skuldrene. Jeg kan til gengæld godt fylde mine leggins ud! I disse skinny tider er der helt sikkert nogen derude, der tænker “Ej altså, hun kan da ikke gå i sådan noget stramt noget med de der stolpeben..!” Og jo, det kan I jo se, at jeg kan! Og jeg har det fint i dem! Men ok, hvis jeg stadig går i sådan noget som 45. årig, så må man gerne tale mig til fornuft…

Reklamer

6 thoughts on “210909

  1. Katarina siger:

    GLS fatter som regl hat af alt.. haha! Lyder som om du også har indset det.. Er du ikke super glad for din nye cardigan? Jeg fik samme i posten sidste uge – and I love it! I øvrigt en rigtig fin blog du har dig her! Keep it up!

  2. Brigitte siger:

    Du har pæne ben!Jeg vil egentlig også have den cardi…og jep GLS er et lortefirma

  3. Tellah siger:

    GLS… DPD…Jeg har faktisk haft æren af en del fuck ups fra de her transportfirmaer! Det er jo ikke skide heldigt, hvis man eks. fra ASOS ligefrem skal krydse fingre, arme og ben for at ens pakker når frem… Hmmm…. Og tak Brigitte! Jeg er ikke en str. 34, men det synes jeg heller ikke er noget at skamme sig over! I forhold til cardiganen havde de nogen i H&M lilletorv sidste uge, men ved ikke om der er flere. Online er den desværre udsolgt.

  4. hehe Tellah du har da bare stærke samurai ben ligesom mig ;p Hvor er du egentlig fra? Smuk er du i hvert fald!_0-0_

  5. Beam Today siger:

    Aij, hvor dumt af GLS. Har vist ikke fået noget gennem det firma, men det lyder tåbeligt.Hæhæ, selvkritik er undervurderet, men jeg synes dine leggings ser helt fine ud til dine "stolpeben".

  6. Tellah siger:

    Katarina; er helt sikkert glad for cardiganen, den er så fin ift. at få lidt skulder-halløj ind i garderoben uden fuldstændig at kamme over i wannabe Balmania…Og tak og i lige måde, du er også tilføjet min liste ;-D Emilie; Sjovt at du siger det! Jeg har netop altid sagt, at jeg da ikke har kraftige ben, men bare stærke ben! Så en film den anden dag "Djengis Khan", hvor de b.la. fortæller at mongolerne valgte hustruer ud fra et kriterie om, at de skulle have stærke ben… Jeg er koreansk født og koreanerne nedstammer netop fra mongoliet, så de der ben, skyldes vist nok bare at "vi" er bjergfolk…Men sjovt, hvordan noget kan være et ideal et andet sted i verden og være det komplet modsatte her! Og tak for komplimenten og i lige måde! ;-)Beam;Du skal heller ikke ønske dig levering med GLS eller nogen af de andre, ok, UPS plejer faktisk at klare det fint… Ja, selvkritik er undervurderet, men når jeg skriver sådan noget selvkritisk om mine ben, er det mest for sjov! Selvfølgelig med lidt sandhed i sig, men selvkritik kan også tangere til at nedgøre sig selv konstant, hvilket jeg tror mange af os kvinder er slemme til. Det fede ved de her modeblogs er jo så netop at man kan være komplet ligeglad med modebranchens idealer om 180 cm, lange ben, 50 kg osv. osv. De fleste kvinder SER jo bare ikke sådan ud!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: